: bestræbelser for aktiv sameksistens mellem USA og USSR/Rusland og mellem kapitalistiske og socialistiske stater i Europa. Afspændingspolitik kendetegnede den gradvise politiske udvikling i den internationale øst-Vest konfrontation fra den Kolde Krigs ophør i begyndelsen af 1960erne indtil skærpelsen af konflikten mellem supermagterne fra slutningen af 1970erne. Afspændingspolitik tog fart fra 1969 med bl.a. SALT-forhandlingerne, firemagtsaftalen om Berlin 1972, den Europæiske Sikkerhedskonference 1973-75 samt topmøder 1972-74. I Europa har især Frankrig og Tyskland ført afspændingspolitik over for Østeuropa. Dens vigtigste faser var de Gaulles tilnærmelse til USSR 1964-67 og W. Brandts østpolitik fra 1966, der førte til reel anerkendelse af de eksisterende grænser i Europa. Den økonomiske krise i den vestlige verden, USSR'S invasion i Afghanistan fra 1979-80 samt Reagans magtovertagelse i USA 1981 afbrød afspændingspolitikken, men fra 1986 er rustningskontrolforhandlingerne forsøgt genoptaget.
.............................................................................................................