: oprindelig navn på Jægersborg Slot.
Jægersborg Slot var et slot som den nuværende bydel
Jægersborg voksede op omkring. Jægersborg Slot, som først hed Ibstrup Slot,
blev opført i 1611 og nedrevet i 1761.
Den tidligste bebyggelse på stedet hed Jepstorp –
formodentlig opkaldt efter en grundlægger ved navn Jep. De første skriftlige
vidnesbyrd fortæller, at stedet i 1300-tallet var pantsat til biskoppen i
Roskilde, men i 1401 kom det tilbage til kronen (hvor regenten på daværende
tidspunkt var Margrete 1.) og fra da af og i de næste 400 år fungerer stedet i
det store hele som kongeligt jagtsted.
I middelalderen benævnes stedet efterhånden Ibstrup, og man
ved, at der omkring år 1500 blev bygget til og moderniseret. Der er ikke megen
viden om brugen af stedet før Frederik 2., som man ved opholdt sig der jævnligt.
Ibstrup Slot
Det første egentlige slot på stedet blev opført af Christian
4. i 1611. Det var samtidig med opførelsen af Rosenborg, og de to slotte har
lignet hinanden i størrelse og ved deres nederlandske renæssancestil.
Slottet blev derefter brugt af forskellige af kongehusets
medlemmer som lyst- eller jagtslot. Landbrugsdriften, Ibstrup Ladegård, som
dækkede store dele af Gentofte- og Ordrup-området var typisk bortforpagtet.
Midt i 1600-tallet drog først pesten og siden svenskekrigene
i 1658-59 hen over stedet, og de efterlod slottet i elendig forfatning og
ladegården i delvis økonomisk ruin. Men det lykkedes alligevel at genrejse
begge dele, ikke mindst ved hjælp fra en forpagter, oberst Henrik Ruse, som
Frederik 3. tilkaldte.
Jægersborg Slot
Jægersborg Slot 1747 af B. de La Rocque
Kronprins Christian (den senere Christian 5.) overtog stedet
og var en stor ynder af jagt. Han skabte Jægersborg Dyrehave og omdøbte slottet
til Jægersborg Slot, som klang bedre i hans ører. Han anlagde også Jægersborg Allé,
som forbandt slottet med Gyldenlund som lå ved det nuværende Charlottenlund
Slot.
Den militære forlægning kom til slottet i 1717, hvor et
kavaleriregiment overtog ladegården, og de gamle stalde ombyggedes til
kavaleriets heste. I 1728 efter branden i København rømmedes nogle af
Københavns kaserner til de husvilde og nogle af Livgardens regimenter forlagdes
til Jægersborg.
I 1731 begyndte en renovering af det nedslidte slot, som
aldrig var blevet helt udbedret efter krigen i 1659, og som kun var sparsomt
vedligeholdt.
Renæssancepræget forsvandt ved renoveringen, der fjernede de
svungne gavle; det aflastede de medtagne ydermure. Bygningens grundplan blev
ikke ændret.
Også jægerstaldene med et stort antal jagthunde var i meget
dårlig stand, og i 1734 begynde opførelsen af en ny Jægergård som skulle
omslutte en firkantet gård med gennemkrydsende alleer. Den blev tegnet af
hofbygmester Lauritz de Thurah. Gården blev placeret foran slottet, men det
blev aldrig fuldført efter planen, dels på grund af økonomien, dels på grund af
at Christian 6. i 1741 afskaffede parforcejagten så det store hundehold blev
overflødigt.
Forfald og nedrivning
Selv om Frederik 5. genindførte parforcejagten og havde
store renoverings- og udvidelsesplaner for slottet, blev det aldrig til noget.
Den 18. november 1760 kom kongen til skade under en jagt og det kom til at tage
mere end et halvt år før han kunne forlade Jægersborg Slot. Opholdet havde
åbnet kongens øjne for slottets elendige tilstand og han konkluderede, at en
renovering var håbløs. I juni 1761 besluttede kongen, at slottet skulle rives
ned.
Jagten fortsatte dog, men nu med udgangspunkt i Jægergården.
........................................................................................................................