Logo

13. juli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

  • Årligt • bon-fest

    Den buddhistiske familiehøjtid for forfædreånder indledes i Japan og andre fjernøstlige lande. Festen kan føres tilbage til 600-tallet og er ved siden af nytåret den største familiefest i Japan.

  • Årligt • Margrethe

    Margrethe har navnedag i dag. Navnet har udviklet sig til Merete og Mette. I 2005 bar 44.100 danskere dette navn, mens tallet for 2014 var blot 2681.

  • 2014 • Nadine Gordimer

    Den sydafrikanske forfatter Nadine Gordimer døde, 90 år gammel. Hun var engageret i kampen mod apartheid og skildrede med en raffineret fortælleteknik de politiske forholds nedslag i den enkeltes liv og moral, fx i I fremmed land. Hun modtog i 1991 nobelprisen i litteratur.

  • 1951 • Arnold Schönberg

    Den østrigske komponist Arnold Schönberg døde, 76 år gammel. Indtil 1933 boede han i Wien og Berlin, derefter i USA. Han er især kendt som ophavsmand til tolvtoneteknikken (dodekafonien), der fik stor betydning for mange komponister.

  • 1945 • Danmarks Frihedsråd

    Det koordinerende organ for den danske modstandsbevægelse under besættelsen, Danmarks Frihedsråd, blev afløst af Frihedsbevægelsens Samråd; det blev opløst året efter.

  • 1942 • Harrison Ford

    Den amerikanske filmskuespiller Harrison Ford blev født. Som en af USAs højest betalte filmstjerner har han haft en lang række roller som fåmælt actionhelt, bl.a. i fire Indiana Jones-film og Air Force One.

  • 1913 • Mærsk Mc-Kinney Møller

    Mærsk Mc-Kinney Møller, dansk skibsreder, blev født. I hans ledelsestid skete der i A.P. Møller-gruppen en kraftig videre- og nyudvikling af erhvervsområder som olieudvinding, industridrift, detailhandel og luftfart. Han blev tildelt Elefantordenen, som i de seneste 100 år blot er givet til fire borgerlige danskere. Mærsk Mc-Kinney Møller døde i 2012.

  • 1870 • Emserdepechen

    Otto von Bismarck offentliggjorde en bevidst forkortet meddelelse om samtalerne i Bad Ems mellem den franske ambassadør og den preussiske konge, Vilhelm 1. Den blev medvirkende til udbruddet af Den Fransk-tyske Krig.

  • 1793 • Jean-Paul Marat

    Den franske politiker Jean-Paul Marat, udgiver af den mest kendte og populære avis under Den Franske Revolution, L'Ami du peuple, blev myrdet i sit badekar af Charlotte Corday. Hun var fra Normandiet og en fanatisk girondinertilhænger. Marat blev 50 år gammel.

  • 100_f.Kr • Gajus Julius Cæsar

    Den romerske feltherre og politiker Gajus Julius Cæsar blev født. Cæsar blev konsul i 59 og indledte derpå en ti år lang erobring af Gallien. Blandt hans fredelige sysler var at forny kalenderen. Cæsar blev myrdet i 44 fødtKr.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Leksikon
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 262 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her