(engelsk): rimfrit, femfodet jambevers; stammer fra Italien, hvor dets skaber, digteren Trissino, benyttede det som heroisk versemål i stedet for det græske heksameter. Fik sin rigeste udfoldelse i England efter 1560 i Shakespeares og Miltons værker. Johannes Ewald var den første, der på kontinentet tog blankverset op, i dramaet Balders Død; siden er det brugt af Lessing i dramaet Nathan den Vise og af Oehlenschläger i skuespillet Aladdin.
Et eks. fra Balders Død: Du veedst/der groer/et Træ/som in/tet Øie/Endnu/har seet/i Nat/ tens tau/se Da/le.
.............................................................................................................