Selleripersille er en vidunderlig krydderurt, der sælges i små potter. Prøv selleripersillen i sydlandske retter, fx som pynt på en æggemad, drysset over en omelet eller som det grønne drys i en sandwich.
Sellerifrø kommer fra knoldselleri, der, når de har været i blomst, sætter disse frø. Frøene bruges knuste til sellerisalt, men er også velegnede som krydderi i tomatsaucer, til vildtretter, i brød og fx til hjemmelavede kiks.
Sellerisalt kan købes i velassorterede supermarkeder, men er nemme at lave selv:
Blend 1 del sellerifrø med 2 dele havsalt og opbevar saltet i en lufttæt beholder. Anvend saltet til smørrebrød eller i kraftige saucer - og selvfølgelig til en Bloody Mary med en frisk stilk bladselleri!
Man bør unde sig selv altid at have lidt frisk selleri i køleskabet.