Na'poleonskrigene: de krige
der udkæmpedes mellem Frankrig og vekslende koalitioner af europæiske stater i
forbindelse med Napoleon I's ekspansive udenrigs-politik i tidsrummet fra hans
magtovertagelse 1799 til hans endelige fald 1815. Frankrigs hovedmodstandere i
Napoléonskrigene var Storbritannien, Østrig, Preussen og Rusland. Napoleonskrigene
der var en forlængelse af det revolutionære Frankrigs krige mod en række
europæisk magter 1792-97 og igen fra 1798, bragte i begyndelsen store triumfer
til Frankrig, hvis magtstilling kulminerede 1807. Det franske hegemoni brød
sammen efter Napoléons mislykkede felttog til Rusland 1812, der fremkaldte en
afgørende alliance mod Frankrig. Fredsslutningen 1815 genoprettede Frankrigs
grænser fra før 1789.
........................................................................................................................