inddeles i
to hovedformer, centralkirker med cirkelrund, polygonal eller græsk kors-formet
grundplan og langkirker med som regel latinsk kors-formet plan (korskirke); en
halkirke er en langkirke med lige høje skibe. Centralkirken var oprindelig grav-
eller dåbskirke; den udvikledes i Det Østromerske Rige og var almindelig i
oldkristen tid og renæssancen (se også rundkirke). Langkirken er udviklet af
den romerske basilika; den blev i middelalderen udformet med tværskib(e), kor
med apsis, forhal (narthex) samt klokketårne. Til de dansk romanske
landsbykirker med skib (kvindedør i N og mandsdør i S), kor og apsis føjedes i
gotisk tid tårn, våbenhus, sakristi og kapeller; det flade trætag erstattedes
af stenhvælvinger. Først i 1900-tallet har man suppleret disse traditionelle bygningsformer
med mere eksperimenterende udformninger af kirker. Se også stavkirke.
Kirkebygninger
Romansk kirke i sin simpleste udformning med et
enkelt skib og kor.
Plan af en fuldt udviklet, femskibet romansk kirke
(klosterkirken i Cluny, Frankrig, fra ca. 1100); a. forhal (narthex); b. skib;
c. tværskibe; d. kor; e. højkor (sanctuarium); født apsis; g. koromgang med fem
runde kapeller.
Gotisk langhuskirke med to tværskibe og plan
formet som et patriarkalkors (Salisbury, England; 1200-tallet).
Central kirke med polygonal grundplan
(Paladskapellet i Aachen fra o. 800).
........................................................................................................................