Ødelagt jødisk forretning i Berlin efter
Krystalnatten.
Krystalnatten fandt sted den 9.-10. november 1938
i Tyskland. I løbet af denne aften og nat ødelagde nationalsocialisterne et
stort antal jødiske kirkegårde og butikker. Der blev ødelagt næsten 7.500
forretninger og nedbrændt ca. 200 synagoger. Natten fik sit navn pga. de mange
knuste ruder, der lå overalt i gaderne og glimtede som var de krystaller. 91
jøder blev pryglet ihjel, og i alt cirka 26.000 blev fængslet, fordi en 17-årig
polsk jøde Herschel Grynszpan havde skudt Ernst vom Rath i Paris for at hævne,
at hans familie var blevet udvist af Tyskland og tvangsflyttet til et fattigt
område i Polen.
Optakten
I 1938 var der tusindvis af polskfødte jøder, som
blev tvunget til at forlade Tyskland og de fleste benyttede tog til den polske
grænse. En jødisk mand, som havde boet i Tyskland ca. 30 år, men nu var blevet
udvist til Polen sendte postkort til sin datter, hvori han beskrev hvilke
elendige vilkår, de levede under og hvordan SS-mændene piskede og slog dem, så
der flød blod på vejene. Datteren videresendte postkortet til sin 17-årige
bror, Hershel Grynszpan, som på det tidspunkt boede i Paris. Faderens
oplysninger i postkortet medførte, at sønnen ønskede at tage hævn. Den 7.
november 1938 skød Herschel Grynszpan, den tyske diplomat Ernst vom Rath ved
ambassaden i Paris. Efter attentatet havde sønnen sagt således:
"Jeg
har lige skudt en mand i hans kontor. Jeg fortryder det ikke. Jeg gjorde det
for at hævne mine forældre, som lever i elendighed."
Den tyske diplomat blev meget alvorligt såret og
døde efterfølgende den 9. november om aftenen kl. 16:25. Herschel Grynszpan
ville egentlig have skudt den tyske ambassadør, men i stedet skød han den
første diplomat, han mødte på ambassaden.
På trods af mordet er det vigtigt, at se
Krystalnattens begivenheder som andet og mere end spontane optøjer, der skete
som forargelse over en enkeltstående begivenhed. På det tidspunkt, hvor mordet
fandt sted, havde idéerne om en "folkelig afstraffelse af jøderne"
længe ligget i luften. Efter mordet henviste aviserne blandt andet i deres
kommentarer til, at attentatet burde få de alvorligste følger for jøderne i
Tyskland. Så mordet havde faktisk fået nazisternes jødehad til at blusse op.
Afbrænding af synagogen i Siegen.
Hitler befandt sig den 9. november 1938 på
Rådhuset i München, hvor han skulle holde en tale for nazistbevægelsens
veteraner. Ved 21-tiden modtog han beskeden om den tyske diplomat Ernst vom
Raths død i Paris. Efter modtagelsen af beskeden førte Adolf Hitler en lang
samtale med propaganda-minister Joseph Goebbels. Derefter forlod Hitler
forsamlingen uden at have holdt den forventede tale. Senere informerede Goebbels så forsamlingen om
drabet, hvilket ifølge tilstedeværende vidner gjorde stærkt indtryk på
parti-veteranerne. Goebbels holdt derefter en hadefuld tale vendt mod jøderne,
hvor han henviste til to jødefjendtlige demonstrationer i hhv. Kurthessen og
Magdeburg-Anhalt. Han afsluttede talen med at referere til Hitlers holdning:
”Føreren har
afgjort, at sådanne demonstrationer hverken må forberedes eller organiseres fra
partiets side, men hvis de opstår spontant, bør der ikke lægges noget i vejen
for dem.”
De tilstedeværende nazister fortolkede talen
således, at partiet i offentligheden ikke måtte optræde som initiativtager til
anti-jødiske demonstrationer, men at man skjult skulle organisere og gennemføre
dem. Ved 22.30 tiden gik forsamlingen helt i opløsning. Partifunktionærerne gik
i gang med at telefonere fra Rådhuset til deres partiafdelinger. De gav klare
beskeder om, at man denne nat skulle slå til mod synagoger, jødiske huse og
forretninger.
Krystalnatten
Dagen hvor diplomaten døde altså d.9. november,
anslås det, at der var ca. 400.000 jøder i Tyskland. Krystalnattens pogrom
gennemførtes af SA- og SS-tropper i civil og af aktivister fra NSDAP, som
trængte ind i synagoger, ødelagde inventaret og herefter påsatte ild til alt.
Andre tropper knuste ruderne på jødiske forretninger, stormede dem og raserede
dem totalt. På trods af et forbud mod plyndring stjal de ofte alt inventaret i
de jødiske forretninger og i de jødiske huse, som også blev stormet. Denne
forfølgelse eller afstraffelse blev kaldt Kristallnacht
på grund af al det knuste glas - fra vinduerne i forretninger og synagoger
– som lå overalt på gaderne. Under Krystalnatten var det meget vigtigt, at man
ikke satte tyske liv eller ejendom i fare. Derfor måtte synagoger kun sættes i
brand, hvis der ikke var fare for omkringliggende bygninger.
Skønt SS spillede en essentiel og sandsynligvis
underkendt rolle, så var det SA og dets parti, som de fleste ofre og iagttagere
forbandt med Krystalnatten. Der var langt flere medlemmer i SA og partiet og
ikke mindst SA’s oplagte trang til vold og ødelæggelse fik afløb den nat. Et
eksempel på en hændelse i løbet af Krystalnatten var, da tre SA-mænd fulgte
ordren om jødeafstraffelse, hvor de valgte at skifte til civil påklædning, og
kørte til Rüdesheim. De brød ind i byens synagoge og sendte opsynsmanden bort
med ordren om, at han skulle holde sig væk. Inde i synagogen startede de først
med at plyndre og derefter hældte de fem liter benzin ud over møblerne. De blev
noget overraskede over, hvor meget kraft der kan være i fem liter benzin, og
med nød og næppe slap de væk og undgik at blive forbrændte. De lokale beboer
slukkede branden derefter, da gerningsmændene var kørt væk, dog gjorde en
gruppe nazister arbejdet færdigt næste dag.
Jøder tvunget til at marchere med Davidsstjernen
under Krystalnatten.
Frimærke fra DDR fra 1963
"Niemals wieder Kristallnacht" (aldrig krystalnat igen)
Det anslås, at ca. 30.000 jødiske mænd blev anholdt
i løbet af Krystalnatten og holdt som fanger i forskellige koncentrationslejre.
En jøde, som overlevede Krystalnatten efter at være blevet taget til fange,
fortæller hvad han oplevede på koncentrationslejren:
”I lejren skulle vi stå op i 19 timer (enkelte i
op til 25 timer). Hvis en eller anden brød sammen, blev han udsat for spark og
slag af geværkolber. Det første, der skete derefter var, at man kaldte på
Rabbineren. Han blev ført frem ved skægget og blev mishandlet. Så fik han et
skilt i hånden, hvorpå der stod: ”Jeg er en landsforræder og medskyldig i
mordet på vom Rath”. Skiltet skulle han bære rundt i udstrakt arm i 12 timer.”
Om frigivelsen beretter han:
”… Endelig, den 21. november, kom meddelelsen om
vores frigivelse…” ”Dagen efter, det var blevet meddelt, at vi blev løsladt,
skulle vi stå fra klokken seks morgen til klokken seks aften i silende regn
uden noget på hovedet, og om dagen skulle vi stå fra klokken 11 til 3 uden at
få mad eller komme på toilettet. Til sidst fik vi at vide, at jøder ikke fik
nogen togbillet. Hertil bemærkede man "I kan for min skyld gå til fods,
helt til Stargard (by beliggende øst for Stettin, red.) hvis det skulle være".
Vi betalte så for dem iblandt os, der ingen penge havde. Før vi kunne tage
afsted, måtte vi dog vente 12 timer på stationen. Da alle jøder har lus, var vi
blevet desinficeret, så vores tøj var helt ødelagt.”
I to dage d. 9. og 10. november 1938 drog
nazisterne og deres medløbere hærgende gennem de tyske byer, hvor de
mishandlede og dræbte 91 jøder. Mange jøder begik også selvmord, og det anslås
at 267 synagoger blev ødelagt eller brændt og 7.500 forretninger blev
vandaliseret. På grund af mange internationale protester og taktiske uenigheder
indenfor NSDAP, beordrede Goebbels pogromen afblæst efter næsten to dage med
jødeafstraffelse.
Under Krystalnatten spillede Hitler stadig rollen
som statsmand, og han formåede at fremstå, som om han ikke var involveret i
afstraffelserne i form af ildspåsættelser og plyndringer. Ødelæggelserne
ophørte den 10. november 1938, hvor civilklædte Gestapomænd gik rundt i
gaderne, så de kunne sikre sig, at der ikke foregik flere plyndringer og
afstraffelser.
Privat optagelse umiddelbart efter Krystalnatten i
Wien.
Konsekvenserne af Krystalnatten
Mange nazister opfattede Krystalnatten som en
succes, da de med deres afstraffelser fik afløb for deres had overfor jøder.
Visse dele af befolkningen havde også været positive over for aktionen, som
medførte, at jøderne var blevet definitivt udskilt fra det tyske samfund. Ikke
mindst var det med Krystalnatten blevet gjort klart for den tyske befolkning,
at enhver solidaritet med jøderne kunne resultere i vold. Hovedformålet med den
nye anti-jødiske lovgivning var at få jøderne til at udvandre. Det skulle gøres
klart for de jøder, som ikke ønskede at emigrere, at deres situation kun ville
forværres, hvis de blev i Tyskland.
........................................................................................................................