(353-430): den betydeligste kirkefader; født i N-Afrika som søn af en hedning og den kristne Monica. Studerede talekunst i Karthago og Rom og levede et udsvævende ungdomsliv. Var 373-82 tilhænger af manikæismen, som dog ikke tilfredsstillede ham. Efter at have virket som lærer i tale kunst i Karthago drog han 383 til Rom og derpå til Milano, hvor han 387 blev kristen, døbt af biskop Ambrosius. 391 præsteviet, 396 biskop af Hippo i N-Afrika. Har, især ved sin lære om nåden, påvirket den kristne kirkes udvikling. Skrev bl.a. Bekendelser om sin religiøse udvikling, Om Guds stat om menneskehedens historie samt Tilbagekaldelser, en kritik over hans eget forfatterskab. Helgendag 28. august. Vises i kirkekunsten iført biskoppeligt ornat og holder ofte i sin hånd et hjerte med sår eller gennemboret af to pile; dette symboliserer, at hans hjerte var gennemboret af guddommelig kærlighed.
.............................................................................................................