Albanien

udsigt fra det højtliggende venezianske citadel (15. årh.) i distriktshovedstaden Shkodër. I baggrunden ses Buene-flöden; t.h. i billedet Camia Plumsi-moskeen (18. årh.), der bruges som stald.

Albanien, officielt Republikken Albanien, er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er omgivet af Montenegro i nordvest, Kosovo i nordøst, Republikken Makedonien i øst og Grækenland i syd og sydøst. Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest.

Albanien

Albanien: sydøsteuropæisk stat mellem 39½° og 42½° nordlig bredde og mellem 19½° og 21° østlig længde. Grænsen til Grækenland mod SØ går fra strædet mellem Kerkyra (Corfu) og fastlandet gennem bjergland; mod Ø, N og NV grænser landet til Jugoslavien og mod V til Adriaterhavet.

REPUBLlKA POPULLORE E SHQIPERISÉ

Statsform: Socialistisk Folkerepublik

Areal: 28.748 km²

Indbyggertal: 2,8mill.

Befolkningstæthed: 98 pr. km²

Hovedstad: Titane (192.000 indb.)

Sprog: Albansk

Religion: Ateist-stat

Mønt: 1 lek = 100 qindarka

Albanien

Terræn. ⅔ af Albanien er bjergland, geologisk en fortsættelse af Dinariske Alper i Jugoslavien. Kæderne adskilles af floderne Hvide Drin fra N og Sorte Drin fra S. På grænsen til Jugoslavien ligger dybe sænkninger, bl.a. Ohridsøen, der afvandes af Sorte Drin, Prespa-søen og mod N Shkoder-søen. Langs kysten fra den jugoslaviske grænse indtil Vlore ligger en 20-150 km bred slette, hvor de rivende floder afsætter frugtbare aflejringer og danner mindre deltaer, der ved inddæmning udnyttes til landvinding.

Klimaet er mediterrant langs kysten, mens det mod N og ø er kontinentalt tempereret. Den årlige nedbør udgør 100-150 cm, der overvejende falder i bjergene.

Befolkning. Ca. 95 % er albanere, hvoraf hovedstammerne er geger mod N og tosker mod S; desuden grækere, makedonere, bulgarer og serbere. Albanerne blev tidligt kristne; men under tyrkerne (1468-1912) antog mange islam. Fra 1945 er toskisk officielt sprog.

Erhverv. Landbrug er vigtigste næringsvej og beskæftiger 75% afbefolkningen. De tidligere småbrug er fra 1967 samlet i kollektiver; statsbrugene tjener som forsøgsgårde. I de indvundne arealer langs kysten dyrkes ris og bomuld; tobak er vigtigste eksportartikel. Betydelige mineralforekomster; vigtigst er olie; desuden kul, kobber, lignit og bauxit. Vigtigste industrigrene tekstil-, beklædnings- og næringsmiddelindustri, tobaksfabrikker og olieraffinaderier.

Historie. Det bedst kendte oldtidsfolk i det nuværende Albanien var illyrerne, der 228 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) kom under Rom og senere var Romerrigets bedste soldater. Efter rigsdelingen 395 var Albanien byzantinsk; senere angrebet af slaviske folk, venezianere, normanner og napolitanere. Betegnelsen albanere kendes siden 11. årh. Et uafhængigt Albanien eksisterede 1444-68 under Kastrioti (Skanderbeg); derefter blev landet tyrkisk og overvejende islamisk. Førte hyppigt guerilla mod det tyrkiske styre, men leverede også mange fremragende soldater og embedsmænd til Osmanner riget. En ny frihedsbevægelse stiftedes 1878.

Ved Balkankrigene 1912-13 selvstændigt; kom under godsejerledelse, blev besat af Østrig og Italien i 1. verdenskrig, republik 1918-28 og kongedømme 1928-39 under Ahmed Ben Zogu. Overfaldet april 1939 af Italien, forblev i tvungen union med Italien til 1943; derefter besat af tyske tropper. Under Enver Hoxha befriedes landet ved egen hjælp 1944-45, anerkendtes af De Allierede og proklamerede s 1946 folkerepublik efter sovjetisk mønster, ledet af det kommunistiske parti Den demokratiske Front, der december 1945 havde fået 95 % af stemmerne. Der herskede et skarpt forhold til Grækenland, som klagede til FN over, at Albanien husede kommunistiske guerillastyrker.

1947 medlem af Comecon og 1950 af Kominform, 1955 af Warszawapagten. Albaniens fastholden af den stalinistiske linje i ·1950erne medførte et spændt forhold til Sovjetunionen, der 1961 afbrød forbindelsen. 1962 meldte Albanien sig ud af Comecon og modtog i stedet økonomisk støtte fra Kina. Første fase i Albaniens kulturrevolution indtrådte 1967 med religionsforbudet, der medførte, at kirker, moskeer og andre kulthuse blev lukket og al gejstlig virksomhed forbudt; Albanien er den første erklæret ateistiske stat. Næste fase indledtes november 1973 med iværksættelse af en antiliberalisering af ungdommen (mode, musik, litteratur m.m.). Juni 1974 foregik en politisk udrensning, og foråret 1976 udrensedes alle ikke-maoister; samtidig ændredes det officielle navn fra Folkerepublik til Socialistisk Folkerepublik.

Albanien har etpartisystem; folkeforsamlingens 250 valgte medlemmer udgør lovgivningsmagten. Folkeforsamlingens præsidium består af 15 medlemmer, hvis formand er statsoverhoved; i praksis ledes landet af det kommunistiske politbureau. på grund af af Albaniens misbilligelse af Kinas tilnærmelse til USA og udrensningen af »De fires bande" afbrød Kina juli 1978 det »evige og ubrydelige venskab" med Albanien; samtidig standsedes den økonomiske hjælp til landet og mange tusinde kinesiske eksperter hjemkaldtes.

Albanien

et hjørne af hovedstaden Tiranë.

Albanien

Stranden ved Durrës, landets vigtigste havneby.

Albanien

En bondegård i et kooperativ-brug.

Nyeste opdatering:

Albanien: republik; 28.748 km². Hovedstad Tirane, 206.100 indb. Befolkning: 1,6 mio; 2,1 mio; 3,0 mio.

Religion: ateistisk stat, før 1944 især islam.

Sprog: albansk.

Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport): olie 27,1; krom og kobber 26,2; elektricitet 13,2. Vigtigste handelspartnere Jugoslavien, Bulgarien og Vesteuropa. BNF pr. indb. $ 820 (DK $ 13.120).

Møntfod: lek a 100 qindarka.

Albanien: republik i SØ-Europa. Landet består overvejende af kuperet terræn; mod øst med en række parallelle NS-gående bjergkæder; langs kysten lavland. Albanien har subtropisk klima med vinterregn ved kysten og tempereret fastlandsklima i bjergene.

• ØKONOMI OG ERHVERV. Albanien var før 2. verdenskrig et meget tilbagestående land, der økonomisk var domineret af et feudalt landbrug, som i 1938 beskæftigede 87% af befolkningen. Industrien var ubetydelig og råstofferne eksporteredes uforarbejdet, bl.a. olie. Siden 1944 har Albaniens udvikling været baseret på planøkonomi med stats- og kooperativ ejendom. Medlem af COMECON, men reelt udmeldt 1962. Den økonomiske vækst og styring fastlægges i femårsplaner. Landbrugsproduktionen er steget voldsomt. Albanien blev i 1976 selvforsynende med brødkorn. Betydelig frugtavl (oliven og druer), samt produktion af kød, sukkerroer og kartofler.

Ca. 60% er beskæftiget i landbruget, og bidrager med ca. 70% af BNP. Betydelig minedrift med brydning af kul, jern, krom, nikkel samt olie. Industrien er præget af stordrift med hovedvægt på levnedsmiddel-, let- og maskinindustri. Albaniens brud med USSR i 1960-61 og Kina 1978 betød økonomisk tilbagegang. I midten af 1980erne ny økonomisk aftale med Kina og udvidede økonomiske forbindelser med Grækenland og Jugoslavien samt vækst i samhandelen med Forbundsrepublikken Tyskland og Frankrig. 1986 åbnedes en jernbane som krydser den jugoslavisk-albanske grænse N for Shkoder, og som skal fremme samhandelen med hele Europa.

HISTORIE. Fra ca. 1200 fødtKr. var Albanien beboet af tilvandrede indoeuropæiske illyrere. Efter græsk koloniseringsperiode blev Albanien 168 romersk provins. Landet var herefter i stærk udvikling, især baseret på minedrift og produktion af tøj og vin. Ved Romerrigets deling 395 e.Kr. blev Albanien en del af det øst-romerske rige. I middelalderen var det skiftevis underlagt Byzans, Serbien, Bulgarien, normanniske herskere og Venezia. Det romerske slavesamfund erstattedes af feudalisme i kystegnene, mens bjergegnenes stammesamfund fortsatte. 1431 blev Albanien en del af Osmanniske Rige, dog lykkedes det 1443-66 under Skanderbeg at samle de lokale fyrster og modstå den osmanniske ekspansion. I slutningen af 1800-tallet fandt flere oprørsforsøg sted, men først efter ungtyrkernes oprør og Balkankrigene blev Albanien uafhængigt 1912. Under Ahmed Zogu kom Albanien (fra 1928 kongedømme) i voksende afhængighed af Italien, der 1939 endelig besatte det.

Efter italiens kapitulation 1943 blev Albanien besat af tyske tropper men befriedes 1944 af en kommunistisk domineret partisanhær. 1946 blev Albanien folkerepublik. Albaniens støtte til de græske kommunister under Græske Borgerkrig forværrede forholdet til Vestmagterne og Grækenland, og efter Titos brud med USSR 1948 kom Albanien i et spændt forhold til Jugoslavien. Medlem af Warszawa-pagten 1955-68. I striden mellem USSR og Kina tog Albanien parti for Kina, hvorfra Albanien modtog omfattende hjælp 1954-78. Albanien brød med Kina 1978, men genoptog 1983 de økonomiske forbindelser. O. 1980 indledtes en vis åbning mod vesten. Ved frie valg 1991 fik kommunistpartiet klart flertal, idet oppositionen primært havde tilslutning i byerne. Samme år flygtede mange albanere til Italien.

Albanien

Landets beliggenhed og største byer, søer og floder; floden Shkumbin danner grænsen for de to sprogområder, gegisk i nord og toskisk i syd. Landet er på størrelse med Jylland.

Albanien