Nymarxisme: tænkning baseret
på et fornyet studium af Marx, især hans ungdomsskrifter som genopdagedes
omkring 1930. Nymarxisme der i den videnskabsteoretiske debat repræsenteres af
bl.a. Frankfurter-skolen kritiserer forestillingen om at man ved videnskabelig
erkendelse alene, dvs. uden humanistisk filosofi, kan befri mennesket fra de
illusioner om samfundet som næres af de moderne kapitalistiske industrisamfunds
ideologiske manipuleren og undertrykkelse af vigtige menneskelige behov. Nymarxisme
kræver samfundskritisk forskning med sigte på at frigøre mennesket fra
fremmedgørelse og falsk bevidsthed som grundlag for den forandring af mennesket
der er nødvendig sideløbende med forandringen af økonomien i retning af
socialisme. Jf. nye venstre og studenteroprøret.
........................................................................................................................