Værdipolitik er et udtryk for den politiske debat om
værdispørgsmål såsom ligestilling, miljø, abort, indvandring samt
udenrigspolitiske forhold, herunder spørgsmål om EU. Den værdipolitiske akse
står i modsætning til fordelingspolitik, der handler om hvordan samfundets
midler skal fordeles. Begrebet er tæt knyttet til værdikampen og postmaterialismen.
Hvis man er venstreorienteret med fokus på indvandrerpolitik,
er man positiv over for multikulturalisme. Hvis man derimod er højreorienteret
med fokus på indvandrerpolitik går man ind for lav indvandring og bevarelse af
nationens kultur.
Værdipolitikken er i dag blevet mere afgørende i det
politiske spil end den var tidligere. Venstres sejr ved folketingsvalget i 2001
kom høj grad i hus gennem en stort satsning på værdipolitikken. Her valgte man
en højreorienteret værdipolitik, hvor man gik ind for stramme regler for
indvandring.
Op til kommunalvalget den 17.november 2009 har ordet desuden
fået en alternativ betydning. "Værdipolitik" kan også dække over, når
politikere i mangel på opmærksomhed forsøger at profilere sig på banale og
ligegyldige ting. Værdipolitik er opfattet som, når politikere går til
ekstremerne for at skabe opmærksomhed om deres parti eller person.
Værdikommissionen blev udpeget i februar 2011 af daværende kulturminister
Per Stig Møller. Efter planen skulle den afgive en betænkning i 2012, men den
blev i stedet nedlagt i januar 2012.
Fordelingspolitik er et udtryk som dækker over politiske
partiers politik omkring hvordan midlerne skal fordeles i samfundet, altså hvor
høj skatten skal være og hvor meget offentlig service der skal ydes.
Den fordelingspolitiske højre-venstre skala er bundet til
det gamle industrisamfund og var nærmest enerådig frem til 1970’erne. Herefter
er værdipolitik blevet mindst ligeså vigtig på partiernes dagsorden.
Forskellen på
værdipolitik og fordelingspolitik?
Fordelingspolitik handler om, hvordan samfundets ressourcer
skal fordeles. Dette vedrører politik omkring, hvordan statens indtægter skal
inddrages, og hvordan de skal videredistribueres som statens udgifter.
På denne måde er der mest tale om skatte- og socialpolitik,
men det er klart, at disse områder også trækker spor ind i værdidiskussionen.
Der er ikke nødvendigvis tydelig adskillelse.
Værdipolitik handler om, hvilke værdier samfundet baserer
sig på.
Heraf er det spørgsmål som miljø, ligestilling, integration,
retspolitik et cetera, men der er i øvrigt ofte også her en nødvendig
sammenhæng med den fordelingspolitiske diskussion.
Det er også svært at dele dem op, for de hænger jo meget
sammen. Men man kan vel sige, at fordelingspolitik handler om økonomi, altså
økonomisk omfordeling. Det er eksempelvis spørgsmål om, hvor stor skatten skal
være og deraf hvor stor velfærdsstaten skal være. Herunder omfanget af
overførselsindkomster som SU, kontanthjælp, dagpenge osv.
Omvendt handler værdipolitik typisk om noget, der ikke har
med penge at gøre. Det kan være retspolitik, udlændingepolitik, miljøpolitik
osv. Men her er opdeling mellem værdipolitik og fordelingspolitik jo tydeligvis
problematisk, for er det fordelingspolitik eller værdipolitik når man lægger
afgifter på elforbrug fx?