Boghvede

Ud fra navnet skulle man tro, at boghvede var nært beslægtet med hvede, men det er faktisk slet ikke en kornsort. Boghvede er derimod en græsart, der er i familie med rabarber og gåsefod. Den har små hvide eller rød hvide blomster, og det er den trekantede frugt af denne blomst - en frugt med en nøddeagtig og let sødlig smag - der bliver malet til mel.
Boghveden stammer sandsynligvis fra Central- eller Nordøstasien, hvor den vokser vildt. Den har været dyrket i det meste af Europa bortset fra Nordeuropa og Norden. Boghvedemel er temmelig mørkt, fordi man ikke fjerner den mørke frøskal, før man maler boghveden. Boghvedemel kan bruges alene eller sammen med hvedemel i bagværk og andre 'melretter'. De små, tykke russiske pandekager, blinier, er et godt eksempel på lækkert bagværk med boghvedemel (se opskrifter).
Da boghvede ikke indeholder gluten, der er medvirkende til, at brødet hæver, vil brød bagt alene med boghvedemel aldrig blive let og luftigt.
Til gengæld kan boghvedemel opsuge en stor mængde væske, og hvis man blander det med hvedemel, giver det et fugtigt brød med en god, sødlig smag.

(af hollandsk boeke "bøgetræ" og weite "hvede", boghvedefrø kan minde om bøgens frø), Fagopyrum esculentum. Kornsort indført til Europa i 300-tallet, formodentligt fra Asien af araberne. Boghvede bruges bl.a. til grød, pandekager, nudler og blinis.