Salatløg har hvid, sølvskinnende skal. De har samme størrelse som almindelige løg, men en mildere smag.
De såkaldte salatløg er friske og milde i smagen og derfor velegnede til at komme i salater, deraf navnet. Salatløg importeres fra Sydeuropa og er store hvide typer løg. De tidlige salatløg sælges gerne med den grønne top. Danmark er nærmest selvforsynende med løg men der importeres dog specielle løgtyper fra Italien og Holland.