Fordøjelses- og åndedrætsorganerne forsyner cellerne med bygge- og forbrændingsstoffer, en uomgængelig forudsætning for deres eksistens. De spiller også en rolle for bortskaffelse af stofskiftets affaldsprodukter. Indåndingsluftens ilt kan udnyttes direkte efter at den fra lungerne er transporteret med blodet til cellerne. Føden må derimod bearbejdes og nedbrydes i sine grundbestanddele inden cellerne kan udnytte næringsstofferne.
Åndedrætsorganerne
I de øvre luftveje (ovenfor t.v.) forbehandles indåndingsluften:
slimhinden har rigeligt med blodkar som opvarmer luften. Slimet fugtiggør den
og opfanger sammen med hårene i næseborene fremmede partikler.
Luften passerer derefter gennem luftrøret ind i
hovedbronkierne. Disse går ned i lungerne og forgrener sig til et
"træ" af fine luftrør (herunder). I hvile trækker man normalt vejret
15 gange i minuttet og får hver gang ½ l luft ind.
Indåndingsluften suges ind i lungerne i og med at
brystkassen udvides, hvilket den gør ved at mellemgulvet, den muskel lungerne
hviler på, trækkes sammen og ribbenene hæves. Når mellemgulvet (striber på 2. billede
ovenfor) slappes og ribbenene sænkes, presses udåndingsluften ud.
Luftudskiftningen
Luftrørets forgreninger slutter i små blærer, alveoler, som
sidder i klaser (herover). Lungerne indeholder tilsammen ca. 8 mio sådanne
blærer og de fylder i overflade ca. 100 m2.
Gennem alveolernes vægge sker luftudskiftningen mellem luft
og blod. Ilten i indåndingsluften optages af de røde blodlegemer i de
kapillærer som omgiver blærerne. Kuldioxiden, et forbrændingsprodukt som
kroppen må skille sig af med, forlader blodet og forsvinder med
udåndingsluften.