[fransk: napᴐle'ɔ̃], oprindelig Charles Louis Napoléon Bonaparte,
1808-73: kejser af Frankrig 1852-70. Efter Februarrevolutionen 1848 valgtes Napoléon
til præsident for 4 år; ved statskup 1851 udstraktes dette til 10 år.
Proklamerede 1852 kejserdømmet som godkendtes ved folkeafstemning. Napoléons
tidlige regeringsperiode var præget af stærk økonomisk fremgang. Napoléon
styrkede ved krige i 1850erne Frankrigs internationale prestige, men led i
1860erne modgang i Mexico. Under indre-politisk pres udstedte Napoléon 1870 liberal
forfatning, men nederlaget ved Sedan 1870 i Franske-Tyske Krig førte til
kejserdømmets sammenbrud.
........................................................................................................................