Mistillidsvotum: den mistillid som folkerepræsentationen gennem afstemning
kan udtale til regeringen eller et medlem af denne. Efter mistillidsvotum
følger ofte regeringens afgang og i mange tilfælde tillige udskrivelse af valg.
I Danmark skal regeringen eller den enkelte minister ifølge Grundloven træde
tilbage, hvis de ikke længere nyder Folketingets tillid.
Mistillidsvotum kan også afgives i bestyrelser.
Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en
minister, skal ministeren træde tilbage. Det sker ved en afstemning i
Folketinget, hvor folketingsmedlemmerne stemmer om et såkaldt mistillidsvotum.
Hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af
eller udskrive nyvalg.
Den gamle regering fungerer, indtil der er fundet en ny. Men
ministrene må i den periode kun tage sig af de praktiske ting, der er
nødvendige for, at ministerierne og den offentlige forvaltning kan køre
videre.
I praksis er det meget sjældent, at Folketinget stemmer om et mistillidsvotum,
for enten har ministeren selv valgt at gå af inden, eller også har statsministeren
udskrevet valg.