Den amerikanske rumsonde Magellan nåede Venus, hvoromkring den cirkulerede i ca. fire år. Den kortlagde 98% af planetens overflade og indsamlede oplysninger om Venus' tyngdefelt.
Den danske teolog og kirkehistoriker Hal Koch døde, 59 år gammel. Hans videnskabelige indsats lå i oldkirkelige emner og navnlig i dansk kirkehistorie. Han var desuden en fremtrædende deltager i den offentlige politiske og kulturelle debat
Den anden verdensjamboree med deltagelse af ca. 5000 spejdere fra 33 lande blev åbnet i Ermelunden ved København.
Den britiske fysiker Henry Moseley døde som soldat under 1. Verdenskrig, 27 år gammel. To år forinden havde han påvist, at et grundstofs væsentligste egenskaber er bestemt ved atomnummeret Z, der angiver antallet af protoner i atomkernen.
Der blev sluttet fred i 2. Balkankrig, idet Bulgarien efter få ugers krig havde bedt om våbenhvile. Bulgarien måtte afstå dele af Makedonien til Serbien, Montenegro og Grækenland samt noget af Dobrogea til Rumænien.
Den brasilianske forfatter Jorge Amado blev født. Amado havde en forkærlighed for de marginale eksistenser, især fra de fattigere befolkningslag præget af de afrikanske slavers kultur. Blandt hans romaner er Kakao og Det store baghold. Amado døde i 2001.
Den østrigske komponist Michael Haydn døde. Han var bror til Joseph Haydn og skrev en række symfonier og en del anden orkester- og kammermusik, men han har især vundet anerkendelse for sin kirkemusik.
De parisiske sansculotter stormede kongepaladset Tuilerierne, og kong Ludvig 16. blev afsat. Nationalkonventet henrettede kongen i 1793 og senere på året dronning Marie Antoinette.