Averrhoa carambola, stjernefrugt, et højt træ opr. fra Indonesien, nu dyrket i mange tropiske egne. Frugten er gulliggrøn, tilspiset i begge ender og har fem dybe, gennemgående ribber. Skåret på tværs ses det ligeledes gullige frugtkød i stjerneform, isprængt brunlige frø. Smagen varierer fra syrlig til sød. Anvendes som bordfrugt eller som garniture på desserter og kager.
Carambole - Stjernerne fra de eksotiske himmelstrøg er ravgule, meget saftige, sprøde og forfriskende. Stjernefrugten hedder i virkeligheden Carambol. Men når du skærer den ud i skiver, ligner det små stjerner. Stjernefrugten dyrkes i mange tropiske lande, men størsteparten kommer fra Brasilien og Thailand. Den kan spises, som den er eller bruges i tærter og i drinks. Den lidt syrlige smag vidner om, hvor mange C-vitaminer Carambol'en indeholder