analogi [analo'gi] (græsk) Ordet analogi kommer af græsk analogia 'overensstemmelse, lighed', af ana- og -logos i betydningen 'forhold': strukturlighed mellem to emneområder. Man kan fx se en analogi mellem kulturers opståen, udvikling og undergang og menneskets fødsel, udvikling og død.
analogi: overensstemmelse, lighed mellem to forhold; anvendelse af en lovbestemmelse på forhold der ikke direkte omfattes af den, men er af lignende natur.
analogi: Oprindelig en matematisk betegnelse for lighed med hensyn til proportioner; men i den mest almindelige betydning siges der at være analogi mellem to ting, såfremt begge besidder den samme egenskab (proportions-analogi).
I den antikke og middelalderlige filosofi udvikledes en såkaldt analogilære om ords mening: Hvis man fx taler om "sund mad" eller "sund hudfarve", er meningen med tillægsordet "sund" hverken nøjagtigt den samme eller helt forskellig, men siges at være analog. Analogien består da i, at "sund" i begge tilfælde står i et årsag-virkningsforhold til noget tredje, fx et menneskes sundhed (attributions-analogi).
Analogi anvendes ofte i en særlig form for argumentation, nemlig i de såkaldte analogislutninger, hvor der sluttes fra, at der på visse punkter er lighed mellem to ting, til, at disse ting også i andre henseender må være lig hinanden. Fx kan man ud fra kendskab til sin egen adfærd ved smerteoplevelse kombineret med iagttagelse af andres tilsvarende adfærd slutte, at andre ligeledes har en smerteoplevelse.
Analogislutninger anvendes således ofte til at klargøre og forstå det, der ikke er direkte tilgængeligt for os. Den pågældende måde at argumentere på er dog ikke logisk tvingende, eftersom lighed på nogle områder ikke nødvendigvis garanterer lighed på andre.
Se også induktion.
Jura
Inden for juridisk teori taler man om en analogislutning, når en retsregel anvendes på tilfælde, der ikke ud fra en naturlig sproglig forståelse falder inden for reglens egentlige anvendelsesområde. Analogislutninger spiller en vigtig rolle i forbindelse med lovfortolkning.
For at der kan sluttes analogt, må der være afgørende lighedspunkter mellem
de situationer, som klart falder inden for lovreglens ordlyd, og dem, hvor reglen bringes til anvendelse gennem en analogislutning. Man vil være særlig berettiget til at slutte analogt, hvis der ikke findes bestemmelser i anden lovgivning, der dækker det pågældende tilfælde, hvis afgørende retssikkerhedshensyn ikke taler imod, og hvis den regel, der sluttes ud fra, kan ses som et udtryk for almindeligt anerkendte retsgrundsætninger.
Der kan ikke opstilles nogen skarp grænse mellem en udvidende fortolkning af en lovregel og en analogislutning.
Inden for strafferetten er brugen af analogi begrænset.
Biologi
I biologien betegner analogi en lighed i funktion, men ikke i struktur og oprindelse, fx er vingerne hos insekter og fugle analoge; se analoge organer og taksonomi.
.............................................................................................................