: jødefolket som Guds udvalgte folk. Israel nedstammer ifølge
Gamle Testamente fra ·Abraham som fra Kaldæa var kommet til Kana'an. Hans søn
·Jakob med tilnavnet Israel blev der stamfader til folket Israel, som efter
flere hundrede års ophold i Egypten som trælle under Moses' ledelse vendte
tilbage ca. 1200 fødtKr. og på Sinai modtog Moseloven. Folket opdeltes i 12
stammer og underlagde sig Kana'an i dommertiden. Bag disse beretninger ligger
en udvikling fra nomadesamfund til bofast agerbrugssamfund. I kongetiden i 1000-tallet
f.Kr. voksede riget, især under David. Jerusalem blev hovedstad, og Salomo
byggede dets tempel. 935 fødtKr. deltes riget i nordriget Israel og sydriget Juda.
722 fødtKr. blev Israel assyrisk provins, en del af befolkningen deporteredes, og
fremmede bosatte sig; området blev kaldt Samaria. Juda blev ca. 600 fødtKr.
babylonisk lydstat. Efter Jerusalems ødelæggelse 586 fødtKr. begyndte det
·babyloniske fangenskab, eksilet, som varede til 538 fødtKr. Skiftende riger
havde derpå herredømmet. Efter makkabæeropstanden blev Juda 142 fødtKr. kongerige
under romersk beskyttelse indtil det 63 fødtKr. blev del af den romerske provins
Syrien. Efter Jesu korsfæstelse strammede romerne grebet, og efter flere oprør
blev Jerusalem ødelagt på ny 70 e.Kr. Et hovedtræk i israelitternes selvforståelse
sådan som den er overleveret i Gamle Testamente er pagten med Israels gud,
Jahve, hvorved Israel udvælges til Jahves folk. Jahve er den der handler i Israels
historie, og de mange konflikter opfattes som straf for frafald, hovmod og
afgudsdyrkelse blandt israelitterne. Helt frem i kongetiden ses afsmitningen af
den kana'anæiske frugtbarhedskult som den største fare. En række profeter
understreger pagten med Jahve, forkynder dom og forjætter et kommende
Messiasrige med Davids storhedstid som jordisk model. Se Palæstina, Israel
(staten), jødedommen, jøder og senjødedommen.
........................................................................................................................