analytisk sprog (græsk): [ana'lytisk]: sprog der hovedsagelig udtrykker grammatisk forhold vha. småord (præpositioner, adverbier osv.) til forskel fra syntetiske sprog.
Sprog, der anvender småord og hjælpeverber til at udtrykke særlige nuancer med, mens syntetiske sprog udtrykker nuancerne ved hjælp af uselvstændige partikler i ordet. Dansk er et analytisk sprog, latin et syntetisk; sammenlign latin amaveram med dansk jeg havde elsket.
analytiske sprog, isolerende sprog, sprogtype, der helt eller overvejende udtrykker grammatiske betydninger ved at kombinere ord — i modsætning til syntetiske sprog, der kan udtrykke det samme ved hjælp af bøjninger. Modsætningen ses i dansk førnutid har elsket over for latinsk førnutid amavit.
I tidens løb kan et sprog skifte fra en mere syntetisk til en mere analytisk tilstand (eller omvendt). Dette skift ses i udviklingen af engelsk. Oldengelsk var rigt på bøjninger og dermed stærkt syntetisk, mens moderne engelsk er mere analytisk. Ofte ses en blanding af analytiske og syntetiske træk som fx i dansk, hvor der er både en analytisk passiv, bliver husket, og en syntetisk, huskes.
.............................................................................................................