Aberystwyth, [äbə 'ristwiþ]: havne- og ferieby i Cardiganshire, Walesved Cardiganbugten i Vestwales; 13.000 indb. (2011). Byens universitet, grundlagt 1871, er Wales' ældste og rummer bl.a. Wales' nationalbibliotek med den største samling af walisiske håndskrifter.
Her ligger Wales University College, grundlagt 1878, der udgør en del af Wales National University, samt det walisiske nationalbibliotek. Byen er uformelt centrum for det walisiske sprogs forkæmpere. Den var tidligere udskibningshavn for sølv- og blymalm fra miner i Cardiganshire og havde i 1800-tallet transatlantisk forbindelse til New York for walisiske emigranter. Ruiner af en normannisk borg fra 1277 ligger i byen.