CELLEN
Cellen er den mikroskopiske byggesten der indgår i legemets
væv og organer. Trods sin ringe størrelse har den et lige så kompliceret
stofskifte som selve kroppen. Cellen begrænses udadtil af en membran. I midten
er kernen som regulerer stofskiftet og indeholder arveanlæg gene, generne,
bundet til kromosomerne. Nedenfor et tværsnit gennem cellen.
I regionen uden for kernen, cytoplasmaen, findes bl.a.
mitochondrier. Ved deres hjælp udnytter cellen ilten i blodet, og her
produceres energirige forbindelser som anvendes bl.a. til proteinsyntesen.
Celledeling. Alle legemets celler udvikles ved deling af en
eneste befrugtet kønscelle. Når en celle skal dele sig træder kromosomerne
frem. De deler sig på langs, så at de to døtreceller får samme besætning af
arveanlæg.
HUDEN
Huden har hos voksne en overflade på 1,5-2 m2.
Den består af tre lag (se nedenfor): overhuden er kun 0,2 mm tyk, men alligevel
meget modstandsdygtig, og de tæt liggende celler hindrer legemsvæskerne i at
sive ud. Læderhuden som består af trådrigt bindevæv giver fasthed og
elasticitet. Den fedtholdige underhud virker støddæmpende og varmeisolerende.
Neglene svarer til overhudens hornlag, men er adskillig
hårdere. Ovenfor er vist en negl gennemskåret. Den har tilvækst fra negleroden
og er fast forbundet med neglelejet. En hudfoldning, neglefalsen, danner det
overlig- gende neglebånd. En rigelig blodtilførsel i neglelejet gør at neglen
vokser hurtigt, på fingrene ca. 0,1 mm i døgnet.
1 cm2 hud:
25 berøringspunkter
13 kuldepunkter
10 trykpunkter
2 varmepunkter
200 smertepunkter
1 m blodkar
4 m nerver
100 svedkirtler
20-200 hår
15 talgkirtler
Huden har en kompliceret opbygning med mange forskellige
celletyper og en mængde nerver, blodkar og kirtler. Der forekommer dog store
variationer - talgkirtler mangler fx på håndfladerne - og tallene ovenfor
gælder derfor kun gennemsnitlig for hele kroppen.