andagt: (Ordet andagt kommer af tysk Andacht, af andenken, 'at tænke på'): en kort gudstjeneste; en stille bøn: følelse af glæde og taknemmelighed.
andagt, opmærksom åbenhed over for en religiøs virkelighed. Denne virkelighed kan forstås som en indre erfaring - som i mystikken - eller som noget ydre (fx ordet hos Luther), eller det kan være en religiøs naturoplevelse som i rationalismen. I snæver forstand betyder andagt en personlig fromhedsøvelse, hvor bønnen indtager en central plads; ordet bruges også om en kort gudstjeneste, fx morgen- eller aftenandagt.
I videre forstand kan begrebet bruges filosofisk om en meditativ tænkning, hvor der "tænkes med hjertet", og hvor man bliver grebet af og ét med det, man tænker på.
........................................................................................................................