Logo

Ansjos - Engroulis encrosicolus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Sildefiskene er slanke stimefisk med tyn­de skæl, der sidder temmelig løst. I havenes frie vandmasser spiller sildefi­skene en stor rolle som føde for rovfiskene. De udnyttes også ihærdigt af mennesket, og godt en tredjedel af det samlede verdensudbytte af fisk er sildefisk.
Den almindelige sild er nære slægtninge af ansjosen og sardinen, der begge holder af lidt varmere vand, end vi kan tilbyde i gennemsnitssomre, men som dog begge aflægger visitter helt ind i de indre danske farvande med uregelmæssige mel­lemrum.
Det skulle for eksempel slet ikke undre, om de har været på besøg i juli/august i år, hvor vandtemperaturen i vore farvande var høj.
 
Ansjosen er let at kende fra de andre sildefisk på sit iøjnefaldende overbid. Også farveteg­ningen er karakteristisk: på de levende eksem­plarer er ryggen blågrøn, siderne sølvskin­nende, og langs den skarpe grænse mellem de to farver løber et blankt, stålblåt bånd med sort overkant. Desværre falmer farverne noget på døde eksemplarer, men fisken hører blandt de smukkeste af havenes indvånere.
Ansjosen er en lille fyr, som kun bliver 15-­16 cm lang. Den er udbredt fra Sortehavet og Middelhavet til Irland og den sydlige Nord­sø. Herfra kommer småstimer undertiden påbesøg hos os, og ved en enkelt lejlighed er den fanget helt oppe i Stockholms skærgård.
Den fiskes meget i Sydeuropa, og de fleste fangster bliver gjort med drivgarn eller med snurpenot, der udlægges omkring stimen, eventuelt i forbindelse med lyslokning.
 
Det latinske artsnavn encrasicolus betyder "den med galde i hovedet" og hentyder til, ansjosens bitre smag. Som oftest fjernes hoved og indvolde, inden den konserveres til sardeller eller lægges i en krydret lage og står til modning i et halvt års tid eller længere.
Det er yderst sjældent, at vi har ferske sardiner på menuen, og ferske ansjoser så at sige aldrig. Det er dog sket, at vi i ferieboliger i Fran­krig har kastet et par håndfulde miniansjoser i frituregryden. Op på en avis med dem, så oli­en suges væk i en fart. Drysset med godt, fransk havsalt er de små, knasende bæster en herlig "amuse".
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.499 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her