Logo

MENNESKE IV - FORDØJELSE

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

MENNESKE IV - FORDØJELSE

 

Tyggeapparatet: Hver kæbehalvdel har to fortænder (a), en hjørnetand (b), to små kindtænder (c) og tre store kindtænder (d).

 

MENNESKE IV - FORDØJELSE

 

Fødens bearbejdning (ovenfor) begynder allerede i mundhulen. Spyt fra spytkirtlerne gør ikke bare føden mere letflydende, men nedbryder også med enzymet amylase stivelse til simplere sukkerarter. Tygningen har også stor betydning, idet føden findeles.

 

MENNESKE IV - FORDØJELSE

Fordøjelsesapparatet

 

Den tyggede føde glider ned i mavesækken gennem spiserøret, et ca. 30 cm langt rør omgivet af glat muskulatur.

I mavesækken som rummer op til 1½ l påvirkes føden af mavesaft. Denne indeholder bl.a. enzymet pepsin som nedbryder proteinstoffer. Det sker bedst i surt miljø, og mavesaften indeholder derfor saltsyre. Føden bliver halvtflydende og slippes af den nedre mavemund portionsvis ind i tolvfingertarmen. Her blandes føden med leverens galde, som findeler fedtet, og med bugspytkirtlens sekret, bugspyttet. Sekretet indeholder både enzymer, som kan angribe det findelte fedt, og enzymer, som påvirker kulhydrater og fortsætter nedbrydningen af proteinet. Bugspyttet er basisk og neutraliserer det sure mavesækindhold som nu er vællinglignende og brunfarvet af galdefarvestoffer.

 

Når blandingen når den 2-4 m lange tyndtarm er fødestofferne for en stor del nedbrudt til deres grundbestanddele, som optages gennem tarmvæggen (nedenfor).

Blandingen kommer ind i den 1-2 m lange tyktarm og består nu for 80% vedkommende af vand som kroppen for størstedelen får tilbage gennem tarmvæggen.

Hele passagen ned til endetarmen tager omtrent 12 timer.

 

Mavesækken og tarmenes slimhinder er kraftigt foldede, hvilket øger kontaktfladen.

 

MENNESKE IV - FORDØJELSE

Leveren

Det næringsholdige blod fra tarmen føres via portåren til leveren. Levercellerne er legemets »kemiske fabrik« og kan dels oplagre næringsstoffer, dels opbygge nye produkter der udnyttes af legemets øvrige celler.

 

Tarmtrævlerne. Tyndtarmens inderside er beklædt med et stort antal små tappe, tarmtrævler. Tappe- ne indeholder fine blodkar, kapillærer (røde på billeder herover og herunder) som optager næringsstoffer til viderebefordring til levere. I tarmtrævlerne findes også lymfekapillærer (grønne) som først og fremmest optager fedtstoffer. Disse tilføres blodet gennem brystgangen (herunder), et stort lymfekar som udmunder i en hulvene.

 

MENNESKE IV - FORDØJELSE

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 793 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her