Indonesien, der har et landareal 44 gange større end
Danmarks, består af ca. 3.000 øer med en udstrækning i østvestlig retning på
over 5.000 km. [1] Øgruppen Maluku annekteret 1950, [2] Vest Irian 1962, [3]
det østlige Timor 1976, alle på trods af befolkningens ønsker.
Indo'nesien: republik i Østasien. Indonesien omfatter
omkring 3.000 bjergrige øer af vulkansk oprindelse med hyppige jordskælv og en
stærk vulkansk aktivitet. Tropisk klima med stor nedbør hele året, størst i
nordvest og nord.
Indonesien: republik bestående af 9 større og et stort antal
mindre øer; nederlandsk koloni til 1949. 1.904.569 km². Hovedstad Djakarta, 7,6 mio indb.1983
• Befolkning: 95,9 mio.1961; 118,2 mio. 1971; 173 mio. 1985,
heraf størstedelen malajer.
• Religion: islam 78% og 11% kristne.
• Sprog: bahasa indonesia (off.); der tales mere end 200
sprog og dialekter.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
olie og naturgas 73,3; fødevarer 6,3.
• Vigtigste handelspartner Japan. BNP pr. indb.83 $ 560 (OK
$11 450).
• Møntfod: rupiah a 100 sen.
• ØKONOMI OG ERHVERV. På Øen Djawa, der udgør 7% af Indonesiens
samlede areal bor ca. 65% af befolkningen. Det er en af verdens største
befolkningstætheder på knap 600 indb. pr. km².
Man forsøger at skabe en vis fraflytning, især til Borneo og Vest-Irian. Stor
vandring fra landet til de store byer. Landbrug beskæftiger ca. 55% 1982 af
arbejdsstyrken. Det samlede opdyrkede areal udgør ca. 15%, men det er ujævnt
fordelt. Djawa har hele 70% opdyrket og for at muliggøre kunstvanding er der
overalt på skråninger opbygget terrasser. Vigtigste kornart er ris, men landet
er kun lige akkurat selvforsynende. Ca. halvdelen af Indonesien er
skovbevokset, men som følge af overhugst af ædle træsorter er eksporten gået
tilbage. Fiskeriet har stor betydning, da fisk har større betydning som
næringsmiddel end kød. Olie har langt den største betydning for Indonesiens
mineraludvinding. Ca. 1/3 af produktionen stammer fra Off-shorevirksomhed. Der
brydes desuden kul, tin, nikkel og bauxit.
• HISTORIE. I de første årh. e.Kr. trængte indisk kultur
frem og hinduistiske fyrstendømmer oprettedes (Djawa, hist.). Indonesien var
fra ca. 1600 nederlandsk koloni. I begyndelsen af 1900-tallet opstod nationale
uafhængighedsbevægelser: 1920 grundlagdes kommunistpartiet og 1927 dannede
Sukarno en selvstændighedsbevægelse. Efter japansk besættelse 1942-45 udråbtes
1945 den uafhængige republik Indonesien. Men først efter flere års kampe og
forhandlinger anerkendte Nederland 1949 Indonesiens selvstændighed, dog indtil
1954 i union. Indtil 1965 førte Indonesien aktiv neutralistisk udenrigspolitik
med tilnærmelse til Kina. Indonesien var 1963-66 mod dannelsen af Malaysia og i
væbnet konflikt om N-Borneo.
Ved et centraliseret styre søgte Sukarno forgæves at føre en
balancepolitik mellem hærens stigende magt og kommunistpartiet. 1965 overtog
hæren med Suharto i spidsen magten ved kup og forbød efter omfattende
arrestationer og massakrer kommunistpartiet. Tidligere nationaliseret ejendom
blev igen privat og Indonesien åbnede for udenlandsk kapitaliensk I de følgende år
forstærkedes hærens position gennem undertrykkelse. I en lang periode oplevede
Indonesien stor økonomisk vækst pga. stor olieeksport, men olieprisernes fald
førte til krise fra 1982 og den sociale uro steg. Efter at have invaderet det
tidligere portugisiske Ø-Timor indlemmede Indonesien 1976 hele Timor som
provins trods fortsat militær-konflikt med befrielsesbevægelsen FRETILIN. Også
i Vest-Irian kæmper en befrielsesbevægelse mod regeringen, ikke mindst på
baggrund af transmigrationspolitikken, der går ud på at overflytte millioner af
indbyggere fra det overbefolkede Djawa, uanset hvor meget det ødelægger den
traditionelle levevis for den melanesiske befolkning. Udenrigspolitisk er Indonesien
et fremtrædende medlem af ASEAN-samarbejdet og spiller en central rolle økonomisk
og politisk i SØ-Asien. Derfor er den internationale kritik af undertrykkelsen
og den imperialistiske politik over for Vest-Irian og Ø-Timor meget begrænset.
........................................................................................................................