Tiarmet blæksprutte

De tiarmede blæksprutter er i familie med snegle og muslinger, men deres levevis er mere som fiskenes. Der findes over 40 forskellige arter af tiarmede blæksprutter - fra de helt små arter på et par centimeter til kæmper med fangarme på over 10 meter. I maven på en kaskelothval har man fundet et blæksprutteøje med en diameter på 40 cm.

Den tiarmede blæksprutte har en armkrans med 8 arme og 2 lange tentakler. Alle blæksprutter inden for Loligo-gruppen har giftkirtler, ved hjælp af hvilke de lammer byttet, når det bides med det stærke hornnæb. I forhold til kroppens størrelse har den meget store øjne. Blæksprutten har en fantastisk evne til at skifte farve efter omgivelserne. Kødet er lækkert og fast. En tommelfingerregel: Jo mindre blæksprutte, desto bedre konsistens og smag. De store arter er ofte lidt gummiagtige og derfor ikke så velegnet til madlavning.
Den tiarmede blæksprutte bliver op til 60 cm lang - hannerne bliver længst.Den maximale vægt er på omkring 1,5 kg.
Bestanden overvintrer på dybt vand ved Portugal, vandrer derefter nordpå og når Frankrig i april og er tilbage i maj-juni. Blæksprutten lever i dybder fra 20 til 250 meter.
Blæksprutten må fanges året rundt, men den findes kun i større antal i danske farvande fra maj til efteråret.

Blæksprutten lever af skaldyr, og kannibalisme er ikke ualmindeligt.
Gydningen foregår i danske farvande i juni måned på dybder fra 20 til 80 meter. Hunnerne gyder op til 20.000 æg, som fastgøres på den sandede eller mudrede bund i et geléagtigt rør.