Ananassen er almindelig og let at genkende. Den ligner en stor kogle med et smukt mønster på skallen og en flot bladroset i toppen. Når den er moden, skal det være nemt at trække de nederste blade af. Den har en sød, syrlig smag, der kan variere alt efter årstiden. Der findes mange forskellige ananassorter i forskellige størrelser fra meget store til de mindste mini-ananas.
Ananas er utroligt dekorativ på frugtfadet og passer lige godt i salater som i drinks på grund af sin friske smag. Den er også meget velegnet i krydrede, eksotiske retter, både hovedretter og desserter. Da den indeholder bromelain, et enzym, der fremmer fordøjelsen, er den en perfekt frugt til at afslutte måltidet med.
Columbus tog ananassen med sig fra Centralamerika til Europa. Den blevet symbol på gæstfrihed, fordi den på den tid var meget kostbar og sjælden, og man udhuggede ananasfrugter i sten på husenes portaler.