aktie

aktie ['aksjə] (hollandsk): dokument, der beviser medejendomsret i et aktieselskab.

Omsætteligt værdipapir der er bevis for medejendomsret i et aktieselskab og giver aktieejeren andel i selskabets formue og udbytte samt stemmeret efter aktiebeløbets størrelse i forhold til den samlede aktiekapital. Nogle aktier, præference-a, kan have særlige rettigheder i forhold til andre aktier. Ved børsreform 1986 forberedtes en elektronisk registrering af alle aktier.

aktie, den medejendomsret til selskabets formue, som tilkommer hver enkelt aktionær i et aktieselskab alt efter størrelsen af den enkeltes aktiebesiddelse.

Enhver aktie skal lyde på et bestemt nominelt beløb (en bestemt stykstørrelse), anført i kroner eller euro. Summen af aktiernes pålydende udgør selskabets nominelle aktiekapital.

Aktier tegnes ved underskrift på en tegningsliste, der skal indeholde de nærmere vilkår for aktietegningen. Bestyrelsen kan vælge, at der som bevis for medejendomsretten udstedes et aktiebrev. Under visse betingelser er der dog pligt til at udstede aktiebreve.

Fra 1993 skal nye aktier være fuldt indbetalt, før selskabet kan registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Aktier kan udstedes som dematerialiserede aktier. Det sker elektronisk gennem Værdipapircentralen i stedet for i form af aktiebreve. Som lovpligtig fortegnelse over hver enkelt aktie i selskabet skal der føres en aktiebog.

Aktier udstedes som navneaktier, der lyder på ejerens navn, eller som ihændehaveraktier. Dette har betydning i forhold til aktionærens legitimation over for selskabet. Selskabets vedtægter kan bestemme, at der kun kan udstedes navneaktier, men også i selskaber, der tillader ihændehaveraktier, har en aktionær ret til at forlange sine aktier navnenoteret. Herved opnår aktionæren at modtage indkaldelser og andre meddelelser fra selskabet.

Som udgangspunkt har alle aktier lige ret i selskabet (i forhold til deres stykstørrelse).

Selskabets aktiekapital kan være opdelt i aktieklasser med indbyrdes forskellig stemmeret, ret til udbytte og/eller andre særlige rettigheder. Aktier med særlig stemmevægt betegnes da normalt A-aktier eller stamaktier, mens aktier med mindre stemmeret, men normalt med forlods ret til udbytte ofte betegnes B-aktier eller præferenceaktier.

Et aktieselskab må mod vederlag eller som pant højst erhverve aktier udstedt af selskabet i et omfang, der svarer til 10 % af dets samlede aktiekapital, og da kun efter bemyndigelse fra dets generalforsamling. Bemyndigelsen kan højst gives for halvandet år ad gangen.

.............................................................................................................