: teori som forklarer istidernes opståen og rytme. Den jugoslaviske
astronom Milankovitch viste at solstrålingen på de høje breddegrader (nord for
60°) var bestemmende for om der kom en istid, og at insolationen var afhængig
af tre faktorer som varierer rytmisk, men uafhængigt af hinanden: jordaksens
hældning (40.000 års svingning), jordaksens retning (20.000 års svingning) og
jordbanens form (100.000 års svingning). Ved at lægge disse svingninger sammen
fås situationer hvor de tre faktorer øger eller mindsker den mængde solenergi
som de høje breddegrader modtager. Dette kan forklare skiftet mellem istider og
mellemistider i den kvartære istid, og den teoretiske fordeling stemmer overens
med de dateringer vi har i dag. De samme beregninger siger at der kommer en ny
istid om 60.000 år.
........................................................................................................................