(latin): afvigelse, særlig om et himmellegemes forrykning, så det iagttages forskudt for den egentlige placering. Skyldes Jordens bevægelser i forhold til himmellegemet og den tid, det tager for lyset at nå fra dette til iagttageren. Himmellegemet ses forskudt parallelt med den retning, hvori beskueren bevæger sig. Den årlige aberration er maksimalt ca. 20", den daglige kun ca. 1". Ved optiske linser en linsefejl, hvorved afbildningen af genstande ikke bliver ideel. De falder i 6 grupper, men oftest kaldes kun to af disse for aberrationer, nemlig sfærisk og kromatisk; de øvrige er astigmatisme, billedfeltkrumning, fortegning og koma. Kromatisk aberration eller farveafvigelse er det forhold, at lysstråler af forskellig farve ikke brydes lige meget; rødt brydes mindst, violet mest, hvorved hver farves stråler får dens eget brændpunkt: rødt fjernest fra linsen, violet nærmest. Ikke alle glassorter bryder farverne lige forskelligt; de har forskellig farvespredning eller dispersion. Ved sammensætning af linser af forskellige glassorter kan der korrigeres for den kromatiske aberration, således i akromatiske og apokromatiske linsesystemer. I kikkerter og mikroskoper korrigeres først for fx gult og blågrønt, således at disse lysstråler mødes i samme brændpunkt, og i fotografiske objektiver fx for samme eller for tre forskellige farver. Sfærisk aberration, formafvigelse eller åbningsfejl, er en uskarphed, som optræder, fordi strålebundter fra en linses randzoner brydes mere end de centrale, så at de samles nærmere linsen.
Aberration. (Billedet øverst) Idet man først betragter skitsen i venstre side, skal man tænke sig en iagttager placeret i skæringspunktet for de to sorte linjer. Med ståsted på Jorden deltager iagttageren i dennes banebevægelse og flytter sig med en hastighed, der er gengivet (over bogstavet ø) ved en rød pil. En stjerne med den sande position S ses derfor som S', dvs. med en vinkelforskydning cy, der bestemmes af forholdet mellem Jordens banehastighed og hastigheden af lyset fra stjernen. De tre skitser øverst illustrerer (med læseren som iagttager), hvorledes en stjerne som følge af denne såkaldte aberration i årets løb tilsyneladende forskydes fra den i midten angivne sande position til positioner i "periferien", idet retningen til stjernen henholdsvis a) er vinkelret på Jordens baneplan, b) er 45° herfra eller c) ligger i selve baneplanet. Tallene 1, 2, 3 og 4 står for tremåneders intervaller.
Fig. 1. Kromatisk aberration. En glaslinses brændvidde varierer med lysets forskellige farver; således vil et parallelbundt af hvidt lys opdeles i farver.
Fig. 2. Sfærisk aberration i en linse (a) og et hulspejl (b). Lysstråler, som brydes i linsen langt fra den optiske akse, afbøjes for kraftigt og danner et billede nærmere ved linsen end stråler, der brydes tæt ved aksen. Ved kugle-hulspejle skærer kun de lysstråler, som ligger nærmest ved hovedaksen, denne efter refleksionen.
Fig. 3. Ved billedfejlen astigmatisme, som især træffes og har betydning, når indfaldende lysstråler danner en relativt stor vinkel med en linses optiske akse, vil fx et cirkulært strålebundt efter gennemgang af linsen blive afbildet ellipseformet, idet det er karakteristisk for astigmatisme, at et punkt afbiIdes som en diffus plet eller en streg. En ellipseformet genstand vil få ændret det indbyrdes størrelsesforhold mellem aksernes længde; således forsvinder den lodrette akse helt i den tangentiale fokuslinje (ft) og den vandrette akse i den radiale fokuslinje (fs)·
Enkelt sagt:
: afvigelse, astronomisk: den tilsyneladende ændring i en stjernes placering der opstår ved at Jordens bevægelse ikke er uendelig lille sammenlignet med lysets hastighed (fra stjernen).
: Kromatisk aberration: linsefejl pga. "farvespredning.
.............................................................................................................