Jordbærret har været kendt i så mange år, at de lærde er uenige om, præcis hvornår i Oldtiden, de første jordbær blev plukket og spist. Men vi ved, det ikke var det dyrkede bær, som vi kender i dag, men derimod de vilde små skovjordbær. De voksede flittigt mange steder i Europa, men som med mange andre af vor tids populære fødevarer var jordbærrene først kendt som lægemiddel. De blev anvendt mod åndedrætsbesvær eller voldsom rødme på huden. Patienterne må have været glade, for jordbær blev hurtigt en populær spise.
Der fandtes også jordbær, der ikke var røde, men derimod grønne med små røde pletter. De skulle have vokset i det nordlige Asien og nogle få steder i Europa. Hvide jordbær var almindelige på Hawaii og skulle stadig vokse der, og fra Chile var gule jordbær særdeles kendte. Det var det gule bær, der omkring 1714 blev krydset med et amerikansk jordbær, som førte til det dyrkede bær, vi kender i dag. Der foregik derefter et meget omfattende forædlingsarbejde, og i slutningen af 1700-tallet beordrede Ludvig XV sin gartner til at plante alle de sorter, der fandtes i Europa på den tid, og det blev til ikke færre end 300 sorter, siges det.
I dag dyrkes der ikke tilnærmelsesvis så mange forskellige sorter, da mange af disse havde endnu ringere holdbarhed, end det vi nu kender. Men jordbær bør faktisk ikke opbevares for længe. Køb derfor ikke for mange bær ad gangen, for har de først været en tur i køleskabet, forsvinder meget af den dejlige aroma.
Det perfekte jordbær
Naturligvis bliver jordbærrene transporteret i kølebiler ud til forretningerne, og det er skønt at kunne købe bær med hjem hver dag i sæsonen. Men har man ikke en have selv, kan det kun anbefales at finde en gård tæt på og benytte sig af deres tilbud om dørsalg eller måske pluk selv tilbud, mange gange i sæsonen. For jo tættere på avleren bærrene er indkøbt, jo bedre er de. Den allerbedste smagsoplevelse får man, når bærrene er helt nyplukkede og stadig varme af solens stråler.
Når jordbærrene skal rengøres, er det bedst at gå nænsomt frem: Skyl jordbærrene i en balje med rigeligt koldt vand et par gange og fjern derefter den lille stilk med en teske eller en urtekniv. Når først stilken er fjernet, må jordbærrene ikke komme i vand igen.
Mange ting gør sig gældende ved det perfekte jordbær: Balancen mellem sukker og syre og indholdet af aromastoffer skal være i orden. Er der for lidt sol, danner bærrene mere syre, og rigelig sol giver større sukkerindhold. Aromaen afgøres af bærrets plukketidspunkt.
Jordbærsorter
Jordbærsorten spiller naturligvis også en rolle. I de seneste år er der fremkommet mange nye bær, der fx. bedre tåler transport, giver større udbytte og ikke er så påvirkelige over for vejret. Men spørgsmålet er bare, om disse bær er de bedste. Men duft til jordbærrene, inden de lægges i indkøbskurven, for dufter de ikke af noget, så smager de nok heller ikke af søde jordbær!
Her følger en lille oversigt over nogle af de mest almindelige sorter.
Honeyeye: En tidlig sort og et af de mest dyrkede jordbær. Påvirkes meget af vejret, men er der sol og sommer i Danmark, er det et godt og sødt bær. Egner sig til alt, at spise frisk, i marmelade og til desserter.
Zefyr: Er store i begyndelsen af sæsonen, men bliver efterhånden mindre. Smagen er frisk og let syrlig. Kan spises frisk, til desserter og i marmelade.
Korona: God smag med sødme og en fin aroma, men et forholdsvis blødt bær med en ganske kort holdbarhed. Bør spises kort tid efter plukning. Egner sig i øvrigt bedst til syltetøj og marmelade.
Polka: Et middelstort bær med en god smag. Minder i smag om det gamle og meget populære bær Senga Sengana, der næsten ikke dyrkes mere pga. ringe modstandskraft over for gråskimmel. Polka modner omkring 1. juli og egner sig til at spise frisk og i marmelade.
Dania: Betegnes som en sen sort med store bær og en mild og let syrlig smag. Konsistensen er lidt fast, men Dania egner sig til at spises frisk og til desserter.
Pandora: Ligeledes en sen sort med flotte mørkerøde bær og en god jordbærsmag. Er fin at spise frisk, til desserter og i marmelade.
Tæt løb på jordbær
Den danske jordbærsæson begrænser sig oftest til en måneds tid, men jordbær kan sagtens fryses og dermed bringe lidt sommerstemning ind i stuen om vinteren. De frosne bær kan så anvendes til grød, smoothies og iscremer.
I løbet af jordbærsæsonen må der tit og ofte ses stort på diverse kostråd med hensyn til fornuftigt brug af fløde. Jordbær med fløde er simpelthen en af de bedste spiser, der findes. Men jordbær er alsidige og er også fortrinlige i det salte køkken. Friske i salater med spinat, asparges eller artiskok, til fisk og skaldyr, marineret i en god vinaigre, det kan være balsamico, sherry eddike, æble- eller hyldeblomstvinaigre. Eller blendet med krydderurter som estragon eller sar er jordbærrene gode til bøffer på grillen.
Det fortælles, at jordbær med fløde var forbeholdt damerne i 1700-tallet, mens mændene spiste jordbær i vin. Jordbær i vin er godt, også til damer. De kan også krydres med vanilje og mynte eller thailandsk basilikum og - en anelse - chili.
Om sommeren, når der er mange jordbær, er det skønt at starte dagen med et glas jordbær blendet med et par isterninger, en banan og lidt vanilje. Eller til børnene midt på dagen en god gammeldags milk shake tilberedt på vaniljeis og masser af søde jordbær samt ganske lidt mælk. Smag milk shaken til med vanilje. Et sikkert desserthit er marengs med flødeskum og friske jordbær eller som en lille "hapser" til kaffen jordbær dyppet i hvid eller mørk chokolade. Chokoladen kan eventuelt krydres med en anelse chili eller ganske lidt stødt kardemomme.
Tærte med jordbær er også ganske sommerlig: Tilbered en god tærtedej og fyld den bagte tærtebund med en hjemmelavet creme af 2 æg, 2 spsk. sukker, 7 spsk. Maizena majsstivelse, 3 dl mælk og kom af en halv stang vanilje. Pisk alt sammen i en gryde, undtagen vanillen, varm æggemassen igennem, til den tykner, tag gryden afvarmen og tilsæt vanilje. Afkøl cremen, men pisk af og til i den, så den ikke klumper. Smag eventuelt cremen til med lidt likør, lavendel- eller rosensirup. Pynt med flotte røde jordbær. Drys til sidst med frisk lavendel eller usaltede pistacienødder.