Afghanistan

DOULAT I JUMHOURI YE AFGHÁNISTÁN

STATSFORM: Folkerepublik

AREAL: 647.497 km²

INDBYGGERTAL: 22 mill.

BEFOLKNINGSTÆTHED: 34 pr. km²

HOVEDSTAD: Kabul (ca. 750.000 indb.)

SPROG: Pushtu og dart-persisk

RELIGION: Islam (90% sunnitter)

MØNT: 1 afgháni = 100 puls

Afghanistan: mellemasiatisk stat mellem 60° 50' og 75° østlig længde og mellem 29° 30' og 38° 35' nordlig bredde. Grænser mod S og Ø til Pakistan, hvor bl.a. Sulaiman-bjergene og Kabul-floden danner grænseskel; grænsen mod Kina i NØ udgøres af Pamir, og til Sovjetunionen mod N følger grænsen over 800 km floden Amu-Darja; grænsen mod V til Iran dannes bl.a. af store saltsøer og -sumpe. Terræn. N-og Centralafghanistan domineres af det vældige bjergmassiv Hindukush, hvis gennemsnitshøjde er 4000-5000 m; mod Ø når flere toppe over 7000 m. Kernen i Hindukush, der stråler radiært ud fra Pamir, er Kohi-Baba-massivet, der strækker sig mod grænsen til Iran. De store floder, der udspringer i bjergene, har kun lokal betydning, bl.a. til kunstvanding, idet ingen af dem når ud til havet; Kabulflodens dal danner Khaibar-passet mellem Afghanistan og Pakistan. Inden for det sydlige Afghanistans ørken- og busksteppebækkener, der udgør ca. ¼ af landets areal, ligger tre store ørkenområder: Registan med sandørken mod Ø, Helmand-bækkenet med saltsøer og sumpe mod V og N herfor Dasht-i-Margo (Dødsørkenen). Klimaet er generelt tørt og solrigt med store temperaturforskelle. Bjerge over 4000 m har evig sne; i Kabul kan vintertemperaturen synke under -18°C, mens temperaturen om sommeren kan nå op på 37°C. Nedbørsgennemsnittet varierer fra 50 cm i bjergområderne til 5-8 cm over ørkenerne. Dyrelivet er rigt og udgøres bl.a. af bjørn, leopard, ulv, hyæne samt talrige små pattedyr; blandt fuglene findes pelikan, trane og svale.

Der var voldsomme kampe i og omkring den strategisk vigtige by Herat; men på dette billede fra marts 1980 har Babrak Karmals sovjetstøttede regering fået kontrol med byen.

Afghanistan. En landlig idyl i en dal i Balkh mod N.

Befolkningen er efterkommere af forskellige stammefolk og består fortsat af flere etniske grupper, hvoraf patanerne (60 %) udgør den største; de lever især mod Sø og SV og er næsten alle jordbesiddere. Tadsjikerne (30%) lever spredt over hele landet og udgør mellemstanden, mens usbekerne (5%) mod N og hazarerne (3%) mod S lever som småhandlende i byerne eller som tæppevævere på landet. 17 % af befolkningen er nomader eller halvnomader. Trods skolepligt fra 7. til 12. år er 90% af befolkningen analfabeter, hovedsagelig på grund af af mangel på skoler og lærere, men også på grund af af befolkningens levevis som nomader. Der tales flere sprog, men fra 1936 er pushtu, patanernes modersmål, nationalsproget, mens engelsk anvendes som handelssprog.

Erhverv. Afghanistan regnes for et af verdens fattigste lande som følge af beliggenheden (ingen adgang til havet), terrænet, manglende trafikforbindelser (ingen jernbane og dårligt vejsystem) og analfabetismen.

Landbrug er langt det vigtigste erhverv, selv om kun en tredjedel af landet får tilstrækkelig nedbør til opdyrkning, og heraf er kun halvdelen under plov. Kunstvanding har været praktiseret i århundreder, og systemet udvides gradvis, fx med det store Helmand-opdæmningsanlæg, der beskytter ca. 70.000 ha agerland og overrisle r 80.000 ha uopdyrket jord. Hovedafgrøden er hvede; derudover dyrkes majs, byg, ris og grønsager. Mod N dyrkes bomuld. 80% af landets eksport er kvæg og husdyr, og husdyrprodukter udgør en væsentlig del af landets nationalprodukt. En bestand på ca. 6,5 mill. karakul-får leverer skind til persianerpelse. Med udenlandsk bistand oparbejdes moderne skovdrift med rationel hugst og genplantning. Mineralforekomsterne er endnu ikke kortlagt; mod N er der fundet olie, men tilsyneladende ikke i rentabelt omfang. Afghanistan er verdens største producent af lapis lazuli; kul, sølv, guld, salt og krom samt jern er andre vigtige forekomster.

Industrien omfatter især forarbejdning af landbrugsprodukter; derudover er tæppe- og smykkefremstillingen i landområderne af stor økonomisk betydning. Hovedstaden Kabul er trafikknudepunkt samt handels- og industricentrum; andre store byer er Kandahar (209.000 indb.) mod S, Baghlan (85.000 indb.) N for Kabul og Herat (157.000 indb.) tæt ved grænsen til Iran og Sovjetunionen.

Historie. Afghanistan havde sin storhedstid ca. 1000, da det også omfattede Persien og N-Indien. 1187 brød dette rige sammen, og 1222 erobredes det af mongolerne; 1383 kom det under ledelse af Timur Lenk, hvis slægt herskede i den følgende tid. I 16.-18. årh. var landet et stridens æble mellem Persien og stormogulerne; men 1722 erobrede en afghansk høvding Persien, og Afghanistan forenedes med dette rige. Da England fik magten i Indien, fik Afghanistan strategisk betydning, og 1839 indledtes den første afghanske krig. Efter adskillige års krigstilstand sluttedes der 1879 fred med England, hvorefter Afghanistans udenrigspolitik stilledes under britisk kontrol. 1921 anerkendte Storbritannien Afghanistans uafhængighed. 1919 var Aman Ullah blevet konge, og i løbet af 1920rne gennemførte han en tiltrængt reform politik, der bl.a. forbød flerkoneri og kvindeslør. Dette medførte uroligheder, der først afsluttedes (?), da Muhammed Zakir 1933 blev konge. Han styrkede forholdet til Vesten og afsluttede 1940 handelstraktat med Rusland. Efter 2. verdenskrig, hvor Afghanistan forholdt sig neutral, fik Rusland øget indflydelse. Ved oprettelsen af Pakistan 1947 forsøgte Afghanistan at forene de i Pakistan nomadiserende afghanere med Afghanistan og skabe et Storafghanistan, men resultatløst, og som følge heraf blev forholdet mellem Afghanistan og Pakistan meget spændt. Tørke og deraf følgende hungersnød øgede befolkningens utilfredshed, og 1973 gennemførte generalen Mohammed Daud et statskup, der erstattede monarkiet med en officersjunta. Denne skiltede med sociale reformplaner, der ikke blev realiseret. Daud blev april 1978 styrtet og dræbt af oberst Abdul Khadir og andre venstreorienterede og sovjetvenlige officerer, der samarbejdede med det ligesindede Demokratiske Folkeparti. Landets traditionsbundne og ivrigt islamiske befolkning var lidet begejstret for modernisering og socialisme; i de næste par år tiltog dens modstand stadig i omfang og intensitet. Dertil kom forbitrede magtkampe inden for den styrende gruppe; i august 1978 blev Khadir m.fl. fængslet af Nur Mohammed Taraki med russisk hjælp; i september 1979 blev Taraki styrtet og dræbt af Hafizullah Amin; i december samme år blev Amin styrtet og dræbt, da en massiv russisk invasion indsatte Babrak Karmal som ny statschef. Derefter forstærkede den muslimske modstandsbevægelse sin guerilla meget betydeligt, og mange afghanere flygtede til Pakistan.

Afghanistan. 13.6. årh. indhuggede buddhistmunke talrige grotter til templer og boliger i Bamian-dalens bjerg vægge.

Skønt våbnene er moderne, ligner disse stammekrigere præcis deres forfædre, der kæmpede mod briterne i 19. årh.

Her ses en bazar i en landsby

og Venerdi-moskeen i Herat.

Nyere:

Afghanistan: republik; 652 090 km². Hovedstad Kabul, 1,0 mio indb.

Befolkning: 15,6 mio, første egentlig folketælling; 17,2 mio, heraf 60% pathaner (egentlig afghanere) og 30% tadsjiker.

Religion: hovedparten muslimer; et mindretal af hinduer.

Sprog: pashtu.

Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport): frugt 28,5; naturgas 44,4.

Vigtigste handelspartnere Rusland og Østeuropa.

BNP pr. indb. $168 (DK $ 11 010).

D Møntfod: afghani a 100 puls.

: republik i SV-Asien. Størstedelen af Afghanistan består af vildt bjergland, der mod syd går over i steppe og mod SV i Ørken. Klimaet er tørt med store temperatursvingninger og meget lidt regn. Vintrene er meget kolde, visse steder med betydeligt snefald.

ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug og fårehold er de vigtigste erhverv og beskæftiger 80% af arbejdskraften. 6% af landet er opdyrket, og 70% af dette er kunstvandet med vand fra floderne. Afghanistan var selvforsynende med fødevarer indtil 1979, men krigen har undermineret landbrugsproduktionen. Fem mio. mennesker anslås at være flygtet til nabolandene pga. den russiske besættelse og nu Talibans magt. Hvede og sukker importeres fra Rusland. Der dyrkes især frugt, vin, hvede og bomuld. Fra fedthalefåret fås kød, skind og uld både til hjemmebrug og til eksport. Mineralforekomsterne er meget spredt og lidet udnyttede. Dog brydes kul flere steder og udvindes naturgas. 90% af naturgasproduktionen eksporteres til Rusland som betaling for importerede varer. Der findes uudnyttede forekomster af jern, guld, sølv, lapis lazuli, krom og kobber. Tæppevævning er et veludviklet håndværk; derimod er der ikke megen industri. Industrien beskæftiger ca. 11% af arbejdskraften og findes hovedsageligt omkring Kabul. Der er få større industrivirksomheder og mange mindre, hvis produkter ikke dækker hjemmemarkedets forbrug. Transportsystemet er ringe udviklet, med kun en enkelt jernbane.

HISTORIE. Afghanistan løsrev sig i 900-tallet fra Kalifatet og kom under Irans indflydelse trods mongolske angreb ca. 1200-1500. Bondeopstande og konsolidering af feudale produktionsforhold lagde grunden til en selvstændig afghansk stat fra ca. 1750 under påvirkning af især Rusland og Storbritannien, hvis interesser krydsedes i Afghanistan. 1893 sikredes briterne overherredømme. 1907 anerkendte begge lande Afghanistans uafhængighed. Efter 1. verdenskrig, hvor Afghanistan var neutral, kom det til væbnet konflikt med Storbritannien, der dog 1919 måtte anerkende kongeriget Afghanistans uafhængighed.

— Selvstændighed og monarkiets fald. I 1920erne søgtes gennemført økonomiske reformer til fremme af en kapitalistisk produktion. Den feudale produktion, der styredes af et lille lag af besiddende gejstlige, forblev dog dominerende. Under 2. verdenskrig forblev Afghanistan neutral. Oprettelsen af staten Pakistan skabte spænding frem til 1966. Udenrigspolitisk førte Afghanistan en uafhængig linie. Trods demokratisk forfatning 1964 ændredes magtforholdene ikke afgørende og 1973 udløste social utilfredshed et militærkup, hvorved kongen afsattes. Under det nye styre nationaliseredes alle banker 1975 og jordreformer med kooperativer påbegyndtes. 1978 udløstes et nyt kup, der betød stigende russisk indflydelse. De nye magthavere igangsatte yderligere reformer som nok vandt en vis popularitet blandt dele af befolkningen men som søgtes gennemført med magt uden hensyn til Afghanistans særegne religiøse, etniske og klassemæssige forhold. Denne politik over for befolkningen skærpedes efter nyt kup hvilket førte til optrapning af modstanden mod den af Rusland militær støttede regering. Som et forsøg på at dulme den heftige modstand iværksattes 1979 nyt russisk-støttet kup, der bragte Babrak Karmal til magten. Han lancerede en mere moderat reformpolitik der i mindre grad udfordrede befolkningens religiøse normer. Samtidig, ved årsskiftet 1979-80, invaderede op mod 100.000 russiske soldater Afghanistan for at knække den væbnede modstand, men uden synderligt held, bl.a. fordi de afghanske regeringstropper var demoraliserede og i vidt omfang sluttede sig til modstandsgrupperne, de såkaldte mujahediner. Invasionen, som Rusland betegnede som broderlig hjælp imod bl.a. amerikansk og kinesisk infiltration, vakte bred international fordømmelse; S. m. den fortsatte krig har den skabt et omfattende flygtningeproblem for Pakistan og Iran, hvortil i 1983 hhv. 3 mio og 1,5 mio afghanere var flygtet. For Karmal-regimet var det væsentligste problem borgerkrigen; mujahedinerne vandt efterhånden mere fodfæste blandt befolkningen og fik fra 1984-85 øget hjælp fra USA og Kina. 1986 afløstes Karmal som både parti- og statschef af Najibullah. På initiativ af FN indledtes 1982 samtaler om en forhandlingsløsning med deltagelse af styret i Afghanistan, Pakistan og Rusland. De resulterede 1988 i en aftale om afghansk-pakistansk ikke-indblanding, flygtningenes ret til at vende hjem og Ruslands tilbagetrækning. Rusland og USA fortsatte dog våbenhjælpen til hhv. regerings- og mujahedinstyrkerne. Mujahedin er splittet religiøst og politisk i en række grupper, som ikke har været i stand til at samarbejde om at vælte regeringen efter den russiske tilbagetrækning fuldførtes 1989.

.............................................................................................................