Logo

Ceres (bryggeri)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

Artikel billede

Ceresbryggeriet i Aarhus, set fra Århus Å; I baggrunden højhuset Prismet

 

Artikel billede

Tre forskellige typer Ceres Royal på dåse.

 

Ceres var et dansk bryggeri beliggende centralt i Aarhus. Det blev grundlagt i 1856 og er opkaldt efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed Ceres. Bryggeriet stoppede brygningen i november 2008.

Ceres er i dag en del af Royal Unibrew A/S (til 2005 Bryggerigruppen).

 

Ceres' historie

Ceres blev grundlagt i 1856 af M.C. Lottrup, N.S. Aagaard og Knud Redelien og var dengang det 7. bryggeri i Aarhus.

Omkring 1857 trak N.S. Aagaard og Knud Redelien sig fra bryggeriets ejerskab, og M.C. Lottrup drev nu Ceres alene frem til sin død i 1868. Herefter overtog hans svigersøn, L. Christian Meulengracht, ejerskabet og drev det frem til omkring 1900. Han fulgte i M.C. Lottrup's fodspor, var mere internationalt orienteret og moderniserede bryggeriet.

Det topmoderne bryggeri blev hurtigt kendt for at producere kvalitetsøl og blev kendt uden for bygrænserne.

I 1898 skiftede ejerskabet af Ceres over til den nystiftede koncern Østjydske Bryggerier A/S, som også omfattede Horsens Bajersk og Hvidtøl Bryggeri, Bryggeriet Vejle og Bryggeriet Fredericia.

I 1914 fik Ceres anerkendelse som Leverandør til det Kongelige Danske Hof.

I 1950 blev Ceres' pilsnerøl døbt Top, hvilket mange antog stod for "Tradition Og Påpasselighed".

I 1956 ændrede Østjydske Bryggerier A/S navn til Ceres Bryggerierne A/S og i 1964 henholdsvis 1965 overtog Ceres Bryggerierne Bryggeriet Vendia og A/S Pompus Fabrikkerne på Amager, hvor de etablerede deres hovedkontor på sidstnævnte adresse, som dog blev afviklet igen i 1989. Ceres Bryggerierne flytter nu hele sin produktion til Faxe Bryggeri. I 2008 lukkede bryggeriet i Aarhus.

 

Artikel billede

 

Øl

Royal Classic

Royal Pilsner

Royal Export (kåret til årets øl i 1984)

Royal Stout

Royal Brown Ale

Royal Red

Royal X-Mas Blå

Royal X-Mas Hvid (lanceret i 1969)

Royal Easter

 

Havskum

Ceres Jule-hvidtøl

Ceres Top Pilsner

Ceres Dortmunder (var tidligere det stærkeste øl brygget i Danmark, med 7.8 vol proc. Blev dog overhalet af Wiibroes Årgangsøl i 1989. Sælges i dag under navnet "Royal Selection", og i Italien kaldet "Strong Ale".)

 

Ceres-mærket er specielt populært i Italien, hvor det er den største importøl. Royalserien stammer oprindeligt fra Ceres.

Alle Royalprodukterne brygges i dag på Albani- og Faxebryggerierne.

 

Bryggeriets hjemmeside

 

........................................................................................................... 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Leksikon
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.625 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her