aksiom [aksi'om] (græsk): grundsætning eller udgangspunkt, der betragtes som selvindlysende og hverken kan eller behøver at bevises.
Grundsætning, som antages sand og derfor ikke bevises. I matematik tjener aksiom som udgangspunkt for beviser af andre sætninger, hvorved et logisk tankesystem bygges op. Allerede Euklid opbyggede sin geometri aksiomatisk. Oprindelig blev aksiom defineret som sætninger der var selvindlysende sande, men i moderne matematik er deres relative natur erkendt.
aksiom, i logik og matematik en grundsætning, der uden bevis antages at være sand. Derved tjener aksiomer som udgangspunkt for bevis af andre sætninger.
Euklids geometri er aksiomatisk opbygget. Man opfattede længe aksiomer som selvindlysende sandheder, men denne opfattelse måtte opgives i 1800-tallet med opdagelsen af ikke-euklidisk geometri, hvor Euklids femte aksiom ikke gælder.
Det er stadig et omdiskuteret spørgsmål, i hvilken forstand aksiomer kan siges at være sande.
.............................................................................................................