Lakrids er en smag med mange nuancer. Lakridsen bruges meget i det søde køkken, hvor den kan give et sjovt modspil til såvel stærke som milde ingredienser.
Den rå lakrids (engelsk lakrids) med en let røget, lidt jordet og sød tobakslignende smag. Disse lakridsstænger er meget mørke og tætte i smagen, hvorimod lakridsroden er mere parfumeret og har lidt mere bitterhed fra barken. Det stødte lakridspulver kan være ganske sødt. Alle versioner har deres fordele og kan anvendes på utallige måder.
Den stærke tætte lakridssmag fra saften har godt af lidt modspil, gerne fra friske elementer, hvorimod roden er lidt sartere og kan harmonere flot med milde smagsnuancer.
I desserter er det spændende at fremhæve og nuancere lakridssmagen i form af forskellige krydderier, som har anistoner, som fødteks. estragon og kørvel.
Engelsk lakrids i form af stænger og lakridsrødder kan som regel købes på apoteket, hvorimod lakridspulveret kan været sværere at få fat i, men en gros firmaet Condi samt Specialkøbmanden i København forhandler det.