kalifdynasti, der nedstammede fra Muhameds farbroder Abbas og herskede i Bagdad 750-1258. Erobrede kalifatet fra Omajjaderne 750, men fik ikke magt over N-Afrika og Spanien. Abbasiderne orienterede sig mere østover, flyttede residensen fra Damaskus til Bagdad og anvendte gerne persiske embedsmænd. Efter en storhedstid (bl.a. Harun al-Rashid) indtil 833 begyndte de at miste magt til generalerne, oftest tyrker. 945-1055 var der adskillige uafhængige småriger; derpå overtog seldsjukkerne den verdslige magt, men styrkede kaliffens religiøse magt. 1258 blev Bagdad-kalifatet knust af mongolerne. Mamelukkerne i Ægypten udråbte en lidt tvivl som Abbaside-ætling til kalif; hans efterkommere måtte 1517 aflevere titlen til Selim 1.
En prægtig, dekoreret skål fra 10. årh. London, British Museum.
2. Emaljeret kande fra 9. årh. Museet i Damaskus.
Ibn Tulun-moskeen i Cairo er opført 876-79 af Ahmed ibn Tulun, som frigjorde Ægypten og Syrien fra Abbasidernes overherredømme.