Logo

Spidstegning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Stegemåde, hvor stegeemnet sættes på spid og steges over åben ild eller gløder; ved spidstegning af større stykker roteres spiddet for at opnå en jævn varmefordeling på hele stegeemnet.
Spinat


Spinat er arabisk og betyder persisk urt. Perserne selv kalder den äspänäk. Dens botaniske navn er Spinacia oleracya og dens latinske navn, Spina, betyder torn.
Oprindelig har planten vokset vildt på saltsletterne i Persien, men vi kender til, at den siden blev dyrket af oldtidens grækere og romere, men efter Roms fald, synes den at være ophørt som dyrkningsobjekt. Det skulle blive arabernes opgave at bringe den til Europa omkring det 16. århundrede. I England omtales den i 1568 som en dyrket plante, men den kommer først til de nordiske lande senere.
Spinat minder i smag og konsistens om ukrudtsplanten, havemælde, der er en nær slægtning af new zealandsk spinat som Kaptajn Cook hjembragte fra New Zealand og som er den eneste kulturplante vi kender derfra.
Nu om stunder er spinat en meget brugt grønsag. Populariteten skyldes til en vis grad tegneseriefiguren Skipper Skræk, som jo er så stærk, fordi han spiser spinat. Omvendt påstår onde tunger, at børn kun spiser deres forældres spinat for at blive stærke nok til at kunne afvise den. Men spinat er sundt, så sundt, at der er blevet fremstillet vitaminpiller af den og den har været et væsentligt kosttilskud til børn.
Idag er det ikke tilrådeligt at give småbørn for meget spinat pga. de ændrede vækstbetingelser.
Brugen af nitratkunstgødninger har medført, at spinatens grønne bladdele indeholder store koncentrationer af nitratsalte, som omdannes til det skadelige stof nitrit i mavesækken. I 60'ernes USA gav spinat årsag til sygdommen »blue babies« som medførte kvælningsdøden og årsagen var nitritforgiftning.
Derudover har spinat, ligesom mangold, et højt indhold af oxalsyre. Det stof må heller ikke indtages i større mængder, da syren binder kalken i maden, så den ikke kan optages i kroppen til glæde for knogler og tænder. Oxalsyre kan man dog slippe af med.
Spinat giver et højtjerntilskud, og den er en velsmagende grønsag. Og dyrker man den selv, ved man lidt om, hvor meget nitrat den indeholder og kan lade den indtage sin plads i det grønne køkken. De nyeste skud er de sundeste.
Tilberedning:
Spinaten skylles og rodenden samt grimme blade fjernes.
Er spinaten for gammel, bliver den slap og kedelig, så derfor skal spinat være frisk. Hvis bladene blot er lidt slappe, kan de reddes ved at lægges i isvand.
Spinat indeholder oxalsyre, som binder kalken i maden, men denne syre kan neutraliseres med mælk eller nonoxalsyre.
Pga. de ændrede dyrkningsbetingelser kan spinat indeholde for meget nitrat, der i kroppen kan omdannes til det farlige nitrit, derfor er det godt at vide, hvordan spinaten er dyrket, hvis man er storynder af denne sunde grønsag.
Spinat kan fryses efter at være blancheret i 3 min. Den skal hakkes groft før nedfrysning, men kan så optøes direkte i kogende vand i 6-8 min.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.453 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her