: rytmiske legemsbevægelser, oftest ledsaget af sang eller instrumentalmusik, oprindelig som udtryk for menneskets fundamentale følelser fx glæde og sorg. Rituelle danse fx jagt- og krigs-dans anvendes hos mange naturfolk til kultiske og religiøse formål, som især hos de østlige kulturfolk udvikledes til en højt raffineret kunst-dans med professionelle dansere fx indisk tempel-dans. I antikkens Grækenland indgik dans som en væsentlig bestanddel af det kultiske drama. Verdslig dans kendes fra folkevise-dans i middelalderen med kæde- og rund-dans der i renæssancen udvikledes til allemande, menuet, sarabande o.a., og hvoraf kunst-dans, ballet, udsprang. I begyndelsen af 1700-tallet afløstes disse danse af de friere kontra-danse og senere af S-tyske og slaviske rotations-danse fx polka og vals. I 1900-tallet udvides dans med bl.a. engelsk, amerikansk og latin-amerikanske former fx quick-step, foxtrot og tango. Jazz, beat o.a. stærkt rytmisk musik har endvidere skabt baggrund for nye danse-former.
........................................................................................................................