Allehelgensdag:
kirkefestdag for martyrer og helgener; i den katolske kirke 1. november; i den
danske protestantiske kirke efter 1770 henlagt til 1. søndag i november.
Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske
folkekirke den 1. søndag i november
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når
man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man
alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.
I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de
døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses
navnene på det forløbne års afdøde i sognet.
Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770
og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november, mens det i Sverige
er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen
hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag,
lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen
efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.
Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften