Håndfæstning: forpligtelseserklæring, påtvunget kongen inden
tronbestigelsen om overholdelse af visse retsregler og privilegier som
betingelse for hans valg. Første danske håndfæstning blev 1282 afgivet af Erik
V. Glipping og havde karakter af forfatningslov; den sidste af Frederik III
1648.
Håndfæstning er et dokument, som indeholder en bekræftelse
af et løfte givet ved håndslag. Håndfæstningerne beskrev de forskellige pligter
og rettigheder, som samfundsgrupperne adelen, gejstligheden, borgerne og
bønderne havde. Gennem årene fik adelen adskillige magtbeføjelser. Mellem
1282-1660 skulle alle valgkonger underskrive en håndfæstning for at blive
valgt. Den sidste håndfæstning blev ophævet i 1660, hvor Frederik d. 3. opnåede
arveret. Dette markerede optakten til enevældens indførsel.