En vælgerforening består af medlemmer af et bestemt politisk
parti. Hovedformålet med vælgerforeningen er at vælge eller udpege kandidater
til politiske organer, fx byråd, regionsråd, Folketinget og
Europa-Parlamentet.
Ofte anvendes en vælgerforenings medlemmer til offentlige
hverv, såsom domsmænd i retssager. Det er også medlemmer fra
vælgerforeningerne, der er medhjælpere ved valg og folkeafstemninger.
Vælgerforeningerne samler også penge ind til valgkampe, udgiver medlemsblade,
opsætter valgplakater m.v. Nogle partier kalder deres vælgerforening for
partiforeningen, andre partier kalder dem regionsforeninger og lokalforeninger.