Amerikansk fodbold
(også kaldet amerikansk/American football, europæisk fodbold hedder soccer i
USA) er en sportsgren videreudviklet fra rugby. Spillet går ud på at løbe eller
gribe bolden inden for modstanderens målfelt eller sparke bolden i
modstanderens mål. I modsætning til almindelig fodbold dribles der ikke med
fødderne, men bolden føres frem af banen, enten ved at blive båret eller kastet
og grebet. Det er tilladt at tackle ind på kroppen. Bolden er aflang og egner
sig derfor bedre til kast end til at trille på jorden.
Amerikansk fodbold: holdspil, udviklet af rugby; dyrkes kun
i USA. Hvert hold har 11 spillere plus en række udskiftningsspillere. Banen er
109,75 m lang og 48,80 m bred. Målene midt på bredsiden består af 6,10 m høje
stolper i en afstand af 5,6 m fra hinanden. Tværribben mellem dem er 3,05 m
over jorden. I 9,15 m's afstand fra baglinjen og parallelt med denne går en
mållinje, der afgrænser målområdet. Den øvrige bane er af linjer parallelle med
mållinjerne inddelt i 20 felter. Bolden er oval og vejer 396-425 g. Den må sparkes
og bæres. Mål er scoret, hvis bolden passerer mellem mål stolperne over
tværribben. Points er scoret, hvis bolden bringes ind i mål området. Spillerne
bærer vatpolstrede dragter og hjelme.
Sporten har langt størst udbredelse i Nordamerika, hvor NFL-ligaen
tiltrækker de bedste spillere. En enkelt dansker, Morten Andersen har gjort sig
bemærket som kicker på nogle af de bedste hold. I USA er kvinderne organiseret
inden for Lingerie Football League (LFL), der tog sin officielle begyndelse i
2004 under navnet Lingerie Bowl, som et underholdende indslag i pausen af Super
Bowl XXXVIII. Succesen var så stor, at man 2009 lancerede en officiel
kvindeliga med ti hold fra hele USA.
I Danmark har sporten siden 2000 været i fremgang, og der er
kommet mange nye klubber og mange nye spillere til sporten. Turneringerne i
Danmark er arrangeret under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF). Der
spilles med 11 spillere på banen fra hvert hold i de øverste ligaer, 9 i de
lavere ligaer.
På U-12, U-14 og U-16 spiller man 7 mands, og på U-16 kan
man også spille 9 mands.
De to hold opstillet på hver sin side af bolden (line of
scrimmage) før spillet under det årlige amerikanske Army-Navy college football
spil.
Spillet og reglerne
En kamp sættes i gang med cointoss, hvor udeholdet, inden
mønten bliver smidt i luften, kan kalde heads eller tail (plat eller krone).
Det hold der vinder cointoss, har derefter mulighed for at vælge om de vil
sparke bolden, modtage bolden, hvilken banehalvdel de vil forsvare eller de kan
udskyde deres valg til anden halvleg.
Efter cointoss sættes kampen i gang med kickoff. Det hold der
sparker, gør dette fra deres egen 35-yard linje. Det modtagende hold forsøger
at gribe bolden og føre den så langt frem som muligt, inden boldholderen
tackles. Derefter begynder selve deres angrebsserie.
Hvert hold har 11 spillere på banen i hvert play. Før et
play starter er de to hold opstillet på hver sin side af bolden (line of
scrimmage). Et play starter når centeren på det angribende hold snapper bolden,
dvs. afleverer bolden bagud mellem benene til en spiller der ikke er på linjen,
i de fleste tilfælde er det quarterbacken.
Quarterbacken, som fungerer som spilfordeler, kan nu vælge
at kaste bolden fremad til en receiver eller aflevere den bagud til en running
back. Den der har modtaget bolden, skal derefter løbe fremad med bolden, indtil
han tackles eller løber ud over sidelinjen, eller om muligt ind i endzonen.
Quarterbacken kan også selv løbe med bolden. Det gælder i alle tilfælde om at
få bolden bevæget så langt fremad på banen som muligt, og om muligt score. Man
må kun lave et fremadrettet kast i hvert play. Det er derimod altid tilladt at
aflevere bolden bagud(lateral), men det ses meget sjældent i NFL, da det kan
være meget risikabelt, hvis den modtagende spiller ikke griber den, og det
resulterer i en fumble, som betyder, at både angrebet og forsvaret har ret til
at få fingre i den.
Banen er 120 yards (109,7 meter) lang og 53 1/3 yards (48,8
meter) bred. Målene står midt på hver af de korte sider af banen (endlines) og
består af 6,1 meter høje stolper i en afstand af 18 1/2 fod (5,6 meter) fra
hinanden. Stolperne udgår fra en tværstang 10 fod (3,0 meter) over jorden.
Den bold der benyttes i Amerikansk Fodbold er oval og har
normal en række tydelige syninger ned langs siden.
Angreb og downs
Det angribende hold skal for at beholde bolden bevæge den mindst
10 yards (9,1 meter) fremad i højst fire forsøg. Forsøgene kaldes downs.
Undervejs i spillet angives det hvilken down, man spiller, og hvor mange yards,
der mangler til en ny første down. 1st & 10 betyder derfor at det er første
down, og der mangler 10 yards. Hvis spillet fødteks. giver 3 yards, vil næste
spil så være 2nd & 7. Tredje down er normalt den sidste chance for at konvertere
til en ny første down. Får man den ikke, er det nemlig fjerde down.
I de fleste situationer vil man ikke risikere at kaste eller
løbe bolden på fjerde down, fordi det andet hold overtager bolden, hvor
angrebet "efterlader" den, altså vil det andet holds angreb starte
der på banen, hvor det første holds angreb sluttede, hvis det ikke lykkes at få
bolden 10 yards frem. I stedet kan man forsøge et field goal, hvis man er tæt
nok på målet. Er det ikke tilfældet, vil man punte (slipsparke) bolden. Herved
sparker punteren bolden så langt ned på banen som muligt, hvorefter det andet
hold modtager bolden. Dette vil være at foretrække, da det så er sværere for
det andet holds angreb at komme tæt nok på til field goal eller måske at score
touchdown.
Oversigt over en bane
Scoring
I amerikansk fodbold er der flere måder at score på. Hvis en
receiver fra det angribende hold griber bolden i endzonen, eller en spiller
løber bolden ind i endzonen, er det et touchdown. Dette giver 6 point.
Hvis bolden af en spiller (kicker) fx (Morten Andersen som
sidste år slog rekorden som kicker) fra det angribende hold sparkes over
tværstangen og imellem målstolperne eller deres tænkte forlængelse opad, scores
et field goal, som giver 3 point.
Efter et touchdown er der mulighed for at score et ekstra
point ved at sparke et field goal fra kort afstand (i NFL snappes bolden fra
2-yard linjen), eller evt. at score 2 ekstra point ved en 2-point conversion.
De 2 point udløses, hvis bolden bliver løbet eller kastet ind i endzone som ved
et normalt spil – men der er kun en chance. Endelig giver en safety også 2
point. En safety er når boldføreren tackles i sin egen endzone, og det er altså
det forsvarende hold, der her scorer.
Paul Brown stadium'et i Cincinnati
Spillerne
I amerikansk fodbold er spillerne langt mere specialiserede
end vi er vant til i vores form for fodbold. Da der er fri udskiftning mellem
det enkelte play, betyder det, at det normalt ikke er de samme spillere, der er
på banen, når et hold er i angreb, som når de forsvarer. Spillerne deles
simpelthen op i tre kategorier: Angreb, forsvar og special teams.
De 11 spillere som udgør angrebet, består af 5 linemen (2
tackles, 2 guards og en center), en quarterback (QB) og 5 andre spillere, som
må gribe bolden. Disse 5 spillere sammensættes af wide receivers (WR), tight
ends (TE), halfbacks (HB) og fullbacks (FB). I en typisk opstilling er der to
WR, en TE, en HB samt en FB, men det kan variere. Det er dog kun lovligt for
den ydderste mand på linje eller spiller i backfield at gribe bolden. Derfor
kan der opstå situationer, hvor en reciever ulovligt kommer til at gribe
bolden. Spillerne der udgør den offensive linje bærer numre mellem 50 og 79 og
ingen med disse numre må gribe bolden.
De 11 spillere på forsvaret inddeles i linemen, linebackers
(LB) og defensive backs (DB). Den almindeligste opstilling kaldes 4-3 forsvar,
og den har 4 linemen (2 tackles og 2 defensive ends), 3 LB og 4 DB (2 cornerbacks
og 2 safeties).
Special teams udgøres af de spillere, der har specielle
opgaver i forbindelse med kick off, punts og field goals. Ud over punteren og
kickeren er der en holder(kun på field goal), en long snapper, en punt
returner, en eller to kick off returnere og måske en kick off specialist. Selv
om det er special teams, der har mindst tid på banen, er det ofte dem, der har
den afgørende rolle i en tæt kamp.
Linebacker
Linebackere (markeret med rødt). Det angribende hold er de
hvide pletter, mens de øvrige forsvarsspillere er de sorte firkanter.
En linebacker er en forsvarsspiller i amerikansk fodbold,
der normalt ligger placeret lige bagved den defensive linje. Der er normalt tre
eller fire linebackers på banen ud af de 11 forsvarsspillere.
Der findes to former for linebackers, inside og outside
linebackers. Inside linebackeren (der også ofte kaldes middle linebacker) er
de(n) midterste i kæden, mens outside linebackerne (af og til kaldet strongside
og weakside linebackers) ligger placeret yderst, på hver sin side af inside
linebackerne.
Linebackeren er ofte den ledende spiller i forsvaret, da han
placeret længere bagude har et bedre overblik end den defensive linje. Derfor
kaldes linebackere af og til også "forsvarets quarterbacks", med
hentydning til quarterbacken, der er den ledende spiller på det angribende
hold.
Kendte linebackere
Ray Lewis
Brian Urlacher
Derrick Brooks
Junior Seau
Lawrence Taylor
Brian Bosworth
Forsvarsspil
Forsvarets vigtigste opgave er at forhindre angrebet i at
score og vinde yards. Hvis en forsvarsspiller griber bolden for næsen af en
receiver (interception) eller får fat i en mistet bold (fumble) har de mulighed
for at returnere den til touchdown. I den situation bliver forsvaret pludselig
til det angribende hold. På forsvaret har linemen typisk til opgave at nå ind
til quarterbacken på kastespil. Får de fat i ham, inden han har kastet bolden,
kaldes det et sack. Kan de ikke nå ind til ham, kan de måske alligevel få en
hånd på bolden, så kastet mislykkes. DB har normalt opgaven at dække op for
kast, enten ved mandsopdækning af en receiver, eller ved at dække en zone.
Linebackers opgave kan være lidt af hvert, men de dækker ofte TE og RB. På
nogle spil vil en eller flere ekstra forsvarsspillere forsøge at nå ind til
quarterbacken. Dette kaldes en blitz eller et rush.
Straf
Både angreb og forsvar kan idømmes en straf, hvis de
overtræder reglerne. Straffen består i, at bolden flyttes frem eller tilbage på
banen, og i nogle tilfælde udløses en automatisk første down.
Eksempler:
At holde en spiller (holding) på offense: 10 yard straf.
At holde en spiller (holding) på defense: 5 yard straf.
At forsinke spillet (delay of game): 5 yard straf
Tyvstart (false start): 5 yard straf
Offside: 5 yard straf
Encroachment: 5 yard straf
Intentional Grounding: 15 yard straf samt man mister en
down. Det er hvis Quarterbacken bevidst kaster bolden væk, dvs. ingen lovlig
Receiver var i nærheden, fordi han ellers vil blive sacked og dermed miste
yards. Dette gælder kun hvis quarterbacken stadig er i Pocket'en (bag ved
liniemændene). Et Spike gælder ikke som Intentional Grounding fordi det ikke er
hensigten at undgå et sack.
Tage fat i ansigtsbeskytteren på en modspiller (facemask) 15
yard straf (eks. hvis der rykkes eller vrides i ansigtsmasken).
Hvis en bold kastes, og en forsvarsspiller forhindrer
Receiveren i at gribe ved at rive ham ned e.l., kaldes det Pass Interference.
Det er den næsthårdeste straf, der giver et ubestemt antal yards, alt efter
hvor forsvarsspilleren befandt sig da Pass Interference blev begået. Kan
sammenlignes med obstruction i almindelig fodbold. Både offense og defense kan
lave Pass Interference, men det er oftest forsvaret der bliver idømt denne
straf.
nogle af de hårde straffe er følgende: Roughing The Passer
(At Tackle QB'en efter han har kastet bolden), Unsportsmanlike conduct
(usportslig optræden) og Unnecesarry roughness (unødvendig grovhed).
Hårdeste straf er 'Ejection from the game'. Det er hvis der
laves en meget grov forseelse og skal smides ud af kampen. Det skete bl.a. i en
kamp med Washington Redskins, hvor en spiller blev smidt ud for at spytte.
Norskfødte Knute Rockne var en legende som cheftræner i The
Fighting Irish fra University of Notre Dame, som gennem 13 år vandt 88,1% af
sine kampe (bronzestatue i fødebyen Voss i Norge, 2006)
Historie
Den første officielle kamp blev spillet den 13. november 1875
og var en kamp mellem collegeholdene Harvard og Yale. Dengang var sporten meget
lig rugby. For eksempel gav et touchdown oprindelig fire point, mens et field
goal gav fem og det fremadrettede kast, der i dag er en meget integreret del af
sporten, blev først tilladt i 1906. Et field goal har givet tre point siden 1909
og et touchdown har givet seks point siden 1912.
Det første forsøg på en regulær liga kom i 1902 da NFL blev
oprettet. Den bestod dengang primært af konverterede baseballspillere fra
holdene Philadelphia Phillies, Philadelphia Athletic og Pittsburgh Stars.
De første nedskrevne regler kom i 1876 og blev forfattet af
Walter Camp, som i dag tilskrives titel af sportens "fader".
Det ældste stadig eksisterende hold, Arizona Cardinals, blev
oprettet under navnet Morgan Athletic Club i Chicago i 1899. De blev først
kendt som "Cardinals" i 1920 og flyttede til Phoenix, Arizona i 1988;
først under navnet Phoenix Cardinals, men skiftede til betegnelsen Arizona
Cardinals i 1994 for at appellere til et bredere publikum (hele staten frem for
kun byen Phoenix).
Den første spiller, der blev betalt for at spille, var William
Heffelfinger, som i 1872 fik den dengang i voldsomme sum af $500 for at spille
én kamp.
Offense
Offensive linemen: deres primære opgave er at blokere på
løbe – og kastespil. På nogle spil, i stedet for at blokere manden foran dem,
kan de ”pull”, det vil sige, bevæge sig rundt bag en anden offensive lineman i
det spillet starter, for at blokere en modspiller på enten den ene side af
centeren i et indadvendt løbespil – kaldet et ”trap” – eller et udadvendt løbespil
– kaldet et ”sweep”.
Offensiv tackle (OT) – den offensive tackle står på hver
side af de offensive guards. Deres rolle er primært at blokere på både løbe –
og kastespil. Området fra den ene tackle til den anden kaldes ”close line
play”, i hvilken blokeringer/tacklinger bagfra er lovlige, i modsætning til
alle andre steder på banen. For en højrehåndet quarterback er den venstre
tackle hans vigtigste beskyttelse i angrebet, idet netop denne spiller dækker
hans ”blindside”. Den venstre tackle er derfor ofte hurtigere end den anden
tackle, i det han skal være i stand til at stoppe ”speed rushers” på Defensive
End positionen. Ligesom en guard, vil tacklen i mange tilfælde være nødsaget
til at ”pulle” på et løbespil, når der er en tight end på hans side.
Beskrivelsen ovenover gælder dog kun når der bliver brugt en
afbalanceret linje (lige mange spillere på hver side). I en ubalanceret linje
kan der godt opstilles spillere med betegnelsen guard og tackle ved siden af
hinanden.
Tight End (TE) – tight ends er opstillet før hver spil på
ydersiden af de offensive tackles. Deres rolle er primært at blokere på
udadvendte løbespil, men også være i stand til at gribe bolden på kastespil.
Hvis en tight end bevæger sig væk fra den offensive tackle kaldes han en ”split
end”. Mange moderne formationer har én tight end og én split end. På samme måde
benytter mange formationer sig også af en wide receiver i stedet. Nogle gange
referer man til en formation, havende tre tight ends. Dette betyder i
realiteten at en ekstra blocker (en wingback eller en ottende lineman) er
blevet indskiftet til fordel for en wide receiver. Dette bliver hovedsageligt
gjort i shord-yardage spil hvor wide receivers ikke er nødvendige.
Wide Receiver (WR) – wide receivers er hurtige
gribespecialister. Deres primære opgave er at løbe kasteruter og gøre sig selv
fri, det er kun sjældent at de skal blokere. En wide receiver må opstilles på
line of scrimmage og blive talt som en af de 7 obligatoriske spillere i en
formation (en split end), eller han må stille sig nogle skridt eller mere bag
ved linjen, og blive talt som en af spillerne i backfield (en flanker hvis han
er på ydersiden, en slot hvis han er på indersiden). Der er generelt to typer
receivers, ”speed” og ”possession”. En speed-receivers primære opgave er at
søge langt ned af banen og skabe en dyb trussel, og trække en defensive lineman
med sig, så denne ikke længere udgør en trussel for et ”pass rush” på
quarterbacken. En possession-receiver har mere sikre hænder end
speed-receiveren, og bruges til at holde angrebet kørende i short – og
middle-yardage spil, for at fremskaffe en første down. Han mangler dog
hurtigheden til at angribe forsvarets dybe backfield.
Fullback (FB) – fullbacken er placeret bagved midterlinjen,
og fungerer primært som blocker, men også som runner og til tider short-yardage
receiver. En klassisk fullback er mere kraftfuld end en running back. Mange
moderne formationer benytter ikke en fullback. I de spil de benyttes, bruges de
primært til at blokere op ad midten, for at skabe et hul til running backen.
Running Back (HB) – kaldes hovedsageligt for en Halfback,
deraf forkortelsen. Running backen bærer bolden i de fleste løbespil og bruges
ofte som en short-yardage receiver. Running backs er, ligesom wide receivers,
de hurtigste spillere på offensiven. De fleste foretrækker ikke at løbe lige
ud, men derimod at lave små hurtige finter, spins og cutbacks, for at finde et
hul i den defensive linje.
Tailback (TB) – en running back der er placeret bagved
midterlinjen, den dybeste af alle backs på offensiven.
H-back – h-backen er en hybrid position som kombinerer
evnerne fra en tight end, wide receiver og running back. En h-back opstilles på
linjen det samme sted som en Slotback – men dybere og ikke så langt ude på
kanten. Denne benyttes ofte til at blokere for andre dybtliggende backs i
offensiven.
Wingback – spiller som placeres ved den yderste tight end,
og en smule bagved line of scrimmage, hvilket simplificerer positionen som en
wingback og ikke en tight end. Wingbacken bliver typisk brugt i ekstreme
blocking situationer eller afbalancerede offensive formationer.
Slotback – spiller som placeres ved den yderste offensive
lineman, og en smule bagved line of scrimmage, hvilket simplificerer positionen
som en slotback og ikke en tight end. Slotbacken er en typisk position i
Flexbone-formationer og andre Triple Options.
Quarterback (QB) – quarterbacken er spilstyren på
offensiven. Han modtager snappet fra centeren, og kan derefter enten vælge at
give den til en back, kaste den til en receiver eller løbe med den selv.
Amerikansk fodbold positioner
Defense
I modsætning til offense er der ingen formelle defensive
positioner. En spiller må placere sig hvor end han vil bag ved line of
scrimmage og udføre enhver lovlig handling. Dog opbygges defense på en bestemt
måde. Spillerne inddeles i defensive ends og defensive tackles, som er den
defensive linje. I backfield – eller secondary som det også kaldes – inddeles
spillerne i linebackers, cornerbacks og safeties.
Defensive End (DE) – de to defensive ends er opstillet som
de yderste i den defensive linje. Deres opgaver er at nå ind til quarterbacken
på kastespil, og blokere for løb på ydersiden (kaldet ”containment”). Den
hurtigste af de to ends placeres ofte på den højre side af den defensive linje
(quarterbacken’s venstre), fordi dette er quarterbackens blindside.
Defensive Tackle (DT) – kaldes også en defensive guard.
Defensive tackles er sidemænd i den defensive linje, og er opstillet på
indersiden af defensive ends. Deres funktion er, ligesom ends – at nå ind til
quarterbacken på kastespil, og blokere for løb på indersiden. En defensive
tackle som opstilles lige overfor bolden kaldes en nose-tackle eller nose
guard. Nose tacklen er mest hyppig i en 3-4-formation og et Quarter Defense. Et
defense har i de fleste tilfælde to defensive tackles, men det hænder at de
indsætter en tredje. Dette bruges især når der skal blokeres for åbenlyse løb.
Linebacker (LB) – en linebacker er placeret bag den
defensive linje, og skal udføre flere forskellige opgaver afhængig af
situationen; nå ind til quarterbacken på kastespil, dække receivers eller tight
ends og forsvare mod løb. De fleste defensive formationer har to eller tre
linebackers. Linebackers er ofte inddelt i fire typer: strongside (LOLB og
ROLB), middle (MLB), og weakside (LOLB og ROLB). Strongside linebackeren
placerer sig oftest overfor offensivens tight end – han er som regelt den
stærkeste linebacker, idet han skal være i stand til at mane sig vej mod de
offensive blockers og tackle running backen. Middle linebackeren skal
identificere offensivens formation, og derefter finde ud af hvilke justeringer
forsvaret skal lave inden spillet. På grund af dette, betegnes MLB også som
forsvarets quarterback. Weakside linebackeren er oftest den smidigste og mest
atletiske af linebackerne, idet han oftest skal forsvare og dække et større
åbent område.
Cornerback (CB) – i de fleste defensive formationer benyttes
der to cornerbacks, men det afhænger også af antallet af receivere på
offensiven. En cornerbacks primære opgave er at markere og dække wide
receivers. En cornerback skal forhindre pass-completions fra quarterbacken, ved
enten at forhindre wide receiveren i at nå frem til kastet, skubbe bolden i
jorden eller en anden retning eller gribe den selv. I rushing-situationer er
deres opgave at fastholde og beskytte selve rusheren.
Safety (FS eller SS) – en safety er den dybeste spiller i
den defensive formation, placeret længst væk fra line of scrimmage. En safetys
primære opgave er at hjælpe cornerbacks med deep-pass coverage, men også at
dække området bagved linebackers. Strong safety (SS) er normalt den store og
stærke safety, og dennes primære opgave er at yde ekstra dækning overfor
løbespil, ved at stå placeret mellem den Free Safety og line of scrimmage. Free
Safety (FS) er normalt den mindre og hurtigere safety, og dennes primære opgave
er at yde ekstra opdækning på kastespil, og forhindre pass-completions fra
quarterbacken både på korte, mellemlange og lange kast.
Typisk vil et hold være interesserede i at have en safety
som er kendt som en ”hard hitter”. Mange hold er dog mere interesserede i at
have en hybrid safety som både kan være stor og stærk, men samtidig hurtig og
smidig. Dette er især en fordel i et Cover 2 forsvar, hvor strong safety har en
endnu større rolle i kasteopdækning. Safeties bruges også i mange blitzes.
Nickel og Dime Backs – i bestemte formationer sætter man en
ekstra femte defensiv back ind (kaldet en nickel-formation), to ekstra femte og
sjette (kaldet en dime-formation), eller endda tre femte, sjette og syvende
defensive backs (kaldet en quarter-formation). Disse indsættes i den defensive
linje hovedsageligt på løbespil, og i backfield hovedsageligt på kastespil.
Nickel backs og Dime Backs bruges for det meste til ekstra kasteopdækning når
offense har mere end to receivers på banen, men de kan også bruges til at rushe
quarterbacken eller running backen hurtigere end en lineman eller de fleste
linebackers kan. En startende cornerback som er god til at blitze og tackle vil
blive refereret til som en Nickel Back, for at adskille denne fra andre
cornerbacks.
Typiske defensive formationer vil være:
6-2-formation: 6 DL, 2 LB, 3 DB 5-3-formation: 5 DL, 3 LB, 3
DB 4-3-formation: 4 DL, 3 LB, 4 DB 4-4-formation: 4 DL, 4 LB, 3 DB
3-4-formation: 3 DL, 4 LB, 4 DB Nickel-formation: 4 DL, 2 LB, 5 DB
Dime-formation: 5 DL, 1 LB, 6 DB Quarter-formation: 1 DL, 3 LB, 7 DB
DL –
defensive linemen (defensive end, defensive tackle)
LB –
linebackers (LOLB, ROLB, MOLB)
DB –
defensive backs (cornerbacks, safeties, nickel backs, dime backs)
Offensiv strategi
I offensiven er der fire typer af spillere: linemen, backs,
quarterbacks og receivers. De forskellige opgaver for de enkelte spillere
varierer fra spil til spil. Navnene i playbooks varierer en smule hos visse
hold, men har dog i stor grad fælles betegnelser.
Linemen
Center: The Center (”C”) – centeren er spilleren som snapper
bolden til quarterbacken. Ligesom de andre fire linemen, består hans job i både
at lave run-blocking – dvs. skubbe forsvaret væk fra boldholderen så denne kan
komme igennem – samt pass-blocking, hvilket betyder at han skal forhindre
defensive i at sacke eller på anden måde forstyrre quarterbacken. Centeren er
også hovedsageligt ansvarlig for at justere blokeringer i den offensive linje,
og tildele linemen deres blocks inden spillet starter.
Guard: Guards (”G”) – opstiller på begge sider af centeren.
Guards er typisk større end centeren og er bedre til at blokere på løbespil end
på kastespil.
Tackle: Tackles (”T”) – tackles er placeret yderst i den
defensive linje. De er typisk de største offensive linemen (vejer primært
omkring 140 kg), og er helt op til 205 cm. De skal dog også være
smidige på banen, idet de skal forhindre defense i at lave pass-rush. Hvis et
hold har en højrehåndet quarterback placerer de som regel den tackle som er
bedst til pass-blocking i venstre side af linjen, idet han skal forhindre
defense i at lave et blindside pass rush på quarterbacken. En tackle skal altså
også være hurtig på fødderne. Left tackles er de mest værdigfulde og vigtigste
spillere i den offensive linje, idet de fleste hold har en højrehåndet
quarterback.
Backs
Quarterback: The Quarterback (”QB”) – quarterbacken placerer
sig bag ved centeren. Han modtager bolden fra centeren i en bevægelse som
kaldes et ”snap”. I de fleste spil er quarterbackens primære opgave at kaste
bolden til en receiver, eller få det til at se ud som om at han kaster, men i
stedet giver den til en back. Siden at kastespil er den hurtigste måde at få
bolden ført ned af banen på, er det vigtigt at man har en quarterback som
kaster både præcist og hårdt, og samtidig kan reagere hurtigt og finde de
receivers som er åbne. I nogle spil hænder det, at det er quarterbacken som
skal løbe bolden. Dette sker i en vis grad, hvis spillets receivers er dækkede
og den defensive linje bryder igennem offensive line. På trick spil bliver
quarterbacken nogle gange receiver. Dette kan blandt andet ske, hvis centeren
laver et direkte snap til en back eller receiver, som derved bliver kaster på
spillet.
Halfback: The Halfback (”HB”) – bruges i stort set alle
formationer, til enten at blokere på kastespil eller løbe med bolden.
Halfbacken kan placere sig bagved quarterbacken eller bagved en Fullback, hvori
dennes opgave hovedsageligt vil være at løbe bolden. Halfbacken kan også
placere sig bagved en Tight End eller Wingback, og blokere på udadvendte løb
eller løbe en pass route.
Fullback: The Fullback (”FB”) – fullbacken er også en running
back, men i de senere år har denne position nærmere udviklet sig til en
blocking back – altså en spiller som dækker running backen på løbespil ned af
banen, og prøver at skabe et hul til denne. Fullbacken bruges også i nogle spil
som receiver. Fullbacken er i de fleste tilfælde den fysisk store og stærke af
de to backs, og derfor bruges fullbacken ofte til at løbe short-yardage, idet
denne har nemmere ved at kæmpe sig igennem defensive line.
Tailback: The Tailback (”TB”) – tailbacken befinder sig på
banen med udelukkende ét formål: at løbe bolden. Hvis et holds løbeoffensiv
skal være succesfuld, afhænger det af tailbackens løbeevner. I visse spil skal
tailbacken også blokere, og i nogle fungere som receiver, men dennes primære
opgave er at løbe med bolden. Tailbackens position bemandes af en spiller under
betegnelsen Halfback, men er placeret dybest af alle backs – deraf navnet.
Receivers
Wide Receiver: The Wide Receiver (”WR”) – afhængig af
formationen må et hold have mellem nul og fem wide receivers. De mest benyttede
formationer benytter to af slagsen, dog er tre wide receivers i en formation
også meget almindeligt. En wide receiver som stiller op på line of scrimmage
bliver kaldt en Split End, imens en wide receiver som stiller op bag ved line
of scrimmage bliver kaldt en Flanker, Wingback eller Slotback. Wide receivers
er ofte de hurtigste og mest smidige spillere på offense, og deres primære
opgave er at gøre sig selv fri – altså skabe afstand mellem dem og forsvaret,
samt jagt passes fra quarterbacken og selvfølgelig gribe dem. En god all-round
receiver er også effektive downfield-blockers, selvom dette kun er en sekundær
og sjældent benyttet funktion.
Tight End: The Tight End (”TE”) – tight enden var tidligere
en blocking position, men anses nu for at være en hybrid receiver/lineman.
Tight Ends er nogle af de mest adrætte spillere på banen, idet de både skal
være stærke til at lave run blok og pass block, og samtidig være smidige og
hurtige nok til at løbe ruter og effektivt gribe bolden. En tight ends
størrelse kan skabe matchup problemer for mindre forsvarsspillere – som
cornerbacks – mens deres hurtighed giver dem en fordel overfor større og
tungere forsvarsspillere.
H-back – h-backen er en spiller på størrelse med en tight
end og erstatter fullbacken på banen. H-backen har et større gribeansvar end
løbeansvar, idet denne for det meste benyttes som receiver på kastespil.
H-backen må stå opstillet som den anden tight end på den modsatte side af den
første, men opstiller som regel bag ved den første tight end.
Offensive plays
På hvert hold er der forskellige plays i playbook’en, og
alle disse går under bestemte navne. Disse navne er ”koder” for mange
forskellige faktorer; formation, hul igennem defensive line, boldholder, side
og så videre. Her er et løbespil som en quarterback kunne kalde i huddle:
Pro Left I 25 Power
Det første ord symboliserer den offensive formation; i dette
tilfælde er det Pro Set – én tight end og to wide receiver-formation hvor
fullbacken og running backen stiller op i samme dybde – en spiller i hver side.
Det andet ord indikerer den stærke side af formationen,
generelt den side hvor en tight end og flanker er placeret. Split end og wide
receiver stiller op i den modsatte side (weak side). Tailbacken stiller også op
i weak side. Der er formationer hvor der er undtagelser: I-form-formation, hvor
tailbacken er placeret i samme vertikale linje som fullbacken og quarterbacken.
Der er også en undtagelse i en Triple Bunch, idet alle tre receivere er på
samme side.
Det første tal i nummeret bestemmer hvem der skal modtage
bolden.
10 –
Quarterback
20 –
Fullback
30 –
Running back/tailback
40 – Tredje
running back eller slotback
Det andet tal i nummeret bestemmer hvor boldholderen skal
bryde igennem i linjen (imellem to linemen kaldet ”the hole”). Hullerne er
enten til venstre eller højre for centeren.
Tallet 1 et symbol for hullet mellem venstre guard og
center, mens 0 henviser til hullet ”igennem” centeren (primært når der køres et
quarterback sneak), og tallet 2 henviser til hullet mellem center og højre
guard.
Det sidste ord indikerer spiltypen. I dette tilfælde er det
”power”, hvilket betyder at fullbacken vil blokere vej for running backen
igennem den defensive linje.
Receivers har også deres egne betegnelser:
X – Split
End
Y – Tight
End/Slot Receiver
Z – Wide Out/Flanker
Kastespil bruger en anden form for navngivning. Siden det
ikke altid er sikkert hvem quarterbacken vælger at kaste til, har hver receiver
en rute. Her er et eksempel:
I Y-Motion 245 H-Swing
Igen er I-formationen på spillet, men der er ingen
strongside nævnt. Y-Motion bliver derefter nævnt. Y henviser til en tight end
eller slot receiver som skal gå i bevægelse (motion) lige inden snappet. Denne
gang henviser de tre tal til tre forskellige receivere, og hvert tal
symboliserer et nummer på kastelisten. Det første tal er X-receiveren (altså en
Split End), det andet tal er Y-receiveren (altså Tight End eller Slot
Receiver), mens det tredje tal er Z-receiver (altså Wide Out eller Flanker).
0 – Quick
Hitch
1 – Quick
Out
2 – Slant
3 – Deep
Out
4 – Drag
5 – Corner
6 – Curl
7 – Wheel
8 – Post
9 – Fly
I dette tilfælde løber Split End en slant, Tight End løber
en drag, og Flanker løber en corner. H-swing er en rute til backfield, i dette
tilfælde en swing rute for tailback/running back.
På både løbe – og kastespil er blokerings scenarier
gennemtænkte og øvede. Forskellige typer af spil til forskellige typer
scenarier kan også blive indkodet i spillene. For eksempel kan spil med 200
måske signalere til et play action pass protection, hvorimod 300 måske henviser
til et blokerings-scenarie designet til lange kast fra quarterbacken. På
kastespil henviser man linemen til at træde tilbage beskytte mod pass rush, med
backs og tight ends til at hjælpe engang imellem. Der er en variation i disse i
form af sprintouts, rollouts, play action passes og screen passes. På løbespil henviser
man linemen til at skubbe fremad imod defense, for at flytte dem og hjælpe
running backen til at få yards ved at skabe huller og blokere would-be
tacklers. Variationen kunne fødteks. være pulling guards (bruges ofte på trap,
counter, og andre udadvendte løbespil) og bruges også i draw plays.
Løbespil
Valget af løbespil afhænger ofte af styrken på offensive
line, og svaghederne hos defensive. For eksempel er løbespil på ydersiden af de
offensive tackles tit gode hvis man har en hurtig running back, idet de tungere
og langsomme defensive linemen skal flytte sig hurtigere, mens løbespil op af
midten er gode hvis man har en langsommere ”power” running back, idet den
stærke back er sværere at tackle op af midten end på ydersiden. Nogle spil
favoriserer også cutbacks fra running backen, idet smidige backs derved har
lettere ved at komme igennem og få yards.
Løbespil kan altså afhænge af svaghederne hos defense. En
svaghed man kunne udnytte over for den inderste defensive lineman – defensive
tackle – kunne være at lave mange løb på indersiden, siden offensive guards i
teorien burde kunne skubbe defensive tackles tilbage, og derved skabe huller
for running backen til at løbe igennem. Et hold med svage defensive ends kan
have problemer med at forsvare sig mod løb på ydersiden, og et offense ville
derfor i en sådan situation benytte sig meget af netop disse løbespil, for at
fremskaffe mange yards på spillene.
Plunge/Dive
Sweep
Reverse
Off Tackle
Student
Body Right
Draw
Counter
Trey
Quarterback
sneak
Quarterback
sweep
Bootleg
Option
Counter
Power
Zone
Trap Run
Nogle gange bliver et løbespil og kastespil blandet sammen
til det man kalder en ”Flea Flicker”, hvilket er et trickspil, hvor
quarterbacken laver et hand-off til running backen, som lader som om han løber,
men i stedet stopper op, vender sig om og giver den tilbage til quarterbacken.
De fleste gange hvor quarterbacken laver et hand-off til running backen tror
cornerbacks at offense kører et løbespil, og koncentrerer sig derfor om at
holde sig ved line of scrimmage og lave run support. Quarterbacken kan udnytte
dette og kaste dybt til en eventuelt fri receiver. Hvis spillet lykkes,
resulterer det ofte i et touchdown.
Offensive formationer
Der er mange offensive formationer og strategier som har
udviklet sig gennem årene. Mange af disses formål er at prioritere kastespil og
åbne for forsvaret, er mere uforudsigelige og går efter long-yardage.
”West Coast” Offense blev opfundet af Bill Walsh da han var
offensiv koordinator hos Cincinnati Bengals i de tidligere 70’ere, og han
benyttede det som træner på Stanford University, og hans succesfulde job hos
San Francisco 49’ers igennem 1980’erne. Denne succes gav 49’ers tre Super Bowls
under Walsh. West Coast Offense er kendetegnet ved dets korte og præcise
kastespil som screens, flares og quick slants, og det at kaste til den receiver
som er åben i stedet for at have en primær modtager allerede før spillet.
Offensiven bruger altså ”progressions of receiver choice based on defensive
coverage” i stedet for benyttelse af en “pre-determined pass catcher”. Coaches
som benytter denne strategi træner deres quarterbacks til at være præcise,
hurtigtænkende og have en god timing mellem ham og hand receivere. Hold i NFL
som bruger denne offensiv har ofte trænere som har lært under Bill Walsh. Atlanta Falcons, Denver Broncos,
Green Bay Packers, Houston Texans, Minnesota Vikings, New Orleans Saints,
Seattle Seahawks, Philadelphia Eagles og Tampa Bay Buccaneers bruger alle
variationer af West Coast Offense.
The ”Air Coryell” Offense blev opfundet af Don Coryell og
videreudviklet af hans assistenttrænere, inklusiv Joe Gibbs, Jim Hafinan og
Ernie Zampese. Offensiven indeholder et markant power running game som først
blev introduceret af tidligere University of Southern California head coach
John McKay. Det som har gjort denne offensiven så populær, er dens evne til at
strække banen ud vertikalt med dets kastespil og dets nummererede pass routes.
Cincinnati Bengals, Detroit Lions, Miami Dolphins, San Diego Chargers, San
Francisco 49’ers, Washington Redskins og University of Maryland er blandt dem
som bruger denne form for offensiv.
The Run & Shoot Offense (også kendt som Run & Gun)
blev populært i NCAA og NFL i 1990’erne, men blev opfundet langt tidligere.
Offensiven kendetegner sig ved kun at bruge én running back og hele fire wide
receivers, og bruges ved at justere offensiven efter defensivens formation.
Hvis en modstander indsætter seks defensive backs til at opdække de fire wide
receivers, løbespil vil være effektive på grund af manglen af linebackers. På den
anden side, hvis modstanderen ikke indsætter seks defensive backs, er der
opstået et andet mismatch, idet langsomme linebackers nu skal dække lynhurtige
receivers over et større område. I begge tilfælde kan spillet ændres ved line
of scrimmage, for at det bliver succesfuldt. For at tilføje noget til disse
pre-snap adjustments, bør det nævnes at receivers på et Run & Shoot Offense
vil justere deres løberuter under spillet baseret på defensivens positioner.
Dette kræver intelligente receivers og quarterbacks for at spillet skal
fungere. The Run & Shoot Offense førte til utrolige resultater i NCAA og
NFL: nogle af dets mest succesfulde benyttere var det tidligere 1990’er
University of Houston ført an af Jack Pardee og John Jenkins, og også NFL’s
Detroit Lions, Atlanta Falcons og Houston Oilers. Selvom det er faldet i
popularitet og er forsvundet meget fra NFL, bliver det stadig brugt af
University of Hawaii og head coach June Jones, og dets filosofi om at sprede
defensiven for at kunne løbe bolden mere effektivt lever videre hos også andre
trænere som Rich Rodriguez og Urban Meyer. New England Patriots bruger også
denne offensiv til tider når de spiller kampe i NFL.
The Erhardt – Perkins offensive system (også kendt som
“Smashmouth” football), er et power run style offense. Smashmouth football er
en af de ældste offensive strategier som blev udviklet, og afhænger meget af om
man har en stor og stærk running back som kan løbe op af midten og skaffe
yards, også efter hits (YAC – yards after contact). Dette offense bruger løbet
til at opsætte kastet via. Play Action spil, hvor de faker et løb og i stedet
kaster dybt i backfield når defense mindst venter det, især når en safety
bliver kaldt bag line of scrimmage for at støtte med run support. Power
offensiver er nød til at være tålmodige i deres fremgang og filosofi, og
fungerer bedst når holdet samtidig har en god defense som forhindrer
modstanderen i at score. Power football gør det muligt for offense at
kontrollere bolden i længere tid af gangen, og derved forhindre modstanderen i
at få bolden og score. Det kaldes også mange gange for ”three yards and a cloud
of dust” football (”tre yards og en sky af støv” football). De mest kendte hold
som har brugt denne offensiv stammer tilbage til ”the good-old days”, som for
eksempel Ohio State Buckeyes, Chicago Bears, Green Bay Packers og New York
Giants.
Defensive strategier
Defensive formationer[redigér | redigér wikikode]
Spillere på defense er ofte delt ind i linemen (defensive
tackles, ends og nose guards) og linebackers og defensive backs (cornerbacks og
safeties). For at beskrive den primære formation af defensive linemen,
linebackers og backs, bør det nævnes at antallet af linemen ofte bliver
efterfulgt af antallet af linebackers. Den mest benyttede defensive formation
er fire linemen og tre linebackers (4-3), men grupperinger med tre linemen og
fire linebackers (3-4) bliver også brugt af mange hold. Antallet af defensive
backs bliver som regel ikke nævnt.
På spil hvor defense forventer et kast bliver der dog ofte
lagt stor vægt på antallet af defensive backs. Når en fra den defensive linje
bliver udskiftet med en defensive back, bliver de fem defensive backs beskrevet
som en ”nickel”-formation. Hvis der bliver indsat en sjette defensive back
kaldes det en ”dime”-formation, og i sjældne tilfælde hvor en syvende defensive
back sættes ind kaldes det en ”quarter”-formation. Utraditionelle defensive
formationer er sjældne, men ofte meget succesfulde.
Basal kasteopdækning
(pass coverage)
Selv på åbenlyse løbespil, er defense nødsaget til at holde
øje med receivers. Der er to generelle systemer når man skal forsvare sig
overfor kast:
Mand-til-mand, hvor hver receiver er dækket af en defensive
back eller linebacker.
Zone, hvor bestemte spillere (som regel defensive backs
eller linebackers, i sjældne tilfælde linemen) bliver tildelt et område på
banen som de skal dække.
I de fleste tilfælde er mand-til-mand opdækning mest
effektiv på korte kast, mens zone opdækning er mest effektiv på lange kast
Avanceret
kasteopdækning (pass coverage)
For at lave en fælles betegnelse, kaldes de fleste defensive
systemer for ”cover” når det gælder pass coverage, og et nummer til at beskrive
systemets kombination. Der kan kun være op til fem lovlige receivere på et spil
(quarterbacken er også lovlig men det sker sjældent at han bliver kastet til),
mens der er mindst syv pass defenders i en 3-4-formation i et mand-til-mand forsvar.
Nogle af pass coverage spillerne må enten blitze (overskride line of scrimmage
i et forsøg på at sacke quarterbacken), give dobbelt opdækning på en receiver
eller hjælpe andre defensive spillere med pass coverage. I en zone coverage har
alle defensive linebackers og backs en pass coverage opgave.
Cover 0 – striks mand-til-mand opdækning uden hjælp fra
safeties (som regel et blitzspil med mindst fem linemen der overskrider line of
scrimmage).
Cover 1 – mand-til-mand opdækning med en fri safety som ikke
har en mand han skal opdække, så han i stedet kan læse quarterbacken og søge
dybt.
Cover 2 – uden tvivl den mest komplicerede zoneopdækning med
safeties der står dybt og dækker halvdelen af banen hver. I Cover 2 bliver
cornerbacks regnet for at være ”hard” corners, betydende at de har et markant
running stop ansvar og generelt dækker for korte kast, selvom backen også skal
følge med hvis receiveren søger dybt. Cornerbacken har altså både short-pass
coverage og deep-pass coverage. Fordelen ved Cover 2 er at det giver en stor
alsidighed til defense, idet cornerbacks kan koncentrere sig om både løbespil,
short pass og deep pass med troen på at de har støtte fra de to dybe safeties.
Ulempen ved Cover 2 er, at det kun efterlader syv mand i ”the box” (området tæt
ved bolden ved snappet) til at forsvare mod løb. I kontrast efterlader Cover 1
og Cover 3 otte mand i ”the box”. Der bruges også en variant af Cover 2, hvor
cornerbacks lige inden eller efter snappet trækker tilbage og safeties trækker
frem, så de defensive opgaver byttes om. Denne strategi bruges ofte til at
narre en quarterback som ikke har opfanget skiftet.
Cover 3 – i et Cover 3 forsvar har de to cornerbacks og den
fri safety et ansvar for at dække en dyb tredjedel af banen hver, imens strong
safety stiller op som en linebacker. Denne formation opfattes for det meste som
et run stopping defense, og det fokuserer på at forhindre deep pass plays og
stoppe løbet, men tillade short passing i en vis grad.
Cover 4 – i et Cover 4 forsvar har de to cornerbacks og den
fri safety et ansvar for at dække en dyb fjerdel af banen hver (Cover 4 bliver
også i mange sammenhænge kaldt Quarter). Denne formation bruges ofte som et
prevent defense som benyttes i den sidste ende af kampen eller halvlegen,
betydende at defense tillader løb og korte kast, men derimod dækker hundrede
procent mod lange kast for at forhindre big plays.
Andre opdækninger
Bracket – et dobbelt opdækningssystem som skal forhindre en
bestemt receiver i at gribe bolden. Der findes to typer bracket opdækning:
high/low og in/out.
High/low opdækning betyder at den ene defensive spiller
bliver mellem line of scrimmage og receiveren for at beskytte mod korte kast,
mens den anden defensive spiller bliver bag ved receiveren for at beskytte mod
lange kast.
Et godt angreb kan slå denne opdækning, men det gælder
næsten kun hvis man har en løberute som går på inside. På en ”in” route laver
receiveren en 90 grader drejning mod midten af banen og bruger hans hurtighed
til at komme væk fra forsvarsspilleren der ligger ”high”. Quarterbacken må
altså nærmest kaste over denne spiller og langt nok ind mod midten så
forsvareren der ligger ”low” ikke kan komme ind og skubbe den væk eller lave en
interception. Selvom risikoen på disse kast er store, vil et succesfuldt kast
fremskaffe flere yards.
In/out opdækning er et system hvor den ene defensive spiller
forsvarer mod løb på indersiden, mens den anden beskytter mod løb på ydersiden.
Den mest simple måde at slå denne opdækning på er ved at lave en simpel
”go”/streak rute, hvor receiveren i bund og grund sprinter fra forsvareren ned
ad banen. En enkelt tøven fra forsvareren om at droppe sin coverage opgave og
løbe efter receiveren kan blive udnyttet.
Zone Blitz – et spil hvor en linebacker eller defensive back
blitzer og en lineman erstatter ham i pass coverage.
Formationernes
strategi
En effektiv defensiv afhænger af samarbejdet mellem de
defensive spillere og en forståelse af hvilken coverage de er i. For eksempel
ved cornerbacks i et Cover 2 forsvar, at hvis de beslutter sig for at følge en
rute (for at prøve på at bakse bolden væk eller lave en interception) vil de
have hjælp fra en safety dybere nede af banen. I et Cover 1 forsvar må safetien
være opmærksom på at ingen af cornerbacks må have problemer med at dække deres
receiver, og skal være klar til at støde til og hjælpe inden quarterbacken
kaster hvis det bliver tilfældet. Typisk bliver et Cover 1 kun brugt hvis der er
mere end to wide receivers eller andre kastetrusler.
At mixe defensive systemer og ikke være forudsigelig er
vigtigt, især hvis et offense gennemskuer en defensiv formation eller
coverage-system, og derved udnytter det til sin egen fordel. For eksempel, hvis
defense laver et blitz og quarterbacken gennemskuer det (for eksempel hvis en
defensiv spiller rykker frem til line of scrimmage lige inden snappet), ved han
at de står over for et mand-til-mand coverage, og han vil derfor kigge efter
sin hurtigste receiver i et forsøg på at kaste til ham, eller kaste hen mod det
sted som den blitzende spiller har forladt.
Specielle tilfælde
I det moderne spil hvor spillere bliver større og stærkere,
leder defensive koordinatorer ofte efter specielle evner hos sine defensive
spillere, i et forsøg på at overraske offense. For eksempel, i nogle defensive
systemer gives defensive linemen pass coverage-ansvar. Siden Lawrence Taylors
ankomst (pensioneret linebacker) vælger hold mange gange at rushe tre defensive
linemen og en enkelt linebacker, en strategi som nærmest ikke var kendt før han
kom til. På samme måde bliver defensive backs givet mere ansvar på løbespil.
For eksempel, på spil hvor en running back løber langt ud på ydersiden, er det
cornerbackens ansvar at running backen ikke får lov til at nå helt ud til
sidelinjen, og sørge for at backen bliver presset til at løbe foran
cornerbacken hvor der er større chance for hjælp fra en linebacker.
Moderne offensiver har tilpasset sig til disse strategier,
og kræver ofte forskellige evner fra spillerne, især running backs, som udover
at løbe med bolden også skal være i stand til at løbe deep pass ruter overfor
linebacker coverage, og blokere for blitzende spillere fra defense på
kastespil.
Strategi
3-4
3-4 forsvaret faldt i popularitet gennem årene, men er levet
op igen hos professionelle og college-hold. I navnet ligger, at der benyttes
tre linemen og fire linebackers. Der er som regel fire defensive backs. Dog har
de fleste hold siden 1990’erne brugt et 4-3 forsvar, primært fordi football i
største grad er et ”rush first” spil (løb i højere grad end kast), og 4-3
forsvaret med fire linemen gør det sværere for offense at løbe bolden for mange
yards, idet der tilføjes en ekstra lineman i defensive line. I et 3-4 forsvar
kan hurtige linebackers, stående tilbage for at overvåge angrebets bevægelser,
støde til mod en boldholder ned af midten. De kan altså hurtigt tilbyde hjælp
til de tre defensive linemen som forsvarer mod løbet. I pass coverage, er de 4
linebackers allerede i en ”sitting-back” position, idet de kan følge spillets
udvikling og dække mod korte og mellemlange kast.
Defensive line[redigér | redigér wikikode]
Defensive line består af en nose tackle (NT) og to defensive
ends (DE). Linemen i et 3-4 forsvar har en tendens til at være større end dem i
et 4-3 forsvar, idet de skal fylde mere og dække et større territorium på den
defensive front.
Den basale position for nose tackle er over for offensivens
center. Denne position henvises ofte til som ”zero technique”. De to defensive
ends står på flankerne af nose tacklen, overfor offensivens defensive tackles.
Positionen overfor offensivens tackles henvises ofte til som ”five technique”.
Nogle 3-4 hold (som New England Patriots) bruger de tre
defensive linemen til at holde de offensive linemen beskæftigede. I sådanne
systemer har de defensive linemen hver to åbninger at forsvare. Nose tacklen
skal forsvare mod de spil som kommer mellem center og guards. Hvert af disse to
åbninger kaldes A åbning. De to defensive ends skal forsvare mod hver side af
den defensive tackle han står over for. Hvert hul mellem guards kaldes B åbning
og området på ydersiden af hver tackle kaldes C åbning.
Andre 3-4 hold (som San Diego Chargers og Dallas Cowboys)
giver primært hver lineman ansvar for en enkelt åbning.
Linebackers
I et 3-4 forsvar er der opstillet fire linebackers (LB) bag
den defensive linje. Linebacker-enheden består af to inside linebackers (ILB) –
mere kendt som middle linebacker (MLB) – og to outside linebackers på flankerne
(OLB). Outside linebackers står oftest tættere på line of scrimmage end middle
linebackers, men står også i mange tilfælde i samme dybde eller dybere end en
middle linebacker (selvom det er meget sjældent).
Styrkerne ved et 3-4 forsvar inkluderer hurtige MLB og OLB i
opdækningen af backs i løbeforsvar og fleksibilitet til at bruge flere rushers
for at forvirre quarterbacken under kastespil, dog uden at stå i mand-til-mand
coverage mod receivere. Mange hold forsøger at forstyrre offensivens kastespil
ved at rushe med fire forsvarsspillere. I et standard 4-3 system er disse fire
rushers normalt de fire defensive linemen. Men i et 3-4 forsvar er den fjerde
rusher normalt en linebacker – selvom mange hold (som Pittsburgh Steelers og
Baltimore Ravens) bruger en talentfuld safety til at blitze og forvirre
coverage, og give mange flere defensive muligheder i 3-4-formation. Men siden
der er fire linebackers og fire defensive backs, kan den fjerde rusher komme
fra alle otte defensive positioner. Dette er designet til at forvirre
quarterbackens pre-snap defensive læsning.
En ulempe ved dette 3-4 forsvar er, at uden den fjerde
lineman til at stå op mod offensive blockers og lukke løbeåbningerne, både den
defensive lineman og linebackers kan blive overvældede af blocking systemer i
løbespil. For at være effektiv, behøver 3-4 forsvar linebackers deres defensive
linje til at beskæftige mindst fire offensive linemen, og forhindre dem i at
lave tackles. 3-4 forsvar linebackers er nød til at være meget atletiske og
stærke nok til at stå imod blokeringer fra fullbacken, tight ends eller
offensive linemen, og nå frem og få tacklet running backen.
Secondary
Et 3-4 forsvar bruger generelt fire defensive backs. To af
disse er safeties, og de to andre er cornerbacks. En cornerbacks ansvar
varierer alt efter hvilket coverage der bliver brugt. Coverage betyder simpelt
hvordan forsvaret vil dække op overfor et kast. Cornerbacks vil primært
opstille sig 3 til 5 yards fra line of scrimmage, og generelt prøve at lave et
”Jam” eller forstyrre receiverens rute indenfor de første 5 yards. En
cornerback vil få to muligheder for at dække op overfor et kast: zone og
mand-til-mand. I zone coverage er cornerbacken ansvarlig for et område på
banen. I dette tilfælde skal cornerbacken altid blive tilbage og dække sin
mand, men samtidig blive inden for sin zone, mellem sidelinjen og den modsatte
spiller. Zone er et mere afslappet system som giver en mere årvågen defensiv
secondary, mens den ikke har tæt opdækning. På denne måde er cornerbacken
ansvarlig for at ingen modspiller bliver fri i hans zone, eller får lov til at
løbe dybt i fri position hvis der ikke er hjælp fra en safety. I mand-til-mand
coverage er cornerbacken derimod enerådigt ansvarlig for at dække receiveren
overfor ham.
Den fri safety er ansvarlig for at læse offensivens spil og
dække mod lange kast. Afhængig af defensivens spil kan han også være nødsaget
til at lave run support. Han er opstillet 10 til 15 yards bag line of
scrimmage, overfor centeren på banen. Han er den sidste linje i defensiven mod
running backs og receivers som kommer forbi linebackers og cornerbacks. Han er
nød til at være hurtig og smart, i stand til at lave effektive tacklinger og
samtidig være god til at læse spillet og advare sine medspillere om det.
Den strong safety er ofte større end free safety, og er
placeret tættere ved line of scrimmage. Han er ofte en integreret del af
forsvaret mod løb, men er også ansvarlig for at dække op overfor kastespil,
især kast til tight ends.
4-3
4-3 forsvaret er formentlig det mest benyttede i amerikansk
fodbold, og især i NFL. Det involverer fire defensive linemen, tre linebackers
og fire defensive backs. Forsvaret bliver brugt meget på grund af dets balance
og evne til både at stoppe løb og kast, samtidig med at man også kan bruge
mindre spillere i den defensive linje.
Det originale 4-3 forsvar opstillede defensive tackles
overfor offensive guards og defensive ends overfor offensive tackles, med
middle linebacker i en linje overfor centeren og de to andre linebackers på
ydersiden af de to defensive ends. Hvert hold har dog i dag sine egne
variationer.
Defensive tackles
Der er to defensive tackles i et 4-3 system. Den første
tackle kaldes nose tackle/guard. Nose tackle er ofte en smule større og
stærkere og spiller et one technique, hvilket betyder at han står opstillet
overfor venstre eller højre skulder af centeren, afhængig af hvilken vej
spillet skal gå. Nose tacklens primære opgave er at stoppe løb og stå op mod et
dobbelt team (hvilket bliver blokeret af to offensive linemen), og således
frigøre linebackeren til at lave et spil. Den anden defensive tackle (også kaldet
three tech) er ofte en smule mindre og hurtigere end nose tacklen. Han spiller
et three technique, hvilket betyder at han står opstillet overfor venstre eller
højre skulder af strongside guard. Opgaven for denne tackle er: forhindre løb,
holde quards væk fra linebackerne og rush quarterbacken på kastespil.
Defensive ends
Defensive ends primære rolle i et 4-3 forsvar er, at nå ind
til quarterbacken og skabe et pres. Defensive ends i et 4-3 forsvar er som regel
de mindste i den defensive linje, på grund af deres hurtighed frem for styrke.
De skal dog stadig være stærke nok til at kæmpe sig forbi offensive tackles,
men også være hurtige nok til at jagte running backen når denne løber på
ydersiden. Defensive ends spiller som regel et one technique, dog vil de i
visse situationer være nødsaget til at spille et two technique hvis en tight
end bliver kaldt ind for at blokere på et løb.
Middle linebacker
Der er kun én MLB i et 4-3 system, derfor kaldes det en
middle linebacker (også kaldet Mike linebacker). Han fungerer som quarterback
for forsvaret og er ofte den defensive leder. En MLB ansvar er at stoppe løb,
dog vil han ofte trække tilbage i en zone coverage. På grund af dette, er MLB
ofte den største og stærkeste af alle linebackers.
Outside
Ligesom i et 3-4 forsvar er der to OLB i et 4-3 forsvar.
Disse backs er betegnet som Strongside-linebacker og Weakside-linebacker.
Strongside-linebackeren står ofte i den side hvor offensivens tight end er
opstillet, og er mange gange med til at blitze mod offense. Han skal dog også
være med til at dække op for løb og vil som regel have ansvaret for at dække
modstanderens tight end eller en receiver i backfield. Weakside-linebackeren
vil generelt stå på den anden side end hvor modstanderens tight end er
opstillet, og har derved mere frihed end Strongside-linebackeren.
Weakside-linebackeren skal ofte blitze på offense eller dække op for screens.
Secondary[redigér | redigér wikikode]
Secondarys rolle i et 4-3 forsvar er i stor grad identisk
med dets rolle i et 3-4 forsvar.
4-4
4-4 forsvaret er baseret omkring hurtighed, adræthed og
intelligens i stedet for at læne sig op af størrelse og styrke som mange andre
forsvar gør. Alsidighed er en nøgle i systemet idet hver spiller kan have
forskellige opgaver fra spil til spil. Det er et aggressivt og angribende
forsvar fyldt med double, triple og multiple blitz packages som let kan blive
skjult. Topprioriteten for et 4-4 forsvar er at stoppe løb, og med otte mand i
”the box” på hvert snap, giver det rigtig gode muligheder for netop dette. På
samme måde er det også svært at finde ud af for offensiven hvor presset vil
komme fra når forsvaret blitzer, idet der er hele otte mand i boxen. Den sidste
fordel ved 4-4-formationen er, at det nemt kan justeres i forhold til
offensiven. 4-4-formation kan hurtigt og nemt skifte over til en nickel eller
dime-formation.
Den store ulempe ved en 4-4-formation er, at den er
forholdsvis nem at lave big plays på, både på løbe – og kastespil. Skiftende
retninger med hurtig acceleration er mest succesfulde over for et 4-4 forsvar.
Hvis offense kan komme igennem linjen af linebackers, vil de højst sandsynligt
have én, måske to spillere over for sig i secondary, og afhængig af deres
coverage opgave, vil de måske ikke engang være i nærheden til at lave en
tackling alligevel. Den anden måde forsvaret er sårbare er ved lange kast.
Cornerbacken er ofte ladt alene uden hjælp fra safeties, enten i en
mand-til-mand coverage eller 3 deep zone. Hvis en hurtig receiver kommer forbi
denne forsvarer, er der som regel intet mellem ham og end zone. Håbet for
formationen er dog så, at quarterbacken ikke når at kaste til receiveren eller
har mulighed for det fordi han bliver presset hårdt eller sacked.
Defensive tackles
Imens størrelse uden tvivl er en fordel for en tackle i et
4-4 forsvar, er hurtighed og adræthed knap så vigtigt. Det er meget vigtigt for
defensive tackles at de holder stand i deres område. De må ikke tillade den
offensive lineman at snyde dem og komme forbi. Igen, er størrelse godt og
hjælpsomt, men en mindre tackle kan også være effektiv hvis han har en god
teknik. I et 4-4 forsvar vil en defensive tackle som regel stå opstillet ved B
åbningen i en three technique (overfor hovedet på guarden). Afhængig af
spillet, vil defensive tackle enten få besked på bryde igennem line of
scrimmage, eller holde stand i sit område og prøve både at tage den offensive
guard og tackle.
Defensive ends
Defensive ends primære rolle i et 4-4 forsvar er, at nå ind
til quarterbacken så hurtigt som muligt. De skal være stærke nok til at kæmpe
sig forbi de offensive tackles, men samtidig skal de også være atletiske så de
kan nå tilbage i pass coverage som linebackers hvis det bliver nødvendigt.
Defensive ends skal gøre alt for at nå ind til quarterbacken, og på løbespil
skal de bevæge sig horisontalt ved line of scrimmage, men samtidig passe på
cutbacks fra running backen.
Inside linebackers
Der er to inside linebackers i et 4-4 forsvar, også kaldet
Mike og Buck linebackers. Begge to er inside linebackers, men Buck vil placere
sig på strong side mens Mike vil placere sig på weak side. Det er vigtigt at de
er aggressive og samtidig har en næse for spillet. Som i mange andre forsvar
fungerer Mike som forsvarets quarterback og er ofte den defensive leder. Det
primære ansvar for de to inside linebackers er at stoppe angrebets løbespil.
Buck vil være mere aktiv i pass coverage end Mike. På grund af dette bliver
Buck nød til at være atletisk nok til at fungere som en slags SS. Outside
linebackers
Ligesom der er to inside linebackers er der også to outside
linebackers. Disse to linebackers kaldes Sam og Rover. Sam står som regel
opstillet på strongside, mens Rover står opstillet på weak side. Sam blitzer
mange gange på offense, men skal også dække mod løb og holde øje med tight end
eller en receiver i backfield. Rover står som sagt på weak side, men flyttes
tit rundt for at justere formationen i forhold til offense. Rover er muligvis
den mest alsidige spiller i et 4-4 forsvar. Afhængig af spillet kan Rover’s
opgave udelukkende være at nå ind til quarterbacken eller gå i pass coverage. I
en blitzing situation, vil Rover være den som i fleste tilfælde når ind til
quarterbacken. Rover position kan spilles af forskellige atletiske personer
lige fra en inside linebacker til en strong safety (SS).
Secondary
Cornerbacks er ofte alene i en mand-til-mand opdækning eller
i en deep pass coverage, og de er nødsaget til at udvise exceptionel hurtighed
og forståelse for spillet. De skal kunne læse spillet og være i stand til at
stå de rigtige steder i zone coverage. Cornerbacks vil primært stå opstillet 3
til 5 yards fra line of scrimmage, men vil sjældent lave et ”jam” på grund af
risikoen for et big play. Hvis cornerbacken laver et ”jam” og receiveren kommer
forbi ham, er der store muligheder for et big play på offense. Selvfølgelig
hjælper det hvis man har cornerbacks som kan hjælpe med run support, men deres
primære opgave er at lukke ned for den receiver de skal opdække. Safetien i et
4-4 forsvar skal være en af holdets bedste atleter. Han skal være hurtig nok
til at spille coverage og stærk nok til at hjælpe på løbespil. Han skal være
intelligent og god til at læse spillet, så han kan stille sig i den rigtige
position og lave et big play. Safetien vil oftest have ansvaret for at dække
dybt ned af banen, men han kan dog også benyttes i blitzing-systemer.
5-2
Et 5-2 forsvar er et forsvar med fem linemen og to
linebackers. Den ene defensive lineman stiller næsten altid op på strong side,
mens en af backside linebackers står opstillet overfor den yderste offensive
line spillers yderste skulder.
Fordi den ekstra defensive lineman giver en stærk defensiv
mod løbespil, er det mere populært i ligaer der favoriserer løbespillet. Det
bruges ofte i middle school og little league, men også i forskellige
variationer i NFL og college.
Fordelen ved et 5-2 forsvar er at det tilføjer størrelse til
din defensive linje, idet en linebacker bliver erstattet med en lineman. Dette
hjælper når du vil beskytte dig mod short-yardage passing og løb på indersiden.
Ulempen ligger i pass coverage – de fleste 5-2 hold vil rushe med alle fem
defensive linemen, og derved efterlade kun seks pass defenders. I nogle
situationer vil holdet droppe en lineman på rush og i stedet sende ham i
coverage. Dette sker dog primært hvis forsvaret læser offensiven inden et
kastespil.
3-3-5
3-3-5 forsvaret, også kaldet ”Mustang” består typisk af tre
defensive linemen, tre linebackers og fem defensive backs: en free safety, to
cornerbacks ved line of scrimmage og to safeties der bevæger sig rundt i
backfield. De to safeties som holder øje med receivere og tight ends skal være
hurtige og gode til at tackle, især uden for ”the box”.
5-2-4
5-2-4 forsvaret er en variation af 46 defense og 3-3-5, ofte
kaldet ”Bear Down”. Formationen tager plads fra ydersiden og ind. En linebacker
og en safety dækker på ydersiden, tackles opstilles i en C åbning, de skal
begge blokere mod de to modstandere overfor dem på line of scrimmage. Afhængig
af offensivens spil (inderside eller yderside) bestemmer forsvarerens rolle: hvis
den yderste mand bliver blokeret sker der et outside containment og defensive
end bevæger sig ned af linjen. Hvis den yderste mand kommer fri bevæger han sig
ned af linjen, og defensive end skal prøve på at skaffe outside containment.
Dette skaber to outside contain guys og tre inside players ned af linjen ved
line of scrimmage.
Nickel
Nickel forsvaret blev gjort populært af Miami Dolphins i
1970’erne og bliver nu flittigt brugt på åbenlyse kastespil eller på et offense
der tit bruger fire receivers i deres formation. Defense har fem defensive
backs og normalt fire defensive linemen og to linebackers. Et line-up med
defensive linemen og tre linebackers bliver også brugt, men dette kaldes ofte
3-3-5 i stedet. 4-2 versionen af nickel er også meget populær fordi den ikke
benytter en mindre ”run-stopping ability”.
Nogle hold favoriserer kast frem for løb. Hvis et hold har
en god quarterback og tre rigtig dygtige receivere, ville det være tåbeligt at
beholde en af receiverne på bænken, fordi traditionelle formationer inkluderer
en fullback. Sådanne hold vil ofte udskifte deres fullback med en tredje
receiver, også kaldet slot receiver. Dette sker især tit når der er brug for en
pass completion, især på en 3rd and long situation.
Når en hurtig receiver bliver sat ind i stedet for en
fullback, skaber det et mismatch på defense. Man kunne selvfølgelig forvente at
weak side linebackeren kunne dække den tredje receiver, men der er kun en lille
chance for at det ville lykkes. En typisk linebacker i NFL vejer omkring 245
pund (110 kg.) og er trænet til at levere big hits, hvorimod den tredje
receiver formentlig vil veje omkring 185 pund (85 kg.) og som derfor er
noget hurtigere. En receiver burde altså nemt være i stand til at løbe fra
linebackeren og gribe et kast for en første down, så defense vil derfor i de fleste
situationer udskifte weakside linebackeren og i stedet sætte en tredje
cornerback ind.
Defense har nu tre cornerbacks og to safeties på banen, en
total på fem defensive backs. Siden der netop er fem backs kaldes det en
nickel-formation. Hvis defense står overfor et kasteglad offense, er det
sandsynligt at de vil starte kampen i deres nickel-formation og sjældent gå i
base-formation.
Dime
Dime formationen bliver oftest brugt på åbenlyse kastespil.
Formationen består oftest af seks defensive backs, og har enten fire defense
linemen og en linebacker, eller tre defensive linemen og to linebackers. Det er
meget sårbart overfor løbespil, og 4-1-formationen er især sårbar overfor
draws, men de fleste gange formationen benyttes er hvis det ikke koster at
offense løber langt, idet de skal have mange yards for en første down, eller
tiden er ved at løbe ud.
Dime formationen adskiller sig fra nickel på den måde, at
der bliver tilføjet endnu en defensive back til secondary. Den sjette defensive
back kaldes en ”Dime back” (DB). Forsvaret får sit navn fordi en dime er to
nickels.
Der er mange running backs i NFL som er ligeså gode til at
gribe bolden som de er til at løbe den. I åbenlyse kastespil vil mange hold
sætte deres running back i motion eller bruge ham som en fjerde receiver. Hvis
et hold har fire dygtige wide receivers vil de endda i sjældne tilfælde
udskifte deres running back og sætte den fjerde receiver på banen i stedet.
Endnu engang har man en situation, hvor en hurtig receiver bliver dækket op af
en langsommere linebacker. Dette er igen et åbenlyst mismatch, og forsvaret er
i problemer. Forsvaret vil derfor udskifte en linebacker og i stedet sætte en
fjerde cornerback på banen. Der er nu seks defensive backs på banen. Ligesom at
fem defensive backs kaldes en nickel, kaldes seks defensive backs for en dime.
Prevent
Prevent forsvaret bruges næsten udelukkende til at stoppe
meget lange kast. Den bliver brugt på åbenlyse kastespil, som for eksempel en 3rd
and very long situation, eller for at forhindre en scoring i de sidste minutter
af kampen. Ellers bliver Prevent næsten aldrig brugt. Forsvaret bytter
størrelse og styrke for hurtighed, og prøver at sørge for at ingen receiver
slipper fri af sin markering. Et prevent forsvar bakker sin deep coverage så
meget op, at den i visse situationer vil give mulighed for long yardage spil
til offensiven, men gør muligheden for at score touchdown på et enkelt spil
meget svær.
Quarter defense har tre defensive linemen, en linebacker og
hele syv defensive backs. Quarter forsvaret får sit navn af den næste
amerikanske mønt efter nickel og dime.
Half dollar defenses – med otte defensive backs – er meget
sjældne og bruges ofte til at forhindre et Hail Mary pass (et langt kast mod
flere receivere i et område nær end zone). Professionelle hold har måske ikke
altid nok defensive backs på holdet til at køre en Quarter eller Half
Dollar-formation, så wide receivers bliver i visse tilfælde sat ind i stedet,
især i slutningen af kampen hvor receivernes hurtighed kan komme til gode for
defense.
Quarter eller quarters kan også bruges til at beskrive en
type af zone pass coverage, i hvilken fire defensive backs deler backfield ind
i fire vertikale quarters for zone coverage. Denne coverage kombineres ofte med
en 3-4 eller 4-3-formation, og bruges til at fjerne dybe ruter, og samtidig
kunne benytte pass rush og run coverage.
Prevent forsvaret bruges sjældent i efterfølgende downs,
eller med længere tid tilbage af kampen, idet offense sagtens ville kunne nå at
føre bolden langt nok ned af banen til scoring.
I fjerde quarter med fem minutter igen og en føring på
mindst sytten point, er det normalt at et forsvar går i Prevent. Idéen med
dette er, at det andet hold skal bruge det meste af tiden. Tiden stoppes når
spilleren med bolden træder out of bounds, så det vigtigste mål for defense er
at holde boldholderen in bounds når han bliver tacklet. Den eneste fare for
defense er hvis de giver offense mulighed for at lave et big play, for eksempel
25 yards eller mere på et løb eller kast. Det betyder ikke noget for defense om
offense laver mange små spil på fire til otte yards hver gang, så længe at
tiden hele tiden kører og til sidst rinder ud.
I dette tilfælde vil defense gå tilbage i en såkaldt soft
zone. De vil højst sandsynligt spille med en nickel, dime eller
quarter-formation. En soft zone betyder at alle safeties og cornerbacks står
placeret fem til ti yards længere nede af banen. Den fri safety vil mange gange
stå helt op til tyve yards længere nede. Der vil ikke blive brugt noget
”jamming” på receiverne ved linjen. Zone betyder at hver defensive back er
ansvarlig for et område i backfield, så de hele tiden holder øje med
quarterbacken, i stedet for at holde øjnene på en receiver, og måske blive
snydt eller passeret på et kastespil. Det er meget let for offense at lave
korte kast på et sådant defense, fremskaffe fire til otte yards på hvert spil,
men det er næsten umuligt at lave et spil på tyve yards eller mere mod et
sådant forsvar.
”The bend-no-break-nature” af prevent forsvaret giver
offensiven mange nemme, små spil men ingen store, så defense kan gøre kampen
uinteressant for tilskuerne. Nogle trænere undgår dog at benytte prevent og
bruger i stedet samme forsvarssystem, også selvom de måske skal forsvare en
lille føring med kort tid tilbage. Dette indebærer selvfølgelig en risiko. Hvis
det ene hold derimod fører stort med kort tid tilbage, er prevent forsvaret
næsten sikker på at give en sejr.
Eight in the box
Området fyldt med defensive linemen og linebackers bliver
ofte kaldt ”the box”. The box er oftest tre til fem yards i dybde og spænder
den offensive linje i bredde. Normalt bruger man syv mand i boxen, men i nogle
formationer sætter man en ottende mand ind for at yde ekstra run support. Dette
gælder især når man møder en smashmouth-orienteret offensiv eller på
short-yardage situationer. Den mest benytte eight in the box-formation i NFL er
hvor strong safety bevæger sig fra sin position ti til femten yards nede af
banen og ind i ”the box” lige inden snappet. Fra denne position kan han yde en
effektiv run support, ”jamme” wide receivers og tight ends, blitze
quarterbacken eller yde en pass coverage. På grund af de fremragende atletiske
spillere i NFL, er det ikke unormalt at man i ”the box” yder deep pass coverage
efter snappet, hvori man altså viser et Cover 1 forsvar overfor quarterbacken
før snappet, og derefter skifter det til et Cover 2 eller 3 på få sekunder.
46/Bear
46/Bear er en variation af eight in the box, i NFL kaldes
det ”The Bear” eller ”Bear defense”. Det er designet til at ligge pres på
quarterbacken ved at opstille defense med tre defensive linemen dækkende center
og guards og den fjerde lineman opstillet enten på ydersiden af tight end eller
tacklen på weak side. Linebackers og strong safety er opstillet bag den
defensive linje, for på samme måde at ligge pres på quarterbacken.
Nøglen i 46 defense er at begge outside linebackers står i
samme side af formationen. Linebackers er opstillet bag den defensive linje, to
eller tre yards fra line of scrimmage. Den primære taktik er at rushe fem til
otte spillere på hvert play, enten for at nå ind til quarterbacken eller
forstyrre løbespil. Formationen var meget populær i 1980’erne i NFL, idet den
var effektiv mod offensivens løbespil, og derfor tvang dem til at kaste.
Kastespillet var meget svært for offensiven i 80’erne, idet de fleste spil var
bygget op omkring play action pass. Mange NFL hold nu til dags bruger 46 defense
som en ekstra package til deres base-formation. Baltimore Ravens er blandt
andet kendt for at bruge 46 defense med stor succes, takket være defensiv
koordinator Rex Ryan (søn af Buddy Ryan, som introducerede spillet som defensiv
koordinator i Chicago Bears).
46 defense er dog sårbart overfor kastespil, især hurtige og
timede kast, som dem i et West Coast Offense. Dette kom især til syne i sæsonen
1985, hvor Bears kun tabte til Miami Dolphins med Dan Marino som quarterback,
som især benyttede sig af hurtige timede kast.[1]
Cover 1
Cover 1 forsvaret bruger kun én dyb forsvarsspiller, som
regel en safety. Mange coverages i en Cover 1-formation er mand-til-mand med
hver linebacker og defensive back som opdækker af en specifik spiller. Med kun
én dyb safety kan man bruge den anden til at blitze quarterbacken eller hjælpe
med mand-til-mand pass coverage.
Cover 1 systemer er som regel meget aggressive, og benytter
sig meget af at give quarterbacken så kort tid som muligt til at tage en
beslutning, mens man nedbryder offensivens pocket. Dette er den store fordel i
Cover 1 systemer – evnen til at blitze fra forskellige pre-snap-formationer
imens man går ind i et kompleks mand-til-mand coverage system før snappet. For
eksempel må en safety godt blitze, mens en cornerback er låst i en
mand-til-mand coverage med en wide receiver. Hvis cornerbacken blitzer
quarterbacken skal safetien rotere ud i et mand-til-mand coverage overfor wide
receiveren lige inden snappet.
Den største svaghed ved et Cover 1 forsvar er den enlige
dybe forsvarsspiller i backfield, som skal dække et stort område og støde til
og hjælpe i alle tænkelige deep-pass situationer. Offensiven kan angribe Cover
1 forsvaret ved at sende to wide receivers dybt i banen, bakket op med at
quarterbacken har nok tid i ”lommen” til at vente på at en receiver bliver fri.
Den dybe safety må beslutte sig for hvilken receiver han vil støde til mod, hvoraf
den ene altså bliver fri.
I secondary er der også en svaghed: brugen af mand-til-mand
coverage åbner for yards efter bolden er grebet. Mand-til-mand coverage bliver
angrebet på forskellige måder af offensiver, blandt andet ved at låse deres
bedste atleter fast på forsvarsspillerne ved at give dem bolden hurtigt før
forsvareren kan reagere, eller designe spil som efterlader tomme områder i
backfield, som en receiver så kan søge hen i.
Cover 2
I et traditionelt Cover 2 system har de to safeties et
ansvar dybt i banen, hvor de hver skal dække halvdelen af banen. Cover 2 kan
blive brugt i alle formationer med en syvmands defensiv front som fødteks. en 3-4
eller 4-3. Der findes variationer af spillet, for eksempel Cover 2 Man, som
betyder at de to safeties har et ansvar dybt i banen, mens cornerbacks og
linebackers følger deres offensive markering i et mand-til-mand coverage. Cover
2 kan også blive parret med andre zone systemer: Cover 2 Zone betyder, at der
er to safeties med et ansvar dybt i banen, men at cornerbacks og linebackers nu
dropper tilbage til en specifik zone coverage, hvor de forsvarer mod kast.
Hold som bruger Cover 2 forsvar benytter sig ofte af filosofien:
”Bend-but-don’t-break”, idet de foretrækker at holde de offensive receivere
foran dem til short-yardage, frem for at de løber bagom i dybe pass routes.
Dette står i skarp kontrast til den aggresive Cover 1 stil, som efterlader
offensivens receivere i mand-til-mand coverage med kun en enkelt dyb safety på
defense. Ved at dele den dybe backfield mellem to spillere, kan defense
minimere mængden af long-yardage kast drastisk.
Den største svaghed ved Cover 2 er, at der bliver et åbent
område i midten af banen mellem de to safeties. Safeties forsøger at sprede sig
for at kunne støtte op omkring hurtige receivers ved sidelinjen, og dette
efterlader et hul på midten. Ved at sende en receiver (som regel en tight end)
ind i dette hul, tvinger offense den ene safety til at træffe et valg: blive i
det sårbare hul eller støde ud mod en wide receiver på kanten. Quarterbacken’s
opgave er så at opfange safetiens beslutning, og bestemme den bedste matchup
(hvilken mismatch er bedst; TE vs. S eller WR vs. CB).
Cover 3
Cover 3 henviser til tre dybe forsvarsspillere, hver
dækkende en tredjedel af den dybe backfield. Cover 3 systemer bruges for det
meste til at forsvare sig mod kastespil, hovedsageligt dem som kommer dybt i
midten af banen. Ulig Cover 2 systemer – der kreerer et naturligt hul mellem de
to safeties – gør Cover 3’s ekstra dybe forsvarsspiller det muligt at dække
midterområdet effektivt.
Det mest brugte Cover 3 system benytter sig af to
cornerbacks og en safety. Inden snappet bevæger de to cornerbacks sig ind i
deres zone for at dække mod dybe kast. Den ene safety bevæger sig mod midten af
banen. Den anden safety er fri til at bevæge sig rundt i backfield, yde pass
coverage eller blitze på offense.
En af de største fordele ved et Cover 3 coverage system er,
dets evne til nemt at kunne flytte strong safety frem i boxen, uden at skulle
ændre på coverage før snappet. Det er muligt for defense både at bruge
mand-til-mand coverage og zone coverage ud af en otte mand stor defensiv front,
i modsætning til Cover 2 som kun tillader mand-til-mand coverage med en otte
mands front.
Cover 3 systemer er succesfulde overfor korte timede kast på
ydersiden, på grund af de to cornerbacks trækker tilbage. Dette ligger dog pres
på outside linebackers, idet de skal ind falde tilbage i deres zone hurtigt. En
anden ulempe ved Cover 3 systemer er, at de er relativt nemme at læse for
modstanderens quarterback. På grund af dette vil defense ofte lave variationer
eller coverage ændringer før snappet for at forvirre quarterbacken.
Cover 4
Cover 4 henviser til fire dybe forsvarsspillere, hver
dækkende en fjerdedel af den dybe backfield. Cover 4 systemer bruges for det
meste til at dække mod lange kast. Systemerne minder meget om et Prevent
defense.
Det mest normale Cover 4 system involverer to cornerbacks og
to safeties. Inden snappet trækker de to cornerbacks tilbage for at dække deres
zone. Det samme gør de to safeties.
Ligesom mange andre coverage systemer, parres Cover 4 med
både mand-til-mand coverage og zone coverage i dets mest basale form. Den
største svaghed ved et Cover 4 er de tilbagetrækkende defensive backs. Siden de
defensive backs går i dybden, kan korte pass routes lykkes i stor grad for
offense. Det bliver sværere at lave et stort spil på kast, men de korte kast
vil være nemmere at lykkes med.
Cover 0
Cover 0 henviser til hundrede procent mand-til-mand coverage
uden nogen dyb forsvarsspiller. På samme måde som Cover 1, har Cover 0 de samme
styrker og svagheder, især fordi en ekstra rusher bliver indsat på bekostning
af en deep pass coverage hjælper. Dette efterlader hver pass defender alene med
en mand i et forholdsvis stort område. Der er derfor gode muligheder for både
at benytte sig af mellemlange og lange kast.
Tampa 2
Tampa 2 forsvaret består typisk af fire defensive linemen,
tre linebackers og fire defensive backs (to cornerbacks og to safeties).
Systemet er kendt for den enkelhed, hurtighed og aggressive mentalitet fra dets
spillere. Selvom det mangler den kompleksitet som andre forsvarssystemer har,
er dens succes i høj grad afhængig af spillernes attitude og fortrinlig ”team
speed”. Tampa 2 hold er kendt som ”group-tackles” og benyttes meget når
offensiven løber bolden. Det afhænger også af, at man har en secondary som kan
levere hårde hits og fremskaffe turnovers.