Grækenlands
vigtigste turistområder: (1) Athen-området med Saroniske og Argoliske Øer; (2)(3)
Ioniske Øer; (4) Thrakiske Øer; (5) Nordlige Sporader; (6) Øst-ægæiske Øer; (7)
Dodekanesiske Øer; (8) Kykladerne; (9) Kreta. Hovedkortet henviser til
detailkortet over Samos, Kos, Rhodos, Kykladerne, Dodekanesiske Øer og Kreta.
Grækenland:
republik i Sydeuropa. Grækenland består af en bjergrig halvø og adskillige øer,
hvoraf Kreta er den største; bjergkæder og havbugter deler Grækenland i stærkt
adskilte landskaber med størst befolkningskoncentration i sletteområderne.
Langs kysterne subtropisk klima med vinterregn, i bjergene tempereret klima med
sne- og frostvintre.
Grækenland:
republik; 131.957 km2. Hovedstad Athen, 3,0 mio indb.1981.
Belolkning: 8,3 mio,1960;
8,8 mio, 1971; 10,0 mio, 1985.
Religion: ortodokse kirke.
Srog: nygræsk (demotike,
off. sprog fra 1977).
Vigtigste eksportvarer (i
pct. af samlede eksport 1984): frugt/grønt 14,0; tekstiler og garn 22,2;
olieprodukter 8,4.
Vigtigste handelspartner EF/EU.
BNP pr. indb.1983 $ 3.970 (DK $11.490).
Møntfod: drachme a 100
lepta.
ØKONOMI OG ERHVERV. Grækenland
har traditionelt været en landbrugsnation, hvor landbrugsprodukterne i 1960
udgjorde 92% af eksporten. Siden 2. verdenskrig og især efter 1960 lykkedes det
at fremme industrialiseringen pga. udenlandske, især amerikanske investeringer.
Den græske handelsflåde, der er en af verdens største, samt turismen og de
græske fremmedarbejderes lønoverførsler til Grækenland har stor betydning.
Industriprodukter udgjorde i 1984 48% af eksporten; men Grækenland har
underskud på betalingsbalancen. For at mindske dette underskud gennemførte den
socialistiske regering i 1985 lønstop, højere skatter og priser, nedskæringer
på statsbudgettet og en devaluering.
Landbrug. Brugsstørrelserne
i Grækenland er små, i gnsn. 2,5 ha; landbruget er ringe mekaniseret og
beskæftigede 28% af arbejdsstyrken i 1981. De vigtigste afgrøder er hvede,
majs, ris, bomuld, oliven, vin, citrusfrugter og tobak. Hovedparten af
produkterne anvendes som selvforsyning, vinen tilsættes harpiks (retsina);
druer og rosiner eksporteres; stor eksport af oliven og tobak. Trods stor
kvægavl må kød og mejeriprodukter importeres.
Minedrift og industri. De
vigtigste råstoffer er jernmalm, bauxit og mangan, som i voksende omgang
eksporteres i forarbejdet form. Industrien producerer især levnedsmidler,
tekstiler og i voksende omfang kemiske produkter.
HISTORIE. Før 1204 se
Grækenland - Oldtidsriget, og Byzantinske Rige. 395-1204 var Grækenland del af
Byzantinske Rige. Ved korsfarernes erobring af Konstantinopel 1204 deltes Grækenland
i feudalstater og i 1300-tallet trængte tyrkerne frem. 1458 faldt Athen og 1503
var Grækenland helt indlemmet i Osmanniske Rige. Først efter den græske
frihedskrig 1821-29 og britisk, fransk og russisk pres anerkendte den tyrkiske
sultan Grækenlands selvstændighed. Genopbygningen hæmmedes af britisk og russisk
rivalisering i 1800-tallet. Efter Berlinerkongressen 1878 og Balkankrigene
1912-13 fik Grækenland territoriale udvidelser. 1910-33 førte E. Venizelos som
regeringschef en panhellenistisk politisk med bl.a. græske deltagelse fra 1917
i 1. verdenskrig på Ententemagternes side, ofte i konflikt med kongehuset.
Mislykket krig mod Tyrkiet med bl.a. tvangsforflytning af 1½ mio grækere og
tyrkere fra hhv. Lilleasien og Grækenland skabte politisk og økonomisk kaos.
1936-40 var Grækenland militærdiktatur under I. Metaxas. Under 2. verdenskrig
kæmpede modstandsbevægelsen 1941-44 mod italienske og tyske besættelsestropper.
1944-49 åben borgerkrig mellem monarkistiske regeringsstyrker og den
kommunistisk ledede guerillabevægelse, som nedkæmpedes med britiske og senere
stor amerikansk økonomisk og militær bistand. Under og efter borgerkrigen fik
USA stor indflydelse bl.a. ved opbygning af et stærkt anti-kommunistisk
officerskorps, som støttede kongehuset og skiftende højreregeringer under bl.a.
Karamanlis 1955-63. Den social-liberale Centrum-unions valgsejr 1964 og forsøg
på kontrol med hæren førte til regeringens afsked. Folkelig protest tvang dog
kong Konstantinos XIII til at udskrive nyvalg, der imidlertid forhindredes af
et højreorienteret officerskup 1967. Kongen forsøgte modkup samme år, men måtte
flygte. 1973 ophævedes monarkiet.
Pga.
af Grækenlands militære betydning for NATO's SØ-flanke fortsatte USA sin
støtte, men oberstregimet gik gradvist i opløsning. Efter at have iværksat kup
på Cypern og fremkaldt tyrkisk invasion på øen brød militærstyret i Grækenland
sammen 1974. Karamanlis overtog regeringen samme år og udskrev nyvalg. Et
gennemgribende opgør med officerskorpset gennemførtes dog ikke. Da
socialisterne, PASOK, 1981 dannede regering på baggrund af absolut flertal
indledtes en indenrigs-politisk reformkurs, som dog hæmmes af økonomisk krise og
stor udlandsgæld. 1987 indledtes en jordreform, der skulle overdrage kongens og
kirkens jord til de jordløse bønder. 1974 trak Grækenland sig ud af NATO's militære
samarbejde, men amerikanske baser opretholdtes. Fra 1976 tilspidsedes
konflikten med Tyrkiet om udnyttelsesrettighederne til olien i Ægæiske Hav. Grækenland
genindtrådte 1980 i NATO's mil. alliance og blev 1981.medlem af EF.
........................................................................................................................