Tun - Thunnus - Thynnus

Den almindelige tun (Thunnus thynnus) hører sammen med makrel og 5-6 øvri­ge tunarter til makrelfiskene. Denne fiskefamilie kendes let på den strømlini­ede krop med småfinner bag gatfinnen og anden rygfinne. De er fremragende svømmere og lever som pelagiske sti­mefisk (d.v.s. frit overalt i vandmasser­ne). De forekommer hovedsageligt i de varmtempererede og tropiske farvan­de, hvor de foretager lange nærings­vandringer i deres jagt efter byttedyr, idet alle makrelfisk, herunder tunen, er rovfisk.
Makrelfiskene spiller en stor rolle for verdens fiskeri, og det årlige udbytte anslås til omkring tre milloner tons. Her­af tegner Japan sig for mere end halv­delen ved fiskeri i Stillehavet.
 
På dansk visit
Tunen er kønsmoden som 3-4 årig, og da vejer den 16-27 kg og er blevet godt og vel en meter lang. Men bliver den ikke fanget eller ædt af større arts­fæller, kan den blive op til 15 år gam­mel og veje over 300 kg og få en læng­de på over 260 cm.
Den kræver en vandtemperatur på over 10º, og da dette forekommer i Nordsøen og de indre danske farvan­de hver sommer, er den da også jævn­ligt blevet fanget som en kærkommen bifangst i trawl eller bundgarn langs de danske kyster, når den i småstimer har jaget i kølvandet på makrelstimer.
I 50'erne og 60'erne var tunen så fast forekommende i Øresund, at man­ge fiskekuttere blev udstyret til lystfiskeri efter tun i sommermånederne. I havne­ne fra Vedbæk og nordud til Helsingør lå kutterne klar, og så snart man iagttog de jagende tunfisk stod man ud og prøvede at få en af de store fisk til at bide på en krog agnet med en hel mak­rel.
Der blev landet ikke så få tuner over 100 kg tunge, og så vidt jeg husker indehaves rekorden af Knud Kyvsgaard med en tun på langt over 200 kg.
 
Fisk og fusk
Tunen fiskes fra Norge med specielle noter, i Nordsøen med krog, i Biscaya med stænger ud til hver side af en båd, der sejler ca. 3-7 knobs fart. I Sydeuro­pa fiskes den i særlige bundgarn, ton­narer, eller i drivgarn. Fiskens kød er mørkt og blodrigt. En del fryses eller ises til eksport fra Nordeuropa, men det sælges også fersk eller lægges i olie.
Andre racer eller arter fiskes ved Amerikas vestkyst, Japan og Australien. Det japanske tunfiskeri er p.t. under hef­tig kritik fra miljøorganisationer, idet japanske fiskere sætter drivgarn med så tynde og stærke nylonmasker, at små hvaler, havskildpadder, sæler og søløver tages i stort tal som uønskede bifangster i druknet tilstand.