analogidannelse [analo'gi-dannelse] (græsk): uregelmæssig sproglig form eller nydannelse, fremkaldt af lighed med andre ord eller ordformer, der er nærstående i betydning eller funktion, fx »spise til frokost« efter »spise til middag«. Især almindelige i børnesprog: »cowboyder«, sikkert dannet efter ord som spejder, arbejder eller lignende.
Analogidannelse er en vigtig faktor i sprogudviklingen.
analogidannelse, i sprogvidenskab forandring af et udtryk efter en i forvejen bestående model. Et ord kan skifte bøjningstype fra en sjælden til en mere hyppigt forekommende (normalisering), fx dansk galede for ældre gol; lande for oldnordisk lönd med omlyd, som endnu findes i fx børn; eller en besværlig og i sig selv betydningsløs variation i et ords bøjning kan ophæves ved generalisering af den ene variant (udligning), fx tysk ich war, wir waren over for engelsk I was, we were.
Analogidannelse er egentlig blot udtryk for den sproglige normalsituation, at den talende følger sprogets regler og forstås af andre. Kun hvor dette medfører forandring af allerede eksisterende udtryk, taler man almindeligvis om analogidannelse i videnskabelig forstand. Typisk dannes analogier i de særligt bevidste dele af et sprog og har derfor tit et indskrænket betydningsområde, fx har boende erstattet bonde i den ligefremme betydning, mens analogidannelsen i katte- og nåle-øjer kun har fortrængt den gamle form øjne i helt specielle betydninger.
.............................................................................................................