Logo

Donuts

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Donuts

 

En donut (også kaldet doughnut) er en sukker- og fedtholdig kage/snack, som er rund med et hul i midten. Dejen er en pandekagedejsagtig beignetdej, oftest af hvedemel, der er tilsat bagepulver som hævemiddel. Dejen formes til sin karakteristiske ringform, før den friteres i olie eller fedt. Der er ofte overtrukket med glasur, sukker, eller flormelis, og indeholder også ofte smagsgivere som tørrede frugter, kakao eller chokoladestykker. De fås desuden fyldt med syltetøj eller marmelade, hvorved de opnår en stor lighed med berlinere.

Donuts

Donuts forbindes ofte med USA, men kager af friturestegt dej kendes i realiteten fra hele verden, dog stammer donutten fra Østeuropa, hvorfra indvandrere medbragte opskriften til USA i det sene 1800-tal.

 

Donuts

Opskrift på luftige og vanedannende amerikanske donuts. Ca. 12 styk.

#

50 g smør

2 dl mælk

20 g gær

2 æg

75 g sukker

1 tsk. salt

500 g hvedemel

Mindst 1 liter olie til friturestegning

Pynt:

Flormelis eller stødt sukker

Eller glasur på flormelis og vand samt frysetørrede hindbær og groft lakridspulver

*

Sådan gør du

Smelt smør, tilsæt mælk og tag af varmen.

Blandingen skal være lillefingervarm.

Smuldr gær i og tilsæt æg, sukker og salt.

Pisk let og tilsæt mel lidt efter lidt.

Ælt godt og lad dejen hæve tildækket i 1–2 timer, indtil den er dobbelt så stor.

 

Slå dejen ned, rul ud til et par centimeters tykkelse og udstik i små cirkler.

Udstik herefter et mindre hul i midten og gem gerne dejen fra sidste udstikning.

Læg donuts på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 20–30 minutter.

 

Varm olien i en gryde og fritér et par donuts ad gangen i 4–5 minutter, indtil de er gyldne og færdigstegte.

Lad dem dryppe af på fedtsugende papir, indtil de kan håndteres.

Vend i herefter i flormelis eller sukker eller dyp den ene side i glasur og pynt med frysetørrede bær og lakridspulver.

 

Tips: De er faktisk ikke svære at lave. Selve dejen er ikke meget anderledes en end fed bolledej tilsat æg, og forskellen ligger mest i, at man udstikker dejen til små cirkler med hul i midten, som efter hævning nummer to ryger i frituregryden.

 

Donuts kræver blot to udstikkere. Èn med en diameter på cirka 6-7 centimeter og så en helt lille på cirka 1,5 – 2 centimeter. Det kan virke småt, men husk, at dejen skal hæve endnu en gang efter udstikningen, og at den bliver endnu større efter en tur i olien.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 671 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her