Rambutan ligner små, behårede dyr. Skallen er læderagtig, og man må skære et snit i den hele vejen rundt og løfte låget af for at komme ind til frugtkødet. Frugten er i familie med litchi, og selvom deres ydre er helt forskellig, minder frugtkødet stærkt om hinanden. Det er geleagtigt med en kerne i midten, og smagen er syrlig og frisk.
Frugten er god at spise direkte, eller man kan skære den midt over og blande den i frugtsalat. En spændende kombination er at servere den med parmaskinke og rucola som snacks til drinks.
Rambutan stammer fra Malaysia. I vore dage dyrkes den både i Centralamerika og Sydøstasien.
"Rambut" betyder hår på malay­sisk og indonesisk. Så det skulle være meget nemt at huske navnet på de små strittende frugter, der også dyrkes i Indien og Afrika. Synes du, at Rambutan'en ser dejlig mystisk ud udenpå, bliver du heller ikke skuffet, når du ser den indeni. Frugtkødet er glasagtigt hvidt og sprængfyldt med saft. Smagen er sød-syrlig og meget forfrisk­ende. Inden i ligger en sten som i en blomme. Rambutan'en serveres mest præsentabelt, hvis du kun skærer halv­delen af skallen af. Men du kan selvføl­gelig også bruge Rambutan'ens hvide kød i frugtsalat.
En Rambutan bliver også kaldt en falsk Litchi. Kærligheden har selvføl­gelig mange ansigter, men en Litchi er og bliver den ægte Kærlighedsfrugt. (Se også Litchi og Longan)